Åh ha, ja jeg ved ikke, hvad det er med mig og Linux. Jeg bliver ved med at søge tilbage til det. Der er et eller andet ved det, at det bare er mere behageligt og logisk at arbejde med – udover selvfølgelig den smukke filosofi. I min søgen efter en Linux distribution, som passede mig, efter at jeg beklageligvis måtte droppe Ubuntu. I min søgen afprøvede jeg Trisquel GNU/Linux, som er 100% fri for proprietær software – altså software med licensbegrænsningerne, der ikke overholder standarderne for fri software. Jeg opgav dog hurtigt forsøget. Trisquel må nærmest betegnes som en fremvisning i, hvor langt tilbage fri software er i udvikling i forhold til selv andre Linux distroer. Jeg fortsatte videre til en af mine tidligere favoritter Pinguy OS. Pinguy OS er bygget på Ubuntu – uden den irriterende Unity brugerflade. Den samler cremen af open source software og gratis proprietære programmer til Linux. Den blander uden sarte følelser det bedste fra Mint (som menuen) og Ubuntu (som softwarecentret) Selvom det er en total mac rip-off i udseendet, er det stadig super lækkert at arbejde med. Det eneste problem er, at man får alt for meget, og mange forskellige programmer løser samme opgave. Så det første jeg gør er at afinstallere en masse software. Men… problemet er igen igen programmerne. Jeg har brug for Microsoft Access 2007 til mit arbejde på Bramming Egnsmuseum og Serif PagePlus til Urd. LibreOffice (OpenOffice) er bare at køre på 3. klasse, og Scribus er bare for tung at arbejde med, med alt for mange begrænsningerne. Med Pinguy OS følger Wine til at køre Windows programmer, men den understøtter ikke Access 2007. Så jeg er stadig tvunget til at have Windows enten på en anden partition eller i gennem VitrualBox på Linux – snøft, snøft. Men heldigvis er hverdagen med Pinguy OS rigtig lækker. Den kan varmt anbefales. Det eneste jeg undrer mig over er, hvorfor er open source miljøet så forhippet på at gå over til Thunderbird? Man kan da virkelig ikke levere en distro uden et ordentlig pim/kalender program?
Alle indlæg af Storm
Juleblót 2011
Ah, hvor er man træt på en dejlig energifyldt måde efter et godt blót. Jeg kan leve højt på det kick et blót giver i lang tid frem. Vi har sådan et dejligt fællesskab i Odins Ring. Simon prøvede at være gode for første gang, og det klarede han rigtig godt. Der var både under ritualet, fællesspisningen og festen en god blanding af fest, humor, alvor, højtidelighed og tillid. Så skønt. Vi havde også Birk med for første gang. Han er en rigtig skøn fyr fra Vejen. Han skal nok glide ind i gruppen. Jeg har ikke behov for mere end de fire blót vi holder. Ellers går der bare inflation i det, og de giver et mindre energikick.
Til vores blót i Odins Ring er vi ved at have opbygget mange gode traditioner. Festen indledes med en fredlysning (at man skal opføre sig ordentligt) når alle er ankommet. Selve blotet skal ikke nytænkes hver gang. Nye gode elementer er velkomne, og goden/gydjen skal sætte sit personlige fingeraftryk, men rammerne skal være trygge, genkendelige og nede på jorden. Der er altid fællesspisning, hvor at alle medbringer noget til bordet. Derudover tager vi gudestatuetterne med, som vi brugte til blotet, med til bords, som vi også dækker op til med mad. Så vi spiser med guderne. Senere på aften går vi ud med grød til nissen, og under det efterfølgende sumbl går hornet rundt flere gange. Det er bare skønt med et dejligt velfungerende blotlaug.
Navneændring for 117. gang
Så fik man sendt papirerne til knirkekontoret. Selvfølgelig med en fin mjølner med to ravne på. Når de kan provokere mig med at skulle på knirkekontoret for at gøre noget, der overhovedet ikke har med religion at gøre, så må de også leve med en mjølner. Nåh papirarbejdet tog nu ikke mere end to dage. Sikkert hvad der svarer til at hun drikker sin kaffe færdig, får fundet sin kode, logger ind på folkeregistret og trykket delete-tasten 9 gange, for så at trykke print. Værsgo’ 470,-. Mine kvaler skulle så ikke stoppe der. Jeg fik så et høfligt brev fra DanID, at de havde spærret min NemID og at jeg skulle bestille et nyt, da mit navn var ændret i folkeregistret. Hvorfor? Det fatter jeg godt nok ikke. Det mest trælse ved det er, at jeg lige har bestilt en af deres digital nøgledimser for 99,- der skulle kunne holde i tre år. Hvor man elsker den danske stat.
