Han er blevet hyldet som det største, der er sket dansk digtning siden 1970-erne. Anmelderne er overrasket over den 18-årige digters evner, men de er også rystet over hans vovemod. Han står nok øverst på dødslisten hos mange. Det her digt han fremfører her, er fantastisk, men læg mærke til at det ikke så meget er Islam han kritiserer, som det er den måde den bliver udlevet – tomt og dobbeltmoralsk. Når jeg selv læser om islam og kristendommen i middelalderen, så undres jeg over, hvordan en religion der stod for frihed og tolerance blev så formummet i det sorteste mørke. Der er mange muslimer, der heller ikke forstår det, men de sorte tilbeder af Islam holder de reformerte tilbage og trækker dem ind i et mørke, de ikke ønsker. Det skaber frustrationer som Yahya her. Jeg kan alene mærke en let bævren ved at poste den på min hjemmeside. Hvilket mod må det så ikke kræve, at stå for åben skærm og afsige sin dødsdom? Sådan bør det ikke være i en fri og demokratisk verden. Man bør ikke frygte for sit liv, selvom man har svinet nogle til – også selvom det måske uretmæssigt. Men frygt for sit liv pga hvad man udtrykker, det hører ikke hjemme i Europa anno 2013. Hvis du bakker op om ytring uden angst, så del dette digt på din hjemmeside.