Hvert år til jul giver jeg et bidrag til velgørenhed. De sidste mange år er den gået til Røde Kors. Jeg syntes, at det er den rette fordi de er aktive på mange brandpunkter rundt om i verden, men de gør også en stor indsats for mange herhjemme – bl.a. julehjælp. Røde Kors er politisk og religiøst 100% neutral. De har bare været uheldig med navnet og logoet – men det er for sent, at gøre noget ved. Organisationen er stiftet i Geneve, Schweiz i 1864. Symbolet er simpelthen et inverteret schweizisk flag. Siden er røde halvmåne og røde diamant tilføjet. Egentligt uheldigt da det så forbinder det røde kors med kristendommen, hvor det jo egentligt symboliserer den schweiziske neutralitet.
Alle indlæg af Storm
Glæder mig til sommer!
Hvor er det mærkeligt i den søde juletid – min ynglings årstid og højtid – at gå og glæde sig til sommer. Og hvorfor gør jeg så det? Fordi min nye kæreste og jeg har lejet et sommerhus på Fanø den sidste uge i maj 2012. Tæt på strand og by. I et lækker træhus med sauna, solarium, spa, brændeovn og opvaskemaskine. Så hvis vejret ikke arter sig – hvilket der jo er risiko for sidst i maj – så skal det nok blive en skøn tur. Blæst og regn kan også være hyggeligt med lange gåture, hvor man kommer hjem og får varmen i spaet, og mens vinden suser hygger man sig ved brændeovnen. Så uanset hvad skal det nok blive godt. Endelig er det tilladt med to kæledyr, så vi kan få vores to hunde med. Det var faktisk svært at finde et der både var godt og opfyldte dette krav. Hele herligheden koster o. 2400 for en uge + forbrug. I højsæsonen havde den kostet o. 7000,- Uh, jeg glæder mig i denne søde juletid 🙂
Urd – nu med logo
Så er Urd nr. 4 sendt til korrektur. Det er skønt, at hvert nye blad er det bedste end til videre. Det her blad er jeg særlig stolt af, da jeg syntes, at jeg har fået løftet layoutet. Det er også dejligt, at der er så mange, der hjælper med at løfte bladet frivilligt. Vi har virkelig mange gode artikelforfattere, kunstnere og korrekturlæsere. Der gør bladet spændende, alsidig og af en god kvalitet. Endelig med Urd nr. 4 har Ian Møller været så elskværdig, at tegne et rigtig flot logo til os. Tusind tak! Du kan læse mere om Ian Møller på hans hjemmeside ian-m.dk.Urd nr. 3 er stadig til salg, mens Urd nr. 1 og 2 kan købes som pdf-downloads.
Om en knust elsparepære…
Gik du og troede, at elsparepærer var det mest fantastiske miljøvidunder. Så tro om! Elsparepærer indeholder kviksølv, og skal derfor behandles om farligt affald. Prøv at læse følgende fra Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen om, hvad man gør, hvis det forfærdelige sker, at en elsparepærer går i stykker! Det er jo som om en atombombe var eksploderet i mit hjem! Minder mig lidt om 1960’ernes “Når krigen kommer”! I stedet for de primitive elsparepærer, der faktisk bare er et minilysstofrør, skulle man poste penge i LED-pærer, der uden tvivl er fremtiden. Når de er blevet gode nok er de både energivenlige og fremstillet uden tungmetaller. Jeg kan faktisk blive lidt irriteret på, hvordan miljøforkæmpelsen i dag er enorm populistisk og unuanceret. Alligevel bruger jeg faktisk selv elsparepærer.
Ubuntu 11.10
Suk, de tider er forbi, hvor jeg var forelsket i GNU/Linux. Forelskelsen er for længst gået over, og en bitter desillusioneret gammelmands følelse over ungdommens tabte idealer har indfundet sig. Jeg kastede forgæves et blik på Ubuntu 11.10. Jeg har stadig ikke noget positivt at sige om systemet. Ej hellere om nogle andre distrubutioner eller skriveborde som KDE. De har simpelthen smidt alle deres forcer over styr. Især hurtighed og stabilitet i et forsøg på at følge med tiden og et mislykket forsøg på at genopfinde desktoppen. Derudover er der meget få ordentlig programmer til Linux. Vigtigst mangler der en kontorpakke. LibreOffice/OpenOffice er simpelthen ikke god nok. Deres tekstbehandling og regneark kan til nød gå an, mens præsentationsprogrammet er elendigt og databasen direkte ubrugelig. Den smarte brugerflade som både KDE og Gnome har følger ikke med over i andre programmer med få undtagelser. Eneste positive jeg kan sige er, at driver installationen er de fleste andre systemer overlegen. Desværre er der ofte kun begrænset funktionalitet i de åbne drivere i forhold til deres proprietære søstre. Min konklusion er, at man får ikke noget gratis, og at udvikling af software koster penge, mange penge. Derfor bruger jeg nu Windows 7 – jeg er stadig for åben sindet til at ville brug Apple og nok også for nærig. Linux kunne blive noget fantastisk, men ikke gratis. Se bare hvor langt Google har drevet det med Android eller Apple med OSX. I stedet for det åbne og gratis Scribus. Bruger jeg nu Serif PagePlus. Hvis man ikke køber den nyeste udgave kan man få den for under 200DKK. Og den er meget bedre end Scribus. Jeg søger stadig det åbne og det gratis, hvis de tilbyder et ordentligt alternativ: Firefox, InfraRecorder, FileZilla, Gimp, 7-Zip, WordPress eller Joomla. Men fremtiden er knap så åben for mig, som den har været.
Min ZTE Light nu med android 2.2
Jeg havde længe hørt, at ZTE havde udsendt en opdatering til min ZTE Light (V9 som den egentlig hedder) til Android 2.2. Jeg kunne bare ikke finde en officiel opdatering; men det har jeg nu 🙂 På siden ztesweden.se (red. død 2014) finder man den officielle opdatering til ZTE V9 på norsk, dansk, svensk, finsk, estisk, lettisk og litausk. Hvis du har anskaffet dig en ZTE Light, så er denne opdatering et must. Simpelthen fordi den af uransagelige grunde fjerner alle mine irritationsmomenter og samtidig gør den super fed. Det der irriterede mig mest var, at den var langsom og at den tryk følsomme skærm var alt for upræcis. Noget jeg ikke nærede de store forventninger til at en opdatering til 2.2 skulle ændre på. Det var jo hardwaren den var gal med. Men Android 2.2 gør ZTE Light/V9 mærkbart hurtigere, og den trykfølsomme skærm er meget mere samarbejdsvillig. Kombineret med at Android 2.2 er et meget bedre og kønnere system, er jeg faktisk blevet rigtig glad for min dims. Så thumbs up. Man kan bare undrer sig over, at ZTE ikke udsendte tabletten med 2.2 fra begyndelsen. Det var jo udgivet på det tidspunkt. Det ville have gjort ZTE Light til et godt produkt fra start af.