Livtraser

Sindsudviddende siden 2001



personligt

Børn, børn – alle vegne!

Argg…. man er åbentbart nået avlsalderen. Jeg syntes s** der er unge alle vegne – vel at mærke unger under 4 år… nej, jeg har ikke børn. Jeg er bare en gnaven gammel mand, der ikke altid er lige begejstret for børn. Se nu i mandags for eksempel. Jeg tog ud til et vennepar for at arbejde med virksomheden. Deres søn var hjemme. Helt fin, normalvis en dejlig dreng. Men drengen på de 3 var snotforkølet og var hjemme – og sygeligt pyldret. Buhu jeg har tabt en sok, buhu min helikopter kan ikke flyve – det har den godt nok ikke kunnet i et halvt år. Men okay, hans verden er overskuelig. Til mit arme hoveds skræk var han netop den dag også igang med at stimulere sin musiske inteligens. Hamrede på en xylofon. Men okay han pyldrede da ikke i mens. Lidt senere efter mere pyldren fandt han glæden i at tvære min sorte skjorte til med mel, mens glæden strålede ud af hans øjne. Heldigvis havde jeg taget min habitjakke af. Så nej, det kribler ikke efter at få børn. Nej, jeg gemmer krudtet til om et par år, når alle vennerne tror de har fået bare lidt fred. Så kommer jeg slabende med en sand hær af musisk intelligente børn!

Godt nytår!

Ja, godt nytår til Jer alle derude! Jo tak, jeg kom godt ind i det. Selvom jeg altid bliver så trist og tænksomt. Jeg ved ikke hvorfor, men det gør jeg. Endnu et år er gået. Tiden flyver af sted, og jeg syntes kun det virker som i går at det sidst var nytårsaften. Og dog, når jeg opremser hvad der er sket i løbet af året, er der alligevel sket rigtig meget.

Nåh, men julen sluttede lidt tidligere i år for os. Dog kun to dage. Normalt pakker vi julepynt ned til helligtrekonger; men i år orkede vi ikke at se på  det mere. Så nu røg det ud i skuret det hele. Dejligt. Jeg er nok lidt gammeldags på det punkt; og dog, min mor mener julen først starter den 24. december… der starter vi dog den 1. december med at pynte op. Så for os er den 24. kulminationen på forberedelserne… men for mig er det også en god hedensk skik, at julen varer over en måned. Det oldnordiske ord jól skulle vist nok være et flertals ord.

Nytår giver altid en til at tænke over fremtiden, det næste år. Jeg vil ikke ligefrem sige, at jeg laver nytårsfortsætter; men jeg får da planlagt året. Der er det sædvanlige med motionen. Jeg vil igang med at løbe igen, jeg gider bare ikke når det er glat og koldt. Så gør det ondt langt ned i lungerne. Så vil jeg gøre mit studie færdig. Ikke i år, men genoptage det.  Nu vil jeg simpelthen en gang for alle aflevere det projekt. Det er nok den samme sang mange på universitetet synger. Jeg har planlagt et godt projekt sammen med det lokale museum. Så nu skulle det lykkes.

Det var så den jul

Okay, okay nogle vil nok mene julen var Helligtrekonger, men for mig er julen ved at være ovre. Og sikke en travl, men dejlig jul. Jeg elsker bare den højtid. Og ja, julen er en solhvervsfest. Jeg fejrer at lyset vender tilbage – men jeg sjosker troligt med mine forældre rundt om juletræet med et skingert halleluja. For min familie er vigtigere end min tro. Og jeg har jo ordnet det med guderne, jeg skal ordne – det gjorde jeg til blótet den 18. december.

Men det var en dejlig jul. Der er intet som at se familien i julen. Der er en hel særlig glæde ved at se sin familie der i julen. Jeg er bare lidt trist over ikke at have set min søster, der netop har fået tvillinger. Det måtte vente til januar. Og i år var konen heldig, hun fik sin stjerne i toppen af træet 😉 den pæneste julestjerne, jeg kunne finde, var en til 25kr. Vi ønsker os dog Georg Jensens julestjerne. For mig er julestjernen nu solen!

Alt jeg fik i gave, kunne jeg bruge. Min søster var dog lidt træt af min gave. Hun havde fundet runekort og en pæn æske til dem; men kvinden der ejede webshoppen, ville ikke sende pakker uden for Norge. Hvor træls er det lige? Men jeg fik mig en pæn metal globus, jeg også ønskede mig.

Tak til alle, der gjorde min jul rigtig god! Og godt år og fred i det nye år!

