Opdateret: siden digte. For nogle år tilbage lagde jeg sammen med min blodsbror Yngve musik til mit digt Det nye rige. Det er et af mine mere provokerende digte. Jeg har også lagt den ud på min side digte. Men jeg deler den med Jer her. Nyd mørket!
Kategoriarkiv: Poesi
Mit første digt
I 8. klasse da jeg var en 13-14 år skrev jeg mit første digt. Og jeg har skrevet digte lige siden. Jeg har netop genfundet mit første digt, som vækker store minder.
Min sjæl er død,
dræbt af mine tanker
min gud er korsfæstet
på mine ideers bjælker.
Gudsløsheden, snart min overbevisning.Robert Storm, ~1991
Håbløshedens slave
Med et stod det lysende klart:
intethedens mørke.
Med et stod det lysende klart:
meningsløshedens tomhed.
Med et stod det lysende klart:
der er ingenting!
Min krop er en tom skal.
Mine tanker runger i de tomme haller,
hvor min sjæl engang herskede.
Det ulidelige ekko i intetheden.
Og jeg bliver stum.
”Min sjæl, min sjæl, hvorfor har du forladt mig?”
Jeg er bundet af denne verden.
Jeg er bundet af denne meningsløshed.
Jeg er håbløshedens slave.
Håbløsheden fortærer den tomme skal.
Langsomt visner den bort.
Vinden suser gennem de tykke mure.
Jeg er ingenting. Der er ingenting.
Jeg er blot håbløshedens slave.
af Robert Storm
Glædelig Solhverv!
Svælget i den nordiske Natur, Aarstidernes mægtige Leg med Tilværelsen, skabte dé Gamles Instinkter. Hele deres Liv samlede sig om Foraaret, alle Aarets Omskiftelser bar hen dertil. Solhvervet gav Spiren til deres første Tilbedelse, der grunder sig i Taknemlighed. Vinteren spærrer dem inde og hærder dem, Foraaret, den store Befrier der aldrig svigter, løsner alle Kilder og lærer dem Tro. Mens de vokser som Mennesker, sætter de bundne ubevidste Kræfter, der oprindelig skyldtes Aarstidernes Rytme, sig fast og bliver Træk i Karakteren. Haabet der er knyttet til Solens Genkomst gør sig fri og bliver til en Naturkraft selv. Hvad der først kun er Sollængsel bliver hos Nordboen til Udve, Vandrelyst, og omsider ved indre Vækst til en Længsel, der er hinsides Tid og Rum og alle kendte Ting, en Idé. Den nordiske Sjæl er en mægtig Higen ud over sig selv. Men al Længsel, enhver Idé, stammer ned fra iboende Frugtbarhed. Hvor der ingen
Grøde er, udvikler selv Solen kun Hede. Det Folk, i hvis Sjæl Foraaret udvidede sig og blev til en indre blomstrende Verden for sig, var ungt og svulmede af Friskhed, det nærede sig haardført af Modgang.Johannes V. Jensen, Skibet (1912)
Vinden
Vinden tager fat om min krop
Som en fjer hvirvler jeg med
min krop er et blad i vinden
blæser hvorhen den bestemmer
blæser hvorhen jeg ikke ønsker
Vinden siver gennem kroppen
Min hviskende stemme bliver et med vindens kalden
Snart er mit navn vinden
Snart er jeg vinden
af Robert Storm 2013
The future of yesterday
“Stille! Se hvor Maskinen,
den vældige Tingest, staar rolig og syder
og hyller sig i Røg, den er taalmodig.
Tænd piben paa fastende liv,
forband Gud og svælg din Smærte!”
Johannes V. Jensen, fra På Memphis Station
http://www.youtube.com/watch?v=PpGF9bDTLoI