Alle indlæg af Storm

Asatro blogger på Livtraser siden 2001

Nytårskollapset 2012

Endnu et år er gået og endnu et er kommet. Hvem skulle have troet det for blot få uger siden? Jeg undskylder derfor af hele mit hjerte, at jeg har lagt i druk siden solhvervet og først lige er kommet til mig selv. Jeg må blot konkludere, at verden ikke er gået under og at man ikke kan stole på panfløjte spillene mænd.

Jeg takker også for den glæde og de likes, jeg har fået for mine indlæg det forgangne år. Derfor går min hilsen i år særligt til de danskere på Facebook og kontanthjælpsmodtagerne i World of Warcraft. Husk at pudse skærmen, så der ikke går ridser i lakken, for som et gammelt ordsprog siger: Du skal ikke lægge pornobilleder af eks’en på nettet, når du selv bor i en pornobutik.

I år er det 40 år siden, at vi er trådt ind i det europæiske bekendtskab. Derfor går mine tanker til de danskere, der handler i Tyskland. Det er jo vigtigt at vi er en del af verdenen og handler i udlandet, så vi kan få nye forsyninger til os herhjemme.

Mine hilsner går også til det grønlandske folk, der står for store udfordringer, når de skal finde plads til en million kinesere. Det er derfor mig en glæde, at kunne sige, at vi har oprustet arktisk kommando, der nok skal være behjælpelig med anvisning af parkeringspladser.

Vi danskere har altid set os selv som et flittigt og foretagsomt folk. Det samfund, som vi har i Danmark, er ikke kommet af sig selv. Stræbsomme arbejdere og håndværkere har gjort deres for, at Danmark er blevet, som det er i dag. Med Internationale på læberne, har de skabt et solidarisk og socialistisk paradis. Derfor er vi i dag rustet til de krisetider, som kapitalen har påført proletariatet. Vi står kampklar, når folkets hær vil rejse sig og med Helle som formand for proletariatets diktatur, vil give folket magten over produktionsmidlerne.

Godt nytår derude, vor Herre til hest…

De endeløse marker af fordærv

Jeg vandrer i evigt mørke.
Leder efter lyset – forgæves, for evigt.
Hører du vindenes kalde?
De kalder mig… hjem.
Hvor er du? Hvor blev du af?
Jeg vrider mig i smerte.
Du var der – i mit hjerte.
Jeg vil… hjem.
Hjemmet var der, som aldrig findes.
Jeg er faret vild – i mit sind.
Uden dit kort. Er jeg fortabt.
Stjernerne hvisker mit navn.
De kalder mig… hjem.
Jeg råber og skriger forgæves i tavshed.
Fortabt i mit sind.
Hvor er du? Hvor blev du af?

af Robert K. Storm