I 1643 opdagede håndskriftsamleren Brynjólf Sveinsson et gammelt stykke pergament på Island med kvad om guder og helte. Kort tid efter fandt han et andet håndskrift som også indeholdt gude og heltekvad. Da man i forvejen kendte Snorres Edda fik disse skrifter tilnavnet Ældre Edda og Snorres Edda blev kaldt den Yngre.

Vi ved faktisk ikke, hvad ordet Edda betyder. Vi har mange teorier, men kun teorier. Snorres værk er væsentligt anderledes end kvadende fra Sveinssons skrifter. Snorres værk er en fagbog om skjaldekunst, hvor mytologien bliver præsenteret som baggrundsviden for skjaldene. Sveinssons skrifter er en nedskrivning af de gude- og heltekvad skjaldene sang. Mytologien var mundtligt overleveret og sunget af skjalde og først nedskrevet sent.

Sveinssons kvad er heller ikke et samlet værk. Derfor er det fejlagtigt at give dem betegnelsen “Den Ældre Edda”. Vi har en Edda og det er Snorres Edda. De andre bør kaldes gude- og heltekvadene.