Guardians of the Galaxy

Så var jeg i biografen for første gang i lang tid. Guardians of the Galaxy. Skal jeg i biografen skal det udnyttes bedst, og det gøres det med fede Hollywood voldsfilm. Filmen var jætte fed. Humor, overraskende drejninger, fede kampscener, seje hovedpersoner. Guardians of the Galaxy er endnu en af Marvels superhelte film på det store lærred. Jeg er nu ikke meget for superhelte. Jeg kan ikke fordrage den ofte fuldstændige uvirkelige fremstilling af verden som en kampplads mellem godt og ondt. Verden er ikke så firkantet, så sort-hvid. Hollywood har i årevis spyttet disse film ud, som nogle forskruede kristen myter. Heldigvis har de de sidste år ændret retning, mest bemærkelsesværdig er fjernsynsserien Game of Thrones, og superheltefilmene er også blevet mere virkelighedsnære. Seneste eksempel er netop Guardians of the Galaxy. Det er en nydelse at se nogle helte med en yderst plettet baggrund, skurke der indser at de er forkerte og uretfærdige retssystemer. Overskurken er dog stadig fuldstændig ond, men på en nærmest religiøs måde. Så helt klart en film, der kan anbefales at se i biffen – hvis den stadig går der.

Noget der endnu engang slog mig mens jeg sad og så filmen. USA er et sært land på mange måder. Jeg har altid undret mig over, at vold er mere acceptabelt end  sex. Det er helt i orden at se helten dræbe utallige mennesker uden nogen som helst tegn på anger, men oftest faktisk nyde det. Men se hans tissemand? Det ville dog være forfærdeligt. Hvorfor er vold og død mere acceptabelt end det livsgivende. I USA er der en slags døds- og voldskult, mens sex og nydelse er yderst forargeligt. I de mere vovede film er der dog begyndt at snige sig nogle bryster ind og på det seneste er der ligefrem kommet en enkelt tissemand frem en sjælden gang – til stor forargelse. Til deres forsvar rummer de fleste voldsfilm ikke realistisk vold og voldsfilm, som faktisk fremstiller vold realistisk, er ret kontroversielle. Hvilket dog ikke gør det hele meget bedre. For mig er det mere forargeligt at fremstille vold som noget underholdende uden konsekvenser end at vise, hvor forfærdelig krig og vold er, og hvilke forfærdelig ting de gør ved mennesker. Her er Guardians of the Galaxy ikke en pind bedre. Helten nyder glædeligt at pløkke folk ned som en anden voldspsykopat. Volden fremstilles fuldstændig urealistisk, selvom den dog ind i mellem antyder, hvad det gør ved mennesker. Du må for Guds skyld ikke se heltens tisseleif, selvom han glædeligt viser muskler i badescener. Hvor mange fængsler bader lige folk med underbukser på? Patter er der heller ikke meget af. Men alligevel er denne superheltefilm klart i den bedre ende af skalaen. Så hvis du skal i biffen og se noget tom underholdning, så er det et godt bud.

Warrior 1

Af uransagelige grunde har menneskeheden gennem umindelige tider sammenkædet vold med sex. Det dødbringende og det livsgivende. Dette billede er det første i en serie, der hylder menneskehedens sære tendenser til at forene vold med sex… det første er en scene fra filmen Universal Soldiers. Jeg har egentlig altid undret mig over at det altid er nogle lækre bøffer i de film. Hvor mange kvinder ser lige den slags eller…
Universal Soldier 01

Strøtanker om goder og gydjer

Gode bruges i nutidens asatro som titel på en mandlig præst. Titlen stammer fra det norrøne goði, som var en titel der blev brugte over hele norden. Visse steder var det hovedsageligt en religiøs titel, mens i bl.a. Island var det også en politisk titel for en valgt høvding for et goðorð. Hvad det præcist indebar at være goði i religiøst sammenhæng ved vi ikke. Mange forveksler templer og kirker med hinanden. Men de har to forskellige funktioner. Templer er gudernes bolig, der hvor man højst sandsynligt opbevarede gudefigurerne. Blotene  (ritualerne) blev sandsynligvis holdt udenfor i et hellig område og indenfor i hjemmet eller en stor hal. Kirkerne derimod er der hvor de kristne ritualer afholdes og de kristne samles. Dog høres også begrebet Guds hus om kirkerne. Man kunne nemt forestille sig at en del af goði rollen var at lægge hus til de store fester.

Goði betyder også en mandlig gud og titlen kan spores tilbage til 500-tallet e.Kr. Ordet nævnes første gang på en runesten i 300-tallet. Det kommer af det gotiske gudja, som kendes i en gotisk bibeloversættelse. Gudja kan genkendes i titlen gyðja, som både betyder præstinde og gudinde. Gudinde hedder stadig gyðja på islandsk i dag. Gydjerne havde så vidt vides ingen politisk funktion, men havde en religiøs funktion som hofgyðja – hende der varetog hovedtemplet. I flere sagaer nævnes der gydjer. I dag bruger asatroende gydje om en præstinde.

Det er tankevækkende at gud og præst er det samme ord i norrøn tid og det fortæller en hel del om tankegangen. Høvdingen og præsterne var gudernes forlængede arm, så at sige. En tankegang der stadig findes hos kristenmand langt op i tid.

Kilder:
de.wikipedia.org/wiki/Godentum
Rudolf Simek Dictionary of Northern Mythology. 1993.
Norrøn ordbok. 4. udgåva av Gamalnorsk Ordbok. 1990.

Forn Sed Sverige Tingsblot 2011 Rådsgydja o Rådsgode

Forn Sed Sverige Tingsblot 2011 Rådsgydja og Rådsgode

 

Tribute to the Age of Annoying Man

Weird Als udgave af Pharrell Williams Happy, er en skøn hyldest til den tackede generation. Teksten følger her:
Læs resten

1 2 3 95
Stierne
Fortiden
Gudekvad

Sig mig, Alvis, thi alt om Skæbnen
venter jeg, Dværg, du ved,
hvad Skov, som skygger Slægternes Sønner,
hedder i hver en Verden.
— Alvíssmál