Gode bruges i nutidens asatro som titel på en mandlig præst. Titlen stammer fra det norrøne goði, som var en titel der blev brugte over hele norden. Visse steder var det hovedsageligt en religiøs titel, mens i bl.a. Island var det også en politisk titel for en valgt høvding for et goðorð. Hvad det præcist indebar at være goði i religiøst sammenhæng ved vi ikke. Mange forveksler templer og kirker med hinanden. Men de har to forskellige funktioner. Templer er gudernes bolig, der hvor man højst sandsynligt opbevarede gudefigurerne. Blotene  (ritualerne) blev sandsynligvis holdt udenfor i et hellig område og indenfor i hjemmet eller en stor hal. Kirkerne derimod er der hvor de kristne ritualer afholdes og de kristne samles. Dog høres også begrebet Guds hus om kirkerne. Man kunne nemt forestille sig at en del af goði rollen var at lægge hus til de store fester.

Goði betyder også en mandlig gud og titlen kan spores tilbage til 500-tallet e.Kr. Ordet nævnes første gang på en runesten i 300-tallet. Det kommer af det gotiske gudja, som kendes i en gotisk bibeloversættelse. Gudja kan genkendes i titlen gyðja, som både betyder præstinde og gudinde. Gudinde hedder stadig gyðja på islandsk i dag. Gydjerne havde så vidt vides ingen politisk funktion, men havde en religiøs funktion som hofgyðja – hende der varetog hovedtemplet. I flere sagaer nævnes der gydjer. I dag bruger asatroende gydje om en præstinde.

Det er tankevækkende at gud og præst er det samme ord i norrøn tid og det fortæller en hel del om tankegangen. Høvdingen og præsterne var gudernes forlængede arm, så at sige. En tankegang der stadig findes hos kristenmand langt op i tid.

Kilder:
de.wikipedia.org/wiki/Godentum
Rudolf Simek Dictionary of Northern Mythology. 1993.
Norrøn ordbok. 4. udgåva av Gamalnorsk Ordbok. 1990.