Posts Tagged ‘Asatro’
Kunne se i min søgestatistik, at der var en der søgte på “Hvad spiser asatroene”. Det tænkte jeg, det kunne jeg da lige svare på.
De fleste asatroene er som alle andre mennesker, og spiser derfor ikke anderledes. I asatroen er der ingen love og regler, og man må derfor spise hvad man lyster. Derfor ryger der også en del heste og geder ind. Hesten er et helligdyr, og spises nogle gange i forbindelse med blotet. Svin er også et hellig dyr og symbol for Frej. Den spises især i julen. Flere asatroene har valgt at blive vegetarer, mange fordi de ikke kan stå inden for den måde vi behandler dyrene i dag.
Så der går altså sjældent viking i spisevanerne.
Popularity: 8% [?]
Så kom der endnu en anmeldelse af min digtsamling ‘Daggry’. Jeg takker ydmygt metrord for denne. Jeg har nu to anmeldelse
Der kan læses her http://metrord.urbanblog.dk/2010/02/25/862/ og her http://issuu.com/ugeavisenbramming/docs/bramming-2009-39
Digtsamlingen kan købes her: Saxo.com
Popularity: 3% [?]
Er jeg asatro? Jeg ved det ikke – ordet dækker ikke helt. Ordet Asatro er i min terminologi, ikke forstået som troen på aser, men at man er tro mod aserne. Asatroen er ikke en tro, men en viden. En viden om at der findes mere mellem himmel og jord, end vi kan se. Jeg er tro mod mine guder, som jeg er tro mod mine venner. Men min religion er meget mere end forholdet mellem aser og mennesker. Alene det, at der jo også er vanerne. Men hvad med den lavere mytologi, vætterne? Vætterne er for mig mindst ligeså vigtig som guderne.
Nogle gør helt op med ordet. Kalder sig for gammeltroende, hedninge, blotmænd – problemet er at de gamle nordboer ikke havde behovet for et navn til sin tro. Den var der jo bare, da kristendommen kom var der den ny tro og den gamle. Ordet hedning vil jeg helst ikke bruge, ikke kun fordi det er et nedsættende ord, men det dækker over alle ikke kristne (nogle mener monoteister), så det er for bred en betegnelse. Blotmænd er for snævert, godt nok bloter jeg, men min tro handler om hverdagen og måden at leve det på.
Da ordet asatro er slået igennem i den brede befolkning bruger jeg dette – vel vidende at jeg ønsker et bedre ord.
Popularity: 3% [?]