Jeg har længe savnet et passende ord for min overbevisning. Asatro er bare ikke særligt dækkende. Min tro er meget mere end troen på Odin og Thor. Det er et livssyn. Det er en kultur. Hvad med vætterne? Hvad med naturen? Jeg syntes heller ikke ordet hedning er dækkende. Det er både lidt nedsættende og alt for bredt. Begrebet den gamle tro og gammeltroende er heller ikke godt nok. Det peger hen på at kristendommen er den nye tro. Min tro lever uafhængigt af andre religioner og skal ikke defineres ud fra andre religioner. Gammel troende peger også hen på troen før år 1000, men for mig har meget af kulturen overlevet.

Men efter en hyggelig aften med min blodsbror Yngve fandt jeg det rette navn “nordisk troende”. Det samler hele min overbevisning. Det er min kultur, det er vores overleveringer, det er naturen og det er guderne. Samtidig siger navnet, at jeg mener at min tro er vores kultur. Den giver mening og dybde til den kultur, som jeg i bund og grund mener ikke er kristent, men bare fået et tyndt lag kristent glasur, som er nemt at banke af.

Så jeg er nordisk troende – troen som har været i Norden i årtusinder.