Lige nu er det overraskende nok metal musikken, der byder på den mest spændende eksperimenterende i musikverdenen. Alt er tilladt. Jeg ville aldrig have troet, da jeg begyndte at høre metal tilbage i ’89, at jeg ville syntes, at en finsk sang med harmonika, violin, drejelyre og joik ville være det fedeste. Men hvor syntes jeg det er fedt. Skønne strømninger i tiden. En fantastisk forankring af det moderne i det gamle. Lige det jeg dyrker i min nordiske tro. Korpiklaani er bare et af mange spændende bands, der graver dybt ned i deres kultur og genopfinder den. Balancen mellem dyrkelsen af det gamle – uden at der går Morten Korch romantik i det og uden at man fornægter den moderne verden. Forsangeren i Korpiklaani, Jonne Järvelä, og den nye violinspiller, Tuomas Rounakari, dyrker begge aktivt shamanisme gennem rigtig mange år. Shamanisme er jo også en vigtig del af den finske religion. Fremtiden er virkelig forankret i fortiden igen.