Arbejde, arbejde og arbejde

Man skulle tro, at det var en drøm, at arbejde hjemmefra, at være 100% herre over sin tid. Men jeg må erkende, at det er det ikke. Det er hårdt arbejde at holde motivationen oppe og undgå at blive forstyrret af alle de praktiske gøremål, der burde gøres. Derudover savner jeg kollegaer. Det værste er nok, når arbejde og fritid smelter sammen, og man lige skal tjekke sin arbejdsmail kl. 22.
Heldigvis arbejder jeg også lidt på det lokale egsnmuseum. Hvilket er enormt hyggeligt og givende, da jeg kan bruge mange af mine evner der. Evner jeg normalt ikke har brug for.
Men jeg glæder mig vildt til weekenden, der kommer min blodsbror, og vi skal hygge for vildt! Han er min sjæleven. Desværre bor han alt for langt fra mig. Og vi mødes for sjældent. Hvilket nok er meget godt, da vi ellers var endt som to landsbytosser. Vi skal bare slappe af med en god pibe, black metal anno ’95 og diskutere meningen med livet.

Endelig lidt ro

Puh, den sidste tid har været hektisk. Kursus i København samtidig med at jeg lagde sidste hånd på Urd inden korrekturlæsningen. Bladet går snart i trykken. Lige nu er det eneste, jeg kan gøre, at tage imod ordrerne fra forsalget – så nu står den til, at jeg kan slappe af. Og jeg slapper glad af – én hektisk tid, men også rigtigt fed tid. For midt i alt det hektiske fik jeg også set én masse dejlige venner og frænder. Jeg er også lettet over, at komme igennem denne hektiske tid uden stress. Så nu ser jeg frem til julen – min ynglings årstid!

Cheryl Cole, venner og livets mening

Okay, jeg mener at rigtige mænd hører metal. Min gode ven Martin er en popdreng. Vi har tit været i duel, men aldrig fundet nogle vinder. Men i aften måtte jeg bide i græsset. Martin viste mig en video med Cheryl Cole. Jeg tænkte først “åh gud” – en x-factor pige fra England! Men kæft en engel – hendes stemme er så blød og kæler for mine øregange, og så er hun gudeskøn. Hun ligner ikke bare en popdulle, men en pige med ben i næsen… Det blev i det hele taget en rigtig lidt maskulin aften. Vi ville se en film, og valgte Will Smidts “7 liv”. En film med følelserne udenpå. Den var faktisk god – sådan en film, hvor man først får alt på plads de sidste fem minutter. En film man bare må se færdig. Jeg kan faktisk anbefale den.

Martin tog hjem inden 12. Men så kom konen. Min kone er mit et og alt, og vi deler alt, så vi skulle rigtig sludre hele natten…

Faktisk en fed aften. Det må være meningen med livet – at være sammen med vennerne!

Cheryl Cole – fight for this love

Jeg ved hvor du bor

Den her hjemmeside bruger alle mulige luskede kneb fra Google og Facebook til at spore dig og tjene penge på dig. Simpelthen fordi jeg er nysgerrig og fordi det er meget nemt tjente penge. Oplysningerne gemmes i små fodspor kaldet cookies. Hvis du ikke bryder dig om det, så gør som jeg: brug Firefox og tilføjelser som Privacy Badger og Self-Destructed Cookies. Du kan også selv slette dine fodspor, men nogle er faktisk ret nyttige.

Sporene

Nyeste ytringer

  • Gamle nordiske navne (99)
    • Bjørn

      Hejsa . Tænkt e på om du vidst e om Susan ne og Bo var Nordi ske navne og hvilk e betyd ning de havde . Mvh Bjørn

      18/11-'18, 22:41

    • Storm

      Hej Laust , tak for din henve ndels e og undsk yld det sene svar. Navne t Thork ild betyd er Thors hjelm . Jeg kende r ikke det norsk e navn Wexel og umidd elbar t ...

      25/10-'18, 19:42

    • Laust Kjær Fredslund

      Hej Rober t Vi overv ejer navne t Thork ild eller det norsk e navn Wexel . Ved du hvad de betyd er? Mvh Laust

      15/10-'18, 23:31

  • Andre sider (2)
    • Andre

      www.a loria .de

      1/8-'18, 13:58

    • Andre

      Hej, måske tager du os i din linkl iste, vi har i vores butik mange tidli ge midde lalde r og heden ske ting, der tilby des. Selvf ølgel ig har vi mødt, ...

      1/8-'18, 13:58

  • Asatro butik - Asatro shopping (1)
    • Andre

      Visit us in our Store in Magde burg Germa ny or via www.a loria .de. We have some Asatr o Stuff too. Enjoy !

      29/7-'18, 18:38

  • Older »