Kategoriarkiv: Religion, Nihilisme og filosofi

Vlog om nordisk mytologi og førkristen religion i Norden

Den danske dr Mathias Nordvig fra Colorado University har endelig startet en vlog på YouTube. Noget jeg virkelig havde håbet på han ville gøre efter at have set ham på hans kollega, etymologen Jackson Crawfords vlog. Jeg ser virkelig frem til at følge ham.

https://www.youtube.com/watch?v=JwYDBSeSm5k
https://www.youtube.com/watch?v=TR_YGvpuDvU

Perspektiv

I min præsentation til denne gæsteblog (https://livtraser.dk/praesentation-af-gaesteblogger/) skrev jeg at jeg ville fokusere på den antimonoteistiske understrøm i asatromiljøet. Dette har ført til afklaring af begrebet sammen med tilknyttede begreber som etnopluralisme, racisme, folkisme, folkebaseret asatro og metagenetik.

Her vil jeg dog prøve at brede mit fokus ud, for den hadefulde og racistisk funderede tænkegang jeg har skrevet om på bloggen indtil nu, skal trods alt også ses i et bredere perspektiv end bare asatromiljøet og den ekstreme højrefløj (https://livtraser.dk/alt-right-og-asatro/). Sagen er, at påstanden om at antimonoteismen og etnopluralismen skulle være midtsøgende og tolerant er lige så surrealistisk, som når Socialistisk Ungdomsfront og salafister hånd i hånd i København hævder at repræsentere liberale ideer. De reelt liberale ideer er som altid under pres fra både højre og venstre. Det yderste venstre og det yderste højre beskylder gensidigt hinanden for at prøve at rive samfundet fra hinanden. Begge parter har ret.

I dag har venstrefløjen erstattet diskussionen om marxismen med diskussionen om identitetspolitikken. Identitetspolitikken fremstår som et forsøg på at knæsætte en tanke om at folk grundlæggende ikke kan identificere sig med hinanden på tværs af biologiske forskelle og derfor skal kompensere for dette ved ihærdig selvcensur italesat som hensyn. Ingen kan forstå eller indleve sig i folk der er anderledes end dem selv. Den pseudovidenskabelige retorik er dog bevaret, og der argumenters stadigvæk på samme måde: man har ikke bare synspunkter eller politiske programmer, man udvikler ifølge sig selv objektiv videnskab. Eksempelvis ideen om socialismen som en historisk nødvendighed blev præsenteret som en videnskabelig observation. Tilsvarende beskrives i dag de agendaer, der hersker inden for identitetspolitikken som noget man har ”identificeret” i samfundet, altså noget der er objektivt sandt, og ikke noget der er et synspunkt blandt andre. Og derved er ens standpunkt ikke længere holdningsbaseret og til almindelig debat, men et rettighedskrav der burde være hævet over diskussion. Og al kritik af denne pseudovidenskab (altså udviklet uden validt empirisk grundlag) tilbagevises ved at referere tilbage til sit eget virvar af opfundne, nå nej, identificerede begreber og problemstillinger, som jo bekræfter, at man nu altså bare har ret. Er en kritiker uenig, og besidder erfaringer der ikke passer ind i dette identitetspolitiske system, forklares det ved at man er blindet af sine privilegier baseret på køns- og raceblindhed, manglende erfaring med handicap eller transkønnethed og andre såkaldt strukturelt funderede privilegier. I gamle dage lød forklaringen, at man led af falsk bevidsthed. Identitetspolitikken udbredes bl.a. i universitetsmiljøet som marxismen tidligere, og begreber som trigger warnings, safe spaces, postkolonialisme, racialisering og intersektionel feminisme søges gjort til tidens vigtigste determinanter i det politiske rum. Den store fjende på venstrefløjen var fascismen og kapitalismen, i dag er identitetspolitikkens store fjende racismen og alle andre former for undertrykkelse af minoriteter, som de mener findes overalt i det vestlige kapitalistiske samfund.

Både den yderligtgående venstre- og højrefløj gør hævd på offerrollen. Og dengang som nu hader tilhængerne af de forskellige yderligtgående synspunkter hinanden som pesten, de kalder gerne hinanden hhv. nazister og landsforrædere, og kræver af alle, at de skal vælge side eller tage sig i agt. Og begge sider mener naturligvis, at had og dæmonisering af andre er helt legitimt at benytte af lige netop dem selv i den gode sags tjeneste. Enøjet radikalisering er målestokken for hvor dedikeret man er uanset lejr. Fanatisme er trods alt et af ekstremismens hæderstegn.

De yderligtgående politiske fløje mødes i det totalitære rum og har derved grundlæggende mere tilfældes end de er forskellige. Dette er i dag mere sandt end nogensinde før. I dag handler det på begge sider om biologi: race, hudfarve, seksualitet og køn er nu afgørende faktorer inden for både tilhængere af hvid nationalisme og tilhængere af identitetspolititik. For både den biologiske racisme og identitetspolitikken gælder, at biologi determinerer position, bl.a. den enkeltes kulturelle tilhørsforhold og forventede tilslutning til bestemte holdninger og værdier. Og samlet gøres disse biologiske elementer til de vigtigste faktorer for ens etiske vægt i samfundsdebatten og derigennem ens retmæssige plads i samfundet. Folk og hvilke regler der gælder for dem, og hvem de er lige med i samfundet, afgøres af biologi. Begge fløje kobler biologi og kultur sammen, og begge fløje er tydeligvis lige totalitære i deres fundament for disse tanker.

