Hold da op er der virkelig gået en måned siden sidste opdatering. Det er da godt nok pinligt. Mit forrige indlæg har taget en ny absurd drejning. Jeg undrede mig over ikke at have hørt mere til min ansøgning. Så jeg ringede ned til det lokale kirkekontor. De havde ikke hørt noget, men de fik mit personnummer og så ville de undersøge sagen nærmere. De ringede tilbage næste dag, og fortalte, at de ikke kunne finde min sag nogle steder og at de heller ikke vidste, hvor pengene var havnet! De sendte mig så i papirform et nyt ansøgningsskema, som jeg skulle returnere med kvittering på indbetalingen. Altså var alt besværet med personregistrering.dk spildt. Jeg blev helt nervøs for om det var en phising site, men på ansøgningsskemaet henviste de til hjemmesiden. Absurd.
Alle indlæg af Storm
Fede asatro t-shirt
Graficeret er en ny dansk t-shirt butik på nettet. De sælger bl.a. nogle asatro t-shirt. Jeg er ret imponeret af motiverne på deres t-shirts. Flere af budskaberne og motiverne har rod i de t-shirt, man ofte ser i asatromiljøet. De er bare tegnet og layoutet i højere standard, end det man normalt ser. Et eksempel er den ofte sete to ravne, der spiser en fisk:
Det er talentfuldt tegnet. Der er virkelig lagt tid og kærlighed i motivet og kælet for detaljen. Prisen skal man heller ikke klage over – fra 90,- Hvis de også lever op til deres egne ord om, at t-shirtene er i god kvalitet, så kan jeg kun anbefale, at man slår et smut forbi.
(opdateret 2013: graficeret er nu lukket)
‘Udkantsdanmark’ og oplevelsesøkonomi
Jeg må sige, at jeg faktisk var begejstret over at Helle udnævnte en minister for landdistrikterne. Der trænger virkelig til fokus og nytænkning på det område. Men en af de første udmeldinger fra Carsten Hansen (landdistriktsministeren) er så fantasiforladt, at man tror det er løgn. Landdistrikterne skal ifølge ham satse på turisme frem for landbrug. Nyheden er så tom, at jeg læste den i en gratis avis, men har ikke kunnet støve den op nogen steder på nettet. Jeg faldt tilgengæld over den her artikel http://www.ebst.dk/tema14/0/72 (red. artiklen er desværre pillet ned 2014) Forskerinden konkluderer simpelthen at oplevelsesøkonomi og vidensøkonomi trives bedst i større bymæssigbebyggelse. Egentlig syntes jeg, at det er en hån, at en minister for landdistrikternes udvikling, kun kan se to potentialer i ‘udkantsdanmark’: turisme og landbrug. Hvorfor ikke forene dem og så lægge dem under Frilandsmuseet? Så kan udlændinge og københavnere køre ud og få noget Morten Korch idyl. Nej, det vigtigste lige nu for landdistrikterne er infrastruktur og offentlig transport, hvilket forskerinden også nævner… det er da ikke langt fra socialistisk tankegang?
I det hele taget er politikerne (både de røde, blå, lilla og grønne) varme fortalere for oplevelsesøkonomi og vidensøkonomi. Som forskerinden nævner skyldes det især, at industrien taber arbejdspladser. Men løsningen er ikke, at omdanne Danmark til Legoland. De fleste lande der i dag baserer sin økonomi på turisme, er ikke særlig misundelsesværdige. Faktisk er det ret skræmmende, at politikerne seriøst ønsker det samfund. At satse på viden er nok meget rigtig. Men hvis man ikke har et stærkt erhvervsliv at bruge den viden i. Hvis industrien består af isboder og souvenirssælgere, så er en god viden ligegyldig. Vi bliver heller ikke rige af en svulmende offentlig sektor. Vi skal selvfølgelig have et velfærdssamfund med et stærkt socialt sikkerhedsnet, men det må ikke ske på bekostning af erhvervslivet. Og nej, man skal heller ikke støtte erhvervslivet med støtteordninger mv. Det medfører kun en omfordeling af midlerne, en masse bureaukrati og en unødvendig stor offentlig sektor. At satse på turisme er den nemme løsning, der ikke koster ubehagelige politiske beslutninger, men det er en uholdbar løsning.
Wardruna t-skjorte
Jeg skrev for lidt siden et indlæg om Wardruna. Jeg tjekkede lige deres netbutik, hvad de tilbød. Jeg faldt over to fede t-skjorter (bokmål for t-shirts :-)) i god nordisk ånd.
Din nye Facebook profil
Som jeg skrev i et tidlige indlæg, så har Facebook virkelig oppet sig på det sidste. Den anden mere fantastiske opdatering efter den anden. Den helt store opdatering er annonceret til den 21. oktober 2011. Her går den nye profil med tidslinje i luften. Først og fremmest bliver den profil meget mere præsentabel og flot. Vigtigere er, at du kan scrolle gennem dine opdateringer helt tilbage til start. Du kan lægge dine største begivenheder ud, som du naturligvis kan vælge præcis hvem der har lov til at se. Du kan allerede nu få en forsmag. Det skal lige advares, at det er en udviklerversion, og der kan være fejl. Jeg har selv stødt ind i nogen irriterende bugs. Men det ændrer ikke ved, hvor fantastisk Facebook er ved at blive. Med alle de spændende nye tiltag, så får Diaspora og Google+ virkelig svært ved at slå igennem.
Wardruna
Wardruna er et norsk musikprojekt, der bygger på den nordiske spiritualitet og den ældre futharks runer. Ligesom runerne er musikken omgærdet af en stemning af dybde, mystik og fred. Projektet startede i 2003 med de norske black metaller Gaahl og Kvitrafn samt Lindy Fay Hella. I 2009 udgav de deres første album, der bl.a. lagde musik til 8 af runerne. Albummet hedder ‘Runaljod – gap var Ginnunga’. Der er planlagt mindst to album mere, som dækker resten af den ældre futhark. End til videre er de planlagt at hedde ‘Yggdrasil’ og ‘Ragnarok’. I juli 2011 har de lavet en musikvideo til ‘Løyndomsriss’ fra pladen ‘Runaljod’. Smuk, mystisk og stemningsfuldt.
Læs mere på deres smukke hjemmeside wardruna.com
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=54PpjO0bKWI[/youtube]