Mit mediecenter

Indrømmet, jeg er gadgets nørd. Det dejlige er, at det er min kone også. Vores helt store splid er, at hun er til Mac, jeg er til Linux. Så vi sidder I hver vores lejr, og stirer ondt mod hinanden. Men vi kan komme til enighed, især når det drejser sig om Windows!

En anden ting vi er enige om, er vores mediecenter. Billigt og utroligt lækkert. Jeg havde let længe efter et, der kunne opfylde alle kravene, og faldt så endelig over en dejlig lille sag fra ASRock – en ION 330Pro. Den er ikke stor. Det er en lille pc til 2400. Den har surround sound udgang. HDMI udgang til fjernsynet. Den kom uden styresystem, men jeg installerede Ubuntu Linux på den – nemt og smertefrit. Alt virker bare. Som mediecenter valgte jeg XBMC. Det er det bedste på markedet, efter min menning, men den kan ikke vise TV og optage derfra. I starten brugte vi Boxee, som er mere lækkert, men som ikke kan lave afspilningslister. Stort minus, når vi vil bruge den primært til musik. Alt vores musik ligger i dag på mediecentret. Det krævede nogle aftner, hvor vi indlæste cder.

En super nice detalje er, at vi bruger vores telefoner som fjernbetjening af mediecentret. Fjernsynet behøves ikke være tændt, vi kan se hele samlingen på telefonen, og vælge musikken der. Det virker både til min HTC Legend (android) og fruens iPhone.

En anden skøn ting ved et mediecenter til et fjernsyn,  er at du kan få YouTube og DR op på skærmen i god opløsning.

Det virker bare som en drøm!

Mediecenteret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *