Et spørgsmål jeg støder på i forbindelse med antimonoteisme er spørgsmålet om hvad det egentligt er. Og uanset hvad man svarer, bliver svaret udsat for kritik, så det er altså ikke et ligegyldigt spørgsmål. Det der må være rimeligt er, at lade en antimonoteist komme til orde. Det lader sig heldigvis gøre, fordi antimonoteismen blev introduceret til asatromiljøet på skrift. Den senere brug af begrebet, og forsvar af begrebet, må altså direkte eller indirekte, føre tilbage til den første udredning af hvad antimonoteisme er. Så for at få et kig på hvad det egentligt er, der har inspireret asatromiljøet i Danmark til at bruge antimonoteisme som et udtryk, og ligefrem få folk til at kalde sig antimonoteister, må man se på hvordan det først blev præsenteret.
Man skal tilbage til tidsskriftet Valravn, udgivet af foreningen Hedensk Daggry. Dette skulle blive den primære platform til at promovere antimonoteismen til at begynde med, og det skete i artikelserien ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs begrebsbefrielse” (2005-2006). Det er fra denne serie i fire dele jeg vil gengive en række citater og derved lade forfatterens egne ord blive fokuspunktet for dette indlæg. Dette bliver derfor hovedsageligt en sammenfatning af den oprindelige teksts pointer, og jeg vil nøjes med at komme med korte supplerende kommentarer. Og før nogen starter læsningen må jeg henvise til den oprindelige artikelserie, da det altid er bedst at læse originalen selv (se sidst i indlægget). De citater jeg har udvalgt fokuserer på det artikelserien først og fremmest sigter efter, nemlig at være et kampskrift mod monoteismens, og især islams, tilstedeværelse.
Jeg lægger ud med tre citater fra artikelseriens del 1.
I del 1 indledes der med, at udråbe monoteister til pestbefængte terrorister med masseødelæggelsesvåben (der lægges op til den muslimske trussel):
”Forskellene mellem monoteisme og polyteisme er større, vigtigere og væsentligere, end det fyldestgørende er muligt at kommunikere verbalt. Nødvendigheden af at bevidstgøre disse forskelle vokser imidlertid, i takt med, at den monoteistiske åndspest atter sænker kaosmørke over verden, denne gang bevæbnet med moderne teknologi og masseødelæggelsesvåben.”
Antimonoteisme er antisemitisme:
”Jødedommen, kristendommen og islam, de tre semitiske, nært beslægtede såkaldte ’verdens-religioner’ repræsenterer denne religiøse abnormitet, og har i årtusinder gjort det så vellykket, at stort set alle oprindelige religioner, kulturreligionerne, er blevet udryddet og at begrebet ’religion’, for majoriteten af den moderne menneskehed, fejlagtigt er blevet ensbetydende med monoteisme.”
Artiklen afsluttes således:
”Confused? You won’t be after the next episode of Valravn, hvor vi fortsætter den Åndelige Modstandskamp med begrebsbefrielse af størrelser som ’ateisme’, ’religion’, og ’fanatisme’, for så at arbejde os frem til en forståelse af Anti-monoteismens Nødvendighed og Natur, og afsløre Den Globale Polyteistiske Plan for det Heroiske Hedenskabs Herredømme.”
Del 2 indledes med at forklare den såkaldte begrebsbefrielses betydning:
”Man vil selvfølgelig indvende: hvad så med alle de sekulariserede monoteister, som ikke er fundamentalistiske skrifttro? De er vel ikke onde og livsfjendtlige, hvis de synes, vi må have vores egen religion? Nej, men så er de jo heller ikke monoteister. De er i bedste fald idioter – for at kalde sig noget de ikke er. Denne begrebsafklaring er yderst væsentlig og bliver behandlet senere i forbindelse med ”fanatismen”. Men det er aldrig uskyldigt at lyve andre menneskers guder ihjel eller bekende sig til totalitære antireligioner, der lever af at gøre det.”
To citater om forbud mod forkerte religioner og udsmidning af mennesker med forkert religion:
”Jødedom, kristendom og islam er i bund og grund det samme totalitære, giftige pis; de er som skadelige antireligioner i direkte strid med vor tids idealer om pluralisme og religionsfrihed og burde forbydes ved lov som samfundsskadelig virksomhed.”
”Verden har længe været klar til, at den frie menneskehed står sammen og siger: monoteister gå hjem! (i både geografisk og ontologisk forstand). Tænk sig en verden uden kristendom, jødedom og islam!”
Om hvordan man skal hade de fremmede og samtidig undgå grimme stempler i offentligheden, samt hvad et rigtigt menneske er:
“Hader du jøderne, er du ´nazist´, hader du de kristne er du ´satanist´, og hader du muslimerne, er du ´racist´; men hader du jødedommen, kristendommen og islam og al deres monoteistiske, antireligiøse og totalitære væsen, da – og først da – er du MENNESKE!”
I del 3 tages der så fat på fanatismen og hvordan man bør vurdere antimonoteismen:
”Fanatikere er altings målestok; på dem skal enhver religion, ideologi eller overbevisning måles.”
To citater om offerrollen, og om svage goder og stærke missionærer i historien:
”Den ekstra opmærksomhed skyldes også at jeg og mine nordiske forfædre er direkte ofre for tusinde års kristen besættelse, tusinde års vanhelligelse af vores guder og vores jord. Tusind års åndeligt holocaust.”
”Missionærerne sejrede, fordi deres fanatisme var hårdere end de hedenske goders, og fordi de kendte deres fjende, og kristendommen forvoldte ubegribelig skade, fordi dens monoteistiske natur er totalitær i sin antireligiøsitet.”
Om kristendommens skyld:
”Jo mere vi får tæsk, jo mere pacifistiske bliver vi. Med til den uforklarlige forklaring hører selvfølgeligt tusinde års kristen hjernevask, med antinaturlige påbud om at ”elske sin fjende” og ”vende den anden kind til”, foruden hvilken den kulturselvmorderiske pladderhumanisme aldrig havde indtaget vor tids Skandinavien.”
Vesten er ved at blive systematisk koloniseret og underlagt af islam – og det er krig:
”Et politisk korrekt kulturelt selvhad, der sammen med den pacificerende kristne begrebsforvirring gør os mentalt hjælpeløse og handlingslammede over for den tredje monoteistiske angrebsbølge, islam, der med tilrettelagt tilvandring er i fuld gang med systematisk at undergrave og kolonisere vesten, der kaldes Dar al-Harb, ´krigens hus´ som muslimen skal bekrige, i modsætning til den af islam kontrollerede verden, Dar al-Islam, ´underkastelsens hus´.”
Antimonoteismens rolle og Danmarks fremtid i de fremmedes hænder:
”Antimonoteismen er den anstændige og humanistiske udvej for det pacifistgjorte danske flertal, der hellere vil se deres sønner myrdede og døtre voldtagne i den fuldbyrdede sharia-politistat, end at mæle det mindste kvæk, som – skønt helt uretmæssigt – kunne risikere betegnelsen ´fascistisk´, ´racistisk´ endsige ´nationalistisk´.”
Om indførelse af blasfemilove og ”pluralistisk” forbud mod monoteisme:
”Monoteismen er blasfemisk og intolerant, i direkte strid med den demokratiske retsstats grundlæggende principper om pluralisme og (religions)frihed. Det lyder måske hårdt nu, men en skønne dag vil forbud mod monoteisme forekomme ligeså naturligt, som vi i dag forbyder gift i drikkevandet.”
Så er jeg nået til afslutningen med del 4.
Hvordan man bør omgås kristne, jøder og muslimer – også i familien:
”At kalde sig kristen, jøde eller muslim og dermed bekende sig til den monoteistiske urløgn er skadeligt, hvad enten det er pseudomonoteistisk eller fundamentalistisk fanatiker, på samme måde som det er skadeligt at hælde gift i drikkevandet, hvad enten det sker med ondsindet overlæg, eller i godtroende uvidenhed. Og selv om vor tids kristne ikke er lige så aktive i deres verdensfjendskab som tidligere, eller måske ikke vil tage ansvaret for deres mere kristne forgængeres forbrydelser, så er det sandt for dyden ikke god vikingestil at sidde til bords med efterkommere til sine (for)fadermordere – der hvor jeg kommer fra.
Det er nok ikke alle, der har mod på at skære pseudomonoteistiske venner og familiemedlemmer af, men at konfrontere dem verbalt med deres hykleri, er da det mindste, et samvittighedsfuldt menneske kan gøre.”
Om islams invasion:
”Politisk og økonomisk destabiliserende, og åndeligt nedbrudte af de massive overgreb, er vi ved at være klar til at blive slaver i ´underkastelsens hus´, den fulde implementering af tredje og afgørende monobølge.”
Om antimonoteistens lidelser:
”Antimonoteismen er den helbredende medicin, men den er bitter at sluge, for sandheden gør så ondt, så ondt.”
Ingen nuancer ønskes – det med ikke at tænke er åbenbart mere til inspiration end til advarsel:
”Monoteisme er roden til alt ondt, enten direkte påviseligt, eller indirekte i kraft af, at den har ødelagt vores evne til at tænke.”
To citater der indeholder åbenlyst hykleri om tolerance, fordømmelse af alle monoteister, og den muslimske trussel hvor alle muslimer lyver, hader og vil overtage Danmark:
”Antimonoteisme er ikke generaliserende intolerance, men verdensvenligt selvforsvar. Og når vi eksempelvis siger, at ´alle monoteister er intolerante´ eller ´alle monoteister lyver´, er det en såkaldt ´nødvendig dom´, hvis sandhed ikke bestemmes af empirisk sanseerfaring, men af det man kalder ´analytisk a priori´. Intolerant, totalitær og løgnagtig indgår simpelthen i definitionen på en monoteist.”
”Uden evnen eller viljen til at hade er vi hjælpeløst slagtekvæg mod en fjende, der virkeligt forstår at hade. Hvilket netop er pointen med det treleddede monoteistiske angreb. Kristendommen og jødedommen baner vejen, islam lukker og slukker.”
Om venskaber (og forfatteren):
”Jeg ønsker også (og har) venner med jødisk og muslimsk baggrund, men de skal have samme forhold til jødedommen og islam, som jeg har til kristendommen, nemlig bevidstgjort, rendyrket og forhærdet had.”
To citater om hævn:
”Ingen ære uden hævn. Fordi hævn-handlingen genopretter æren.”
”Vi har et kæmpehul i den nordiske kultursjæl, der synes hinsides hævnens helbredelse. Og alligevel må vi prøve, for livets skyld”.
Om 1000-års krigen:
”Mit ærinde er ikke at starte en krig mod monoteismen. Krigen har længe været i gang og er blevet ført direkte mod os og vores i over tusind år.”
Om asatroen som en religion for landsbytosser eller for hårde halse:
”I det omfang skandinavisk religion træder ud af landsbytosserollen og manifesterer sig som reelt religiøst alternativ, vil der komme voldsom modstand. Den polyteistiske eksistensmulighed vil i sig selv skade monoteisterne, ryste dem i deres totalitære grundvold, og af instinktiv overlevelsestrang vil de desperat stramme lænken, der hedder religiøst sandhedsmonopol. Og så bliver der brug for de hårde halse, hvis ikke vi skal kvæles.”
Om asatroendes deltagelse i krigen:
”Tolerante (profan)polyteister skal selvfølgelig dyrke de guder og sandheder, som deres hjerte tilskynder, og hvis de ikke vil bidrage direkte til den antimonoteistiske bevægelse, så fred være med det. Kun bevidst, frivillig indsats er i sagens natur mulig. Men det frarådes hermed at gå imellem, når diamanthammeren falder.”
Om besættelsesmagten og den islamiske invasion og arvehad:
”Forbandelsen er den monoteistiske besættelsesmagt, som nu forstærkes afgørende med den tredje monobølge, den islamiske invasion. Lykken er den frihed og menneskelighed, vi vinder, hvis vi formår at lade truslen vække til stordåd og vi, i dybeste forstand, husker, hvem vi var, vi er og hvem vi skal blive. Det er næppe troligt, at nogen nulevende når at blive Menneske, men kan vi bane vejen for kommende generationer, har vi ikke levet forgæves.”
Om endemålet:
”Praeterea censeo monotheismum esse delendum!”
I øvrigt mener jeg, at monoteismen bør ødelægges!
De fire udgaver af Valravn hvor artiklerne oprindeligt blev trykt kan findes her:
Del 1: http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnAug2005.pdf
Del 2: http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnNov2005.pdf
Del 3: http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnFeb2006.pdf
Del 4: http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnMaj2006.pdf