Alle indlæg af Storm

Asatro blogger på Livtraser siden 2001

Derfor er Forbrydelsen 3 urealistisk

Har du ikke også tænkt når du ser Forbrydelsen, at det der, det må de længere ind i byen med? F.eks. så er Anders Samuelsen blevet statsminister. Det er sådan set ligeså realistisk som at Johanne er blevet diktator i proletariatets diktatur efter revolutionen. Derudover får Margrethe Vestager (centerpartiet) sin politik gennemført ved seksuelle ydelser. Helt ærligt, har i set Margrethe Vestager? Helle Thorning kunne måske gå an, hvis hun fandt det nødvendig. Men igen Margrethe Vestager er ikke til falds for kvinder og Villy Søvndahl er kun tilfalds for en ministerbil. Omvendt er Annette Vilhelmsen sat på plads af Margrethe Vestagers bordtennisbat. Det urealistiske i dansk politik fortsætter. Siden hvornår har danske politikere turneret Vestjylland tyndt for at sikre sig deres vigtige stemmer? Hvis du har været i Vestjylland vil du vide, at den mest er et glemt og gudsforladt sted, der ikke har set skyggen af politikere i de sidste mange år.

Zeuden er også helt urealistisk. En skibsredder, som leder Danmarks største virksomhed, er en sympatisk mand? Helt ude i skoven. Hans kone siger nej til en ægteskabs millionkontrakt, da hun forlader ham til fordel for en storpigedrøm om en læge. I virkeligheden havde kvinden nok presset så mange millioner ud af manden som muligt, hvorefter hun drukner sine sorger i rødvin over at drømmen om lægeromancen brast. Det viste sig, at lægen var en bøvet offentlig ansat, der brugte tiden på administration frem for hjerteoperationer.

Dog har Forbrydelsen 3 også realistiske træk. F.eks. er politiarbejdet helt hen i skoven og dansk politik handler om personfnidder og sensationspresse frem for – nåh ja – politik.

[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=iU3ThICcp8k[/youtube]

Drømme om adskillelse af religion og stat

Fællesreligiøse forsamlingshuse

Efterhånden som medlemmerne siver ud af Folkekirken behøver Folkekirken færre kirker. Mange af disse bygninger er historisk vigtige og æstetisk flotte bygninger. Spørgsmålet rejser sig om deres funktion. Det vil være synd bare at lade dem alle overgå til det private ejendomsmarkede. Hvorfor ikke lade dem foresætte den religiøse tjeneste? Efter at have læst om Humanistisk Samfund forslag om ceremonirum, tænkte jeg, hvorfor ikke lave dem til ceremonirum? Jeg er ikke humanist, jeg er asadyrker. Min tanke er, at det er forbund af lokale trossamfund, der danner en forening om at drive husene som et slags forsamlingshus. Man lejer sig simpelthen ind nogle på faste tidspunkter og andre på særlige tidspunkter til bryllup, begravelse og lignende. Selve husene skal være neutralt indrettede med mulighed for at de enkelte trossamfund kan sætte deres idoler op under deres ritualer. Hvis bygningerne har særlig historisk/æstetisk interesse udlejes bygningerne af staten til foreningerne med krav om religiøs eller ceremoniel brug (f.eks. humanister). Hvis der er tilknyttet kirkegårde til disse bygninger overtager kommunerne dem til offentlige gravpladser, således at kommunerne overtager den generelle danske gravpladsdrift. Med tiden udskilles Folkekirken til selvstændigt trossamfund og løsnes fra alle statslige opgaver – ligesom at alle andre trossamfund heller ikke skal have juridisk bemyndiigede opgaver. Folkekirken beholder deres kirkegårde til egen disposition. De er velkomne til at leje dem ud, men de har ikke et offentlig krav til det. Når Folkekirken udskilles overdrages historisk og æstetisk vigtige kirker til staten, som Folkekirken lejer sig ind i kirkerne. Hvis de ikke kan opretholde økonomi til at leje dem selv, må de overgå til fælleseje og Folkekirken indgå i et udlej ningsfællesskab.’

