Der er intet galt i at være stolt af sit land og forfædre, men når det bliver det centrale i en ”folkebaseret” eller ”folkistisk” inspireret tilgang til asatroen bliver det bare taberagtigt. Når det vigtigste man kan hævde er egen fortræffelighed baseret på herkomst i form af blod og arveret, og ikke egne handlinger og gerninger. Når man må slå på hvad man har fået serveret fra fødslen, nok fordi man nu ikke selv har udrettet noget og ingen udsigt har til at gøre det, så bliver det bare meget sølle. Og med etnopluralisme og metagenetik flyver dette direkte ud i hvad man normalt forbinder med yderligtgående politik. Denne tankegang medfører da også, at hele asatroen søges indhyllet i en em af racisme og bedaget ekstremisme – på trods af forsikringer om det modsatte.
Og det er ikke i sig selv vigtigt, at ”folkebaserede” asatroende primært passer ind hos det nye højre; hadet og intolerancen kunne lige så godt stamme fra den ekstreme venstrefløj eller fra religiøs radikalisme. Det er ikke højre-venstre aksen der er relevant her. Det er fanatisme vs. fornuft og oplysning. Det er ekstremisme vs. det moderate.
Via omveje er jeg blevet gjort opmærksom på nogle aspekter ved antimonoteismen, som jeg ikke før var opmærksom på, og det betyder at jeg må gå lidt tilbage for at korrigere mig selv. Jeg har tidligere ved flere lejligheder, også her på bloggen, skrevet at jeg ingen direkte sammenhæng mellem antimonoteisme og nazisme kunne se. Naturligvis er der sammenfald i eksempelvis de stærkt antisemitiske holdninger og det store had til alt fremmed, men jeg så det som klamme udladninger, som godt nok kunne minde om hinanden, men uden at have en direkte forbindelse. Jeg har også fremhævet antimonoteismens rødder i 1800-tallets völkish bevægelse, som også en stor del af nazismens tankegods havde rødder i. Men igen, ikke en direkte sammenhæng. Jeg må nu korrigere mig selv, der foregår faktisk en sammenfletning af antimonoteismen og nazistisk tankegods. Og det er ikke nyt, jeg havde bare ikke opdaget det. Min overseelse rækker tilbage til Vølse 45 fra 2008, hvor man finder artiklen ”Politisk Polyteisme og Antimonoteistisk Selvforsvar”, hvori noget af vraggodset fra den yderliggående højrefløj med et skvulp skyller op på asatroens danske kyst. Stilen bygger på den sædvanligt svulstige ordflom og selvforherligende skryden, krydret med angreb på de asatroende, der ikke deler den antimonoteistiske dagsorden. Derfor påkalder denne artikel i sig selv ikke den store opmærksomhed, for der er ikke noget nyt i den i forhold til hvad der før og siden er udgydt i antimonoteismens navn. Men en enkelt ting skiller sig ud, nemlig henvisningen til en bog af en vis Arent Lemvigh-Müller kaldet ”Vort folk før korset”. Kender man ikke forfatteren eller bogen er det ikke lige til at gennemskue hvad der egentligt henvises til. Men gør man sig umagen med at læse bogen, dukker diverse artigheder op. Bogen bygger direkte på udbredt nazistisk tankegods og er da også skrevet af en dansk nazist fra krigens tid. Da min behandling af emnet blev lidt længere end hvad jeg synes passer til et blogindlæg blev det i stedet til artiklen ”Völkish og politik”.
Nazi og deraf betegnelsen “nazisme”, blev opfundet af de allieredes propagandamaskine, der stadig er i gang. Den korrekte betegnelse er nationalsocialister. I det hele taget giver du (paradoksalt skulle man tro, hvis man ikke vidste bedre), udtryk for flere fordomme. Blandt andet, at mennesker der mener man har ret til noget, alene pga. race eller genetik, er tabere, der intet udretter eller har udrettet. Men ville det ikke være vanvittigt at påstå, at mennesker hvis forfædre har boet et sted i generationer, ikke skulle have fortrinsret til at have det land for dem selv? Jo, selvfølgelig. De har fortrinsret. Og ingen ville løfte et øjenbryn, hvis man hævdede, at afrikanere eller jøder, skulle have mere ret til Israel eller de Afrikanske lande, end Europæere har.
Hvad jøderne angår, så er det endda ved at gå op for dem selv, at de pådrog sig tyskernes og andres vrede, ved at finansiere den russiske revolution hvor 30 millioner (ca.) mistede livet og den tyske revolution, der dog blev slået ned. Derefter ødelagde de muligheden for fred mellem Tyskland og deres modstandere. Tyskland foreslog faktisk selv fred og var villige til at rykke alt tilbage til før krigen (grænser mm.). Englænderne overvejede indtil Zionister kom med større pengebeløb og løfte om at trække USA med ind i krigen, mod at de fik lovet Israel. Det fik England til at fortsætte krigen. Derefter ødelagde de fuldstændig Tysklands mulighed for at komme på fode igen. Hverken England, Frankrig eller andre, var interesseret i et økonomisk og militært stærkt Tyskland. Derfor smadrede de fuldstændig deres mulighed for at komme på fode. Derfor fik vi anden verdenskrig og derfor blev jøderne udsat for forfølgelser.
Det her er dokumenteret og ubestrideligt. Så der er altså Zionisterne, der trækker i trådene og får Vesten til at gå i alle mulige krige, endda mod deres egne broderfolk. Og så har vi muslimer, der i sidste ende kun er loyale overfor deres egne og derfor grundlæggende ikke til at stole på. Så har vi en masse grådige mennesker i Vesten, der er til salg og en masse naive Europæere (jeg har selv været en af dem), der er loyale overfor alle og dermed ikke er loyale over for nogen.
Det er vigtigt at du sætter dig ind i de helt store sammenhænge (særligt de historiske, demografiske og økonomiske) og forstår hvad der foregår. Der er krig, men den ene side har ikke forstået det.
Hold kæft en gang new-age asa-hippe vrøvl du har gang i….