Jul med Børnenes Bolighus
Julen er børnenes fest. Det tør siges. Børnene lever højt på sukkerrus i en hel måned, hvor alt drejer sig om dem. De bliver stoppet med indtryk. Det kulminerer juleaften med en uoverskuelig mængde gaver, som de knap nok kan rumme. Jeg har ikke selv børn, men har børn i familien, jeg skal købe julegaver til. Jeg kan faktisk rigtig godt lide, at købe julegaver, og går ekstra meget op i børns julegaver. Derfor var det en stor fornøjelse, at have forvildet mig til Vejen – midt mellem Fredericia og Esbjerg – og finde den skønneste børnebutik kaldet Børnenes Bolighus. De har et spændende og anderledes udbud af legetøj, børnemøbler og tøj. Alt sammen af høj kvalitet og standard. Fri for højtempo action og larmende hidsige lyde, vi er blevet så vant til i den amerikanske mediestrøm. Det hele pakket ind i en lys, rummelig og imødekomne butik. Den er ikke billig, men den er heller ikke urimelig dyr. Slet ikke taget i betrækning af hvad Bilka tager i kilopris for plast. Hvis du ikke så tit kommer på disse kanter. Selvom det kan anbefales. De har et udemærket udvalg af butikker og et godt kunstmuseum med den kendte Vejentrold foran.
God jul!
Fantastiske Ebay
Ja, så har jeg forelsket mig i dimser, der kan forvandle din smartphone til en universal fjernbetjening. De fleste er dog ret dyre, men jeg faldt så over en kaldet Beacon fra Griffin. Beacon er engelsk og betyder oprindelig bavne, men bruges på engelsk især om det roterende blinklys man kan have på biler. Beacon er et noget billigere alternativ. Jeg har ikke fået den hjem endnu, men den skulle også være knap så god som de dyrere; men helt ærligt så vil jeg ikke bruge o. 1.500 på en fjernbetjening. Problemet med Griffins Beacon opstod straks, da jeg ville købe den. Den kommer i to udgaver: android og ios. Ios kunne man købe mange steder, men androidversionen var uopdrivelig i Europa. Jeg har skrevet med flere firmaer, bl.a. Amazon.co.uk da amerikanske amazon.com sælger begge udgaver, mens den engelske kun sælger ios. Men uden held. Griffin selv sælger den ikke til EU; men godt til Færøerne, Island og Grønland!
Heldigvis er Ebay opfundet. Jeg fandt en amerikansk sælger, der solgte den til o. 350DKK inklusiv fragt til Danmark. Så skal man selvfølgelig tag højde for told, når det er uden for EU. Her er hjemmesiden toldpriser.dk uundværlig. Især deres toldberegner skal fremhæves, men også der FAQ/OSS og deres forum er til stor hjælp. Egentlig underligt at staten ikke har en tilsvarende beregner og hjælpeguide. Nåh, men alt i alt løb det op i næsten 600DKK alt i alt. Stadig en fair pris. Man kan selvfølgelig irriterer sig over PostDanmarks faste administrationsgebyr på 160DKK. Hvilket gør at mindre ordrer, som f.ex. cd’er, ikke kan svarer sig. Jeg kan dog godt forstå PostDanmark, da der er rigtig meget administration ved fortoldning. Nogle skal jo betale det, og det er vel mest fair at brugerne af det selv betaler det. Så PostDanmarks øvrige produkter ikke stiger unødvendigt mere end de gør i forvejen, og hvis PostDanmark skulle have statstilskud, så ville jeg nok foretrække det på den almindelige porto. Den er idag alt for dyr. Andre fragtfirmaer tager i øvrigt et tilsvarende administrationsgebyr.
Så nu er jeg bare spændt på at modtage dyret, og se om jeg skal føle mig snydt. Dog kan man irriterer sig som sædvanlig over at vi bor i et lille land i udkanten af verden, og derfor ikke kan opnå samme glæder som dem på den anden side af atlanten. Her tænker jeg på Beacons android app ikke virker fuldstændigt uden for USA og Canada.
En fjernbetjening efter mit hoved!
Se se, nu giver universal fjernbetjening pludselig mening: En fjernbetjening som en tryllestav! Den kan fjernstyre alle fjernbetjente enheder. Den kommer selvfølgelig i en smuk æske med velourfor, og manualen er et gammelt kort. Man styrer sit udstyr med simple bevægelser. Prisen er også god 499,- hos Trylle fjernebetjening