Livtraser

Asatroen er for mig en meget jordbunden religion. Men alligevel arbejder vi med en religion og dermed spiritualitet. Jeg har tænkt meget over asatro spiritualitet på det seneste efter en interessant telefonsamtale med min blodsbror. Spiritualitet i andre religioner er ofte forbundet med at bringe religion (Gud/guderne) med i alt, hvad man laver og gør. I asatroen er det anderledes, i asatroen skal man ikke overrende sine guder, man skal ikke overblote. Det er et klart råd fra Havamál. Man skal klare sig selv. I store valg, i vanskelig tider og foran store projekter kan man bede sine guder om råd og hjælp; men i dagligdagen må du klare dig selv.

Det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan være et spirituelt menneske i asatroen. Man kan sagtens inkludere sin asatro i sin hverdag, men det skal bare ikke inkludere daglig bøn eller meditation (eller udesidning). Man kan gøre sig bevidst om, hvad man mener, der er kerneessensen i et godt asatroliv, og prøve så vidt muligt at udleve det. Man kan fordybe sig i overleveringerne – men uden at glemme nuet.

For mig er kerneessensen i det menneskelige asatro liv er at være så lykkelig som mulig. At have et så godt liv netop nu. Det er der en række råd til i Eddaen.  Man skal leve i nuet – nyde festen. Nyde dagligdagens små øjeblikke.  Og berige andre med glæde.

Popularity: 1%