Fællesreligiøse forsamlingshuse
Efterhånden som medlemmerne siver ud af Folkekirken behøver Folkekirken færre kirker. Mange af disse bygninger er historisk vigtige og æstetisk flotte bygninger. Spørgsmålet rejser sig om deres funktion. Det vil være synd bare at lade dem alle overgå til det private ejendomsmarkede. Hvorfor ikke lade dem foresætte den religiøse tjeneste? Efter at have læst om Humanistisk Samfund forslag om ceremonirum, tænkte jeg, hvorfor ikke lave dem til ceremonirum? Jeg er ikke humanist, jeg er asadyrker. Min tanke er, at det er forbund af lokale trossamfund, der danner en forening om at drive husene som et slags forsamlingshus. Man lejer sig simpelthen ind nogle på faste tidspunkter og andre på særlige tidspunkter til bryllup, begravelse og lignende. Selve husene skal være neutralt indrettede med mulighed for at de enkelte trossamfund kan sætte deres idoler op under deres ritualer. Hvis bygningerne har særlig historisk/æstetisk interesse udlejes bygningerne af staten til foreningerne med krav om religiøs eller ceremoniel brug (f.eks. humanister). Hvis der er tilknyttet kirkegårde til disse bygninger overtager kommunerne dem til offentlige gravpladser, således at kommunerne overtager den generelle danske gravpladsdrift. Med tiden udskilles Folkekirken til selvstændigt trossamfund og løsnes fra alle statslige opgaver – ligesom at alle andre trossamfund heller ikke skal have juridisk bemyndiigede opgaver. Folkekirken beholder deres kirkegårde til egen disposition. De er velkomne til at leje dem ud, men de har ikke et offentlig krav til det. Når Folkekirken udskilles overdrages historisk og æstetisk vigtige kirker til staten, som Folkekirken lejer sig ind i kirkerne. Hvis de ikke kan opretholde økonomi til at leje dem selv, må de overgå til fælleseje og Folkekirken indgå i et udlej ningsfællesskab.’
Skolen, julen og staten
Hvordan griber man an hvilke religiøse skikke skolerne skal have? Skikke som jul og påske. Jeg forestiller mig at alle folkeskoler i Danmark gøres til selvstændig drevne foreninger. Kommunerne giver tilskud per elev uanset skolernes størrelse. Staten udstikker kun rammerne for hvad børn bør have lært, det er den enkelte skole og lærer, der fastsætter hvordan pensum formidles. Kommunerne fører tilsyn med skolerne. På den måde kan man frit selv vælge hvilken skole passer til ens livsværdier og være medbestemmende om hvilke, der skal viderebringes og så regeringen på ingen måde bestemmer hvilke skikke børn skal indføres i. De kan selvfølgelig sætte krav om, at når børnene har afsluttet grundundervisningen skal de kunne det grundlæggende i kristendommen.