 

Skolen, julen og staten

Hvordan griber man an hvilke religiøse skikke skolerne skal have? Skikke som jul og påske. Jeg forestiller mig at alle folkeskoler i Danmark gøres til selvstændig drevne foreninger. Kommunerne giver tilskud per elev uanset skolernes størrelse. Staten udstikker kun rammerne for hvad børn bør have lært, det er den enkelte skole og lærer, der fastsætter hvordan pensum formidles. Kommunerne fører tilsyn med skolerne. På den måde kan man frit selv vælge hvilken skole passer til ens livsværdier og være medbestemmende om hvilke, der skal viderebringes og så regeringen på ingen måde bestemmer hvilke skikke børn skal indføres i. De kan selvfølgelig sætte krav om, at når børnene har afsluttet grundundervisningen skal de kunne det grundlæggende i kristendommen.

Musikbranchens endeligt?

I 1999 varslede fildelingstjenesten Napster nye tider for musikbrachen. Nu var det nemt at få fat i alt tænkeligt musik i verden – gratis. Musikbranchen råbte op og sagde at det betød den endegyldige død for musikbranchen. Musikerne ville blive fattige og forarmede. Derfor blev Napster, da også tvunget til at lukke tjenesten i 2001. Men ånden kunne ikke lukkes tilbage i flasken, snart var den største trafik på nettet brugt til ulovlig fildeling. Musibranchen tordnede frem snart efterfulgt af filmbrachen og retsforfulgte folk fra hus og hjem. Samtidig begyndte det dog langsomt at gå op for dem, at de måtte omstille sig. Gennembruddet kom da Apple så mulighederne og åbnede iTunes. I dag er flere og flere musik- og filmtjenester kommet frem på nettet og i dag udgør mediestreaming den største trafik på nettet. Sjovt nok tjener Madonna stadig kassen, musikbranchen er ikke gået konkurs og Hollywood producerer stadig film. Musikerne tjener dog i dag mere på optrædener end på pladesalg – men det er vel ikke så skidt? Det er sørme en omstillingsparat branche. Ulovlig fildeling er dog stadig den anden største trafikilde på nettet. Kan det undrer nogen. Mediebranchen har stadig ikke fattet lektien. Netflix åbnede for nyligt deres biks i Danmark. Folk jublede – end til de så udbuddet. Tjenesten kostede mere end i USA og med væsentligt ringere udbud. Fair? Ja, ifølge dem selv. Samtidig prøver de stadig at sagsøge sig til magten, selvom historien tydelig viser at folk hellere end gerne vil benytte lovlige metoder – hvis det er muligt. Derudover er musik man køber stadig behæftet med digital ristriction management, som sikker var helt fint, hvis det kun forhindrede dig i at dele musikken. Men når det forhindrer helt almindeligt brug af musikken, du selv har købt, så bliver man gnaven. Den store fordel ved nettet, er at små uafhængige kunstnere kan finde ud til sit publikum. Se f.eks. førnævnte Solbrud. Erfaringen siger se mulighederne og ikke begrænsningerne. Det er en sjov ting at netop den kreative branche er den mindst omstillingsparate.

Se mere på drm.info

Solbrud – nyt dansk black metal

Bands som Solbrud er efterhånden en sjældenhed. De er fra København, stiftet i 2009, har udgivet deres debutlp i år og så er det god gammeldags black, som vor mor lavede den. Det er black metal lige efter mit hoved. Det er tungt, monotont og stemmen er tilpas desperat. Teksterne kredser om døden og naturen. Man kan købe deres debutplade som lp eller download. Download med den krølle, at man selv bestemmer hvad man vil gi’! Nu har jeg fået pladen med det smukke omslag. Hele konceptet er lige som jeg vil ha’ det, skønt at der stadig er nogle, der ved hvordan en god black skal skæres.