Jeg hører ikke black metal fordi jeg hylder satanisme. Det handler ikke om kirkeafbrændinger eller at jeg hader kristne. Jeg opfatter black metal som musik med afgrundsdybe tanker og følelser. Når jeg sætter en plade på med f.eks. Burzum giver det en ro, der åbner døren til kælderen i mit intellekt. Den åbner for filosofisk tanker eller en meditativ inderlighed. Derfor var det overraskende mig for mig at opdage, at en universitetsuddannet filosof i New York havde taget black metallen til sig. Givet den et nyt look men bevaret det, som forsangeren siger: hvor den skandinaviske black metal er månen, er vi solen. Andre bands i det amerikanske undergrundsmiljeu har også eksperimenteret sig ud i black… jeg ved ikke helt med udtrykket. Men musikken giver mig noget tilbage af den black, den oprindelig svartmalmur, som ikke har været dyrket længe – ikke engang af hr. Vikernes.
Black Metal er en hybrid af Satanisme og Ekstrem Metal. Dette er en kendsgerning og kan ikke diskuteres. Sætter man så andet tematisk islæt ind, såsom noget viking romantik eller noget andet gøgl. Bør man også betegne det anderledes. Ligsom Hr. christian, han kalder vist bare hans stil for metal. Selvom han tydeligvis stadig forsøger at valse lidt til Djævelens violin. Men hver til sit, når først de farvede briller bliver hverdag, ser man alt i samme monotome lys. På denne måde er asatro og kristendom vel ikke så forskellige. Det er tro, håb og kærlighed. Illusioner som gør livet letter. Satanisme handler derimod om viden, erfaret af individet. Hvilket af og til kan gøre livet svære for den praktiserende. Dog er dette en lille pris at betale for spirituel indsigt. Men kan du finde denne indsigt i at lytte til Burzum plader, så fred være med det. Pointen er blot, at del af satanisternes ofring, deres blot, er musikken, og til dette ritual deltager både dig og Hr. christian. Så giv din erkendelse til Djævlens værk, og løft dit horn i hyldest til hans væsen næste gang diabolske toner farver dit liv.
Ikke at jeg vil Samligne en Norsk spillemand, med Fanden selv. Men de der nyder af deres kunst har ofte nogle skyldkomplekser til følge, og dermed skal tingene pakkes lidt ind. Tænk bare på kompositionen “Dominus Sathanas” fra EP´en aske og hans statmentes, om at hans orkester aldrig har været satanisk osv. Black metal er en forlængelse af satanismen, “ikke-satanisk” black metal er ren hykleri. Men glem lige denne tanke igen.
Tænk i stedet over musikken, hvilken stemning den inducere og hvilket porte aktiveres herfra. Den hæse vokal, som en dæmonisk arketype der recitere vers op fra en heksebog. Cirkulære guitarriff som udmønstre okkulte skalaer og maler et auditiv billede af en sorte messe. Trommerne er aggressive, pulserende og i en uafbrudt strøm af diabolske beats. Dette er kulisse og aktøre til et obskur og yderst sort ritual.
Man kan pakke det ind som man lyster, kalde det hvad man vil og bruge sin egen symbolik. Det ændre dog ikke på kunstens sande natur. Kilden springer fra den universelle urkraft, mørkets magter; personificeret i den vestlige kultur ved Satan ikonet. Så når du trække på denne kræft, trækker du på denne Djævel. Uanset hvordan du hilser på ham, er hans gaver helt de samme. Så når først han er budt velkommen, vil han gøre sin entré i tilværelsen. Et Opløftende besøg for nogen, et ødelæggende visit for andre.
Satanismen er ikke nogen religion.
Denne diskussion erindrer jeg at have haft med en ung esbjergensisk black metaller engang hjemme i sit tempel… han havde de samme synspunkter. Jeg er asatroende, at andre har andre religioner eller livsfilosofier kan jeg sagtens acceptere. Jeg kan bare ikke acceptere dem der presser deres religion over andre og siger det er det eneste rigtige. Med det jeg kender til Norge og kristendommen, forstår jeg de unge, der søgte ekstremerne og brændte kirkerne. Jeg tager afstand fra det og vil ikke opfordre til det – men undertrykkelse giver nu engang oprør. Frustrationer tænder had… jeg vil dog tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved, hvor dybt denne satanisme går. Men anyways – der er kristne der dyrker meditation og yoga og får en kristen åndelig indsigt. Meget black metal drejer sig om andre ting end satanisme – om det så er “black” kan diskuteres. Men jeg får, som du selv siger, en åndelig indsigt – asatro indsigt – af at høre black.
Satanismen er netop en nøgle til kælderlemmen, for de som søger at mestre intellekt, ånd og fysik. Black metal er blot et af de mange værktøjer som springer af dette princip. Satanismen er Black Metal, Black Metal er Satanismen. Om så man bemaler med hammer, sol og halvblind nisse er Fandens vold og magt altid at finde.
Så jo kære robert, du hylder Satanismen. Ligsom dit idol hr. christian, der trods navn, fornægtelse, samt hans romantiske pseudo-ideologier, stadig benytter sig af Satans kulturelle arv; den sataniske heavy metal´s udtryksform: Black metal. Så pak det bare ind, for at selvretfærdigøre at i låner lidt fra fanden, hyllet er hans værk og væsen.
Nu er Christian Vikernes ikke mit store idol – han har dog lavet nogle få rigtig gode plader, men det er der mange der har. Jeg har dog ligeså meget fidus til Vikernes’ religion som til Amon Amarths udlægning af asatroen.
Om hvem låner af hvem er et noget kompleks puslespil. Jeg vil ikke gå i krig med at dissikrere satanismen, da det trods alt er en religion, der har noget af byde på – dog alt efter hvad for en retning du snakker om…