Alt dette lyder frygteligt bekendt fra gruppen af højreekstreme, men nu er det altså blevet fælles værdigods med den yderste venstrefløj. Nuvel, den antisemitisme der blomstrer på venstrefløjen i disse tider er ikke en ny strøm i det røde hav, men fællesnævneren mellem fløjene synes at vokse. Begge grupper går da også klart ind for segregering af etniske og biologiske grupper. Det biologiske ophav, ikke individets konkrete situation, erfaringer, valg og præferencer, bliver den primære markør for det man kan og bør vælge i livet og hvem man grundlæggende skal identificere sig med. Man har først og fremmest noget til fældes med dem man deler hudfarve eller andre biologiske karakteristiska med. Etnopluralismens ønske om segregering modsvarres af ideen om kulturel appropriation, der dikterer at en majoritetsgruppe ikke må bruge kulturelle artefakter (helt ned til valg af bluse og frisure) fra andre etniske grupper da det er moralsk forkert. Samtidig med at en minoritetsgruppe ikke skal antage elementer fra majoritetsgrupper da dette er assimilation og er tilsvarende moralsk forkert. Fremfører man fra den ydre venstrefløj om eks. gruppen af minoriteter med rødder i Afrika, at de først og fremmest er hinandens brødre og søstre vil man fra yderste højre side sige: Ja, det er rigtigt. Fremfører venstresiden videre at folk med rødder i Afrika skal være stolte af deres ophav, vil svaret fra den anden side igen være at det skal de da. Fremfører venstresiden også at de afrikanske minoriteter skal værne om deres kultur, holde sig primært til den, forhindre andre i uretmæssigt at praktisere dele af den, afholde sig fra at indoptage uønskede elementer fra andre grupper i eget udtryk og så videre, vil højresiden til det hele sige, at det er helt og aldeles korrekt. Enigheden skyldes, at hver side altså har deres eget bud på hvordan biologi styrer kultur og derfor skal være styrende princip for at fastholde skillelinjer mellem befolkningsgrupper. Og begge begrunder deres adskillelse af mennesker med, at det bunder i respekt for det oprindelige og iboende i de forskellige kulturelle og biologiske gruppers identitet.

I dette perspektiv er min kritik af de begreber jeg nævner i indledningen til dette indlæg udtryk for en delmængde af en langt større og mere principiel debat om den udvikling der finder sted på yderfløjene i den vestlige verden. Man skal ikke foregøgle sig at had og racisme er noget der stammer fra det yderste højre alene. Racismen er heldigvis hverken fundamental eller dominerende i vores samfund, Danmark kan bryste sig af at være en stolt bærer af oplysningstidens friheds- og lighedsidealer, lad os holde fast i det.

Og for at perspektivere perspektivet er her en anden fremstilling af samme emne, men med udgangspunkt i den angelsaksiske version af emnet: (fra http://www.heraldsun.com.au/blogs/andrew-bolt/the-altleft-are-the-racists-they-condemn/news-story/36bfd7d445ccd253b44a2a53127fa6b5)

It’s becoming so clear now why the war of words between SJWs (social justice warriors red.) and the new white nationalists is so intense. It isn’t because they have huge ideological differences – it’s because they have so much in common. Both are obsessed with race, SJWs demanding white shame, the alt-right responding with white pride. Both view everyday life and culture through a highly racialised filter.

Both have a seemingly boundless capacity for self-pity. Both are convinced they’re under siege, whether by patriarchy, transphobia and the Daily Mail (SJWs) or by pinkos and blacks (white nationalists). Both have a deep censorious strain. And both crave recognition of their victimhood and flattery of their feelings. This is really what they’re fighting over — not principles or visions but who should get the coveted title of the most hard-done-by identity. They’re auditioning for social pity. “My life matters! My pain matters! I matter!” The increasing bitterness and even violence of their feud is not evidence of its substance, but the opposite: it’s the narcissism of small differences.” (forkortet)

Jeg har primært beskæftiget mig med det nye højre og det alternative højre her på bloggen så jeg tillader mig lige at dvæle en smule ved identitetspolitikken når nu jeg har emnet oppe at vende. Noget der især kan siges at være et nybrud fra denne fløj er den etiske tænkning. I den europæiske idehistorie har etik været begrundet i dyder, nytte eller pligt. Det har været et filosofisk spørgsmål ført frem af argumentation og ræson. Nu ses en ny måde at forstå etikken på, nemlig en etik hvor den etiske ret fordeles ud fra offerroller. Denne nye etiske tænkning er baseret på følelser og biologiske kategorier. Den person der kan, og vil, påtage sig de fleste og største offerroller besidder den højeste etiske ret (cis-kønnet kvinde trumfes af cis-kønnet homoseksuel kvinde der igen trumfes af kørestolsbrugende, transkønnet person fra en etnisk minoritet osv.). Folk med færre point på offerkortet kan i en politisk eller etisk diskussion afvises med påstand om privilegieblindhed. Denne nye type etik indeholder dog en kattelem, hvilket nok er nødvendigt da den primært er udtænkt at ret privilegerede personer (især angelsaksiske universitetsstuderende). Har man ikke tilstrækkeligt med offerpoint kan man kompensere ved at ”tjekke sine privilegier”, hvordan det end gøres. Herved kan man opnå etisk autoritet selv om man i udgangspunktet slet ikke er offer for noget. Vupti.

Med etisk ret følger først og fremmest retten til at stille krav til andre og forlange særhensyn. Et nybrud i forhold til traditionel etisk tænkning der typisk legitimerer sig med at ville skabe det bedste i forhold til helheden baseret på generelt gældende etiske fordringer. Nu er ønsket i stedet at påberåbe sