Mjødopskrifter fra 1616

Den første trykte danske kogebog udkom i 1616. Det er spændende læsning med mange inspirerende opskrifter. Især blev jeg overrasket over mjødopskrifterne. Ikke så meget fremgangsmåden, men mere den interessante krydderisammensætning. Bogen er ikke lige til at gå til. Så jeg bringer her mjødopskrifterne tilpasset nudansk. Til oplysning er en 1 tønde mjød nok det samme som en 1 tønde øl. Altså 131,4L. Kogebogen kan findes her. Det er dog en maskinindskannet udgave og end imellem rammer de forkert på fortolkningen af de gotiske bogstaver. Hvis du er interesseret i bogen, kan det godt svare sig at købe et genoptryk af den.

Hvid mjød, som man kan bruge med det samme

Tag en del hvid honning og otte dele vand. Kog det i fire timer og afskum det godt. Den må ikke blive for tyk. Lad den køle af og lad det løbe igennem en pose med urter, kanel, kardemomme, kubebe (frugten af en peberplante), galanga (minder om ingefær), lang peber og nelliker.

Hvid mjød, som skal gæres

Til en tønde mjød skal tages 5 lispund (40 kg) hvid Honning. Hæld bryggekedelen fuld af vand og tilsæt for hver tønde mjød en håndfuld porse med frø, blade og stilke og en håndfuld humle indsyet i en pose og lad det koge indtil den synker. Vandet skal koge eller syde omkring fem timer. Tag derefter vandet af og hæld det over i et ølkar. Tilsæt honningen i vandet og udblød den. Si derefter væsken igennem en fin si, så grumset kommer fra. Læg et eller to æg i den lunkne væske. Hvis ægget syntes på størrelse med en 2 skilling, så er den sød og feed nok. Øs derefter væsken i bryggekedelen igen og kog den i en time. Når den bliver lunken, så hæld den på tønder og put en skefuld gær i hver tønde. Når det er gjort så fyld den og tæt den godt til. Lad det stå i et år og tap den derefter på andre tønder.

En anden måde

Til en del honning bruges otte dele vand. Put dette i en stor gryde og lad det simre, mens du jævnligt afskummer det. Lad det simre indtil vandet begynder at blive klart og rent. Jo længere tid mjøden skal opbevares, jo længere skal det simre. Når det er blevet kold, kan det hældes på en tønde. Tønden skal være tre fingerbredder tom, så der er plads til at gæres.

Vil du have en liflig og kraftig smag og duft, så hæng disse krydderier indsyet i en pose i den. Til en tønde mjød bruges:

  • 6 lod (93g) peber
  • 8 lod (124g) ingefær
  • 2 lod (31g) paradiskorn
  • 3 lod (47g) nelliker
  • 3 lod (47g) galanga
  • 10 lod (156g) kanelbark

Vil du bruge færre krydderier, så brug:

  • 4 lod (62g) kanelbark
  • 2 lod (31g) ingefær.
  • 1 lod (16g) galanga
  • 1 lod (16g) nelliker
  • 7 lod (109g) paradiskorn

Herefter lader du det stå godt tillukket og tildækket i tre måneder, før det drikkes. Nogle steger et krigsæble og ælter det i gæren og putter det i tønden).

Nogle steder i Livland, er det almindeligt at man nedgraver tønden i jorden godt tillukket og tildækker den med jord og lader den ligge et godt stykke tid. Denne mjød får sådan en kraft og styrke at den langt overgår vinen, når man vil gøre nogen fulde.
Mjøden skal drikkes i stedet for vin imod alle hjernens sygdomme som f.eks. lungetuberkulose og epilepsi. Ligeledes hvis nogle får krampe, hævelser, podangel eller lændesmerter. Ligeledes renser den brystet og alle slags hoste og alle kulde sygdomme.

Hvordan man redder en mjød, hvis den kaster sig

Tag en stor grydefuld fra tønden og sæt den på varmen. Tilsæt honning og kog det godt igennem. Hæld det derefter varmt, som det er, tilbage på tønden så den kan gære. Så bliver den så god som før.

Trolde version 2014

Finntrolls opdaterede udgave af troldemyten:

Steal this comic

Pirate, stream or DRM?

Tilføjelse til “Strøtanker om goder og gydjer”

I forlængelse af mit indlæg Strøtanker om goder og gydjer var det nok på sin plads at undersøge ordene præst, tempel og kirke. Ifølge Ordbog over det danske sprog kommer ordet præst af det norrøne prestr, som igen ad omveje kommer fra det græske présbys, der betyder gammel. I jødiske og kristne menigheder blev titlen brugt i den latinske form presbyter om menighedens ældste.

Kirke kommer fra det norrøne ord kirkja, der igen kommer fra det oldengelske cyrice (jvf. church). Ordet kommer fra det græske ord kyrios, der betyder herre.

Interessant for en moderne asatroende er at undersøge ordet tempel. Ordet tempel stammer fra det romerske begreb templum, som igen kommer fra det græske temenos (skære af). Et tempel i romersk tid var ikke nødvendigvis et permanent område, men et område som en præst havde defineret som helligt og “fredlyst” for religiøse eller politiske anliggende. Senatet kunne kun mødes lovligt hvis det var blevet “fredlyst” og gjort til templum. Asatroende i dag fredlyser ofte inden deres generalforsamlinger (ting) og religiøse handlinger. Dermed gør man området til et helligt område med de særlige regler det stiller. Sammenlign det med hvordan du syntes, man bør opfører sig i en kirke frem for udenfor. Det som vi ofte kalder for templer i Romerriget kaldtes i romersk tid for aedes og var ikke nødvendigvis templum. Aedes var gudens bolig på jorden jævnfør det oldnordisk hof. Aedes var oprindeligt bare et delubrum, et sted hvor man opbevarer gudestatuen. Igen jævnfør begrebet hof.

Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Glossary_of_ancient_Roman_religion.

1 2 3 97
Stierne
Fortiden
Gudekvad

Årle skal op, hvem til Arbejd har få
Folk og se alting efter,
meget sinkes under Morgensøvn,
hurtig er halvt rig.
— Havamál

Ytringer
Jeg ved hvor du bor

Den her hjemmeside bruger alle mulige luskede kneb fra Google til at spore dig og tjene penge på dig. Simpelthen fordi jeg er nysgerrig og fordi det er meget nemt tjente penge.
Hvis du ikke bryder dig om det, så gør som jeg: brug Firefox og plugins som Ghostery og Self-Destructed Cookies.