Tester Pinguy OS

Lige nu er Ubuntu smidt for porten, og jeg er ved at teste Pinguy OS. Hvis man kort skal forklare, hvad Pinguy OS er, så er det et Linux styresystem, der samler alle de mest fancy features, der findes til Linux. Det er super lækkert og ser super fedt ud. Lige nu er jeg meget begejstret. Det har dog to hager. For det første, hvorfor skal smart være lige med Apple kopi? Det ser smadder lækkert ud, men det ligner Apple OS X op af dage. Og så er det synd, at de ser stort på open Source begrebet, og bare smækker den til med lukket kode. Hvad er så pointen i at bruge Linux?

Selvom Pinguy OS er loadet med funktioner, syntes jeg ikke det er blevet langsommere end Ubuntu. Hvilket faktisk er ret godt gået. Når man sidder med den opdager man hele tiden nye features, små detaljer, der bare er lir, som f.eks. en strøm sparer, der fortæller dig hvor meget du har gjort for miljøet. Uden at du mærker forskel på hastigheden. Jeg kunne nok godt finde på, at anbefale Pinguy OS til nye brugere af Linux. Det er sjovt, smart og nemt. De regulære distroer kan godt blive lidt grå og triste. For når man samler alle de små værktøjer, der gør dit pc liv nemmere og sjovere, så kan Mac og Windows godt pakke sammen. Selvfølgelig har Linux stadig et problem med at mange af de store programmer som PhotoShop ikke kan køre på den uden videre.

http://pinguyos.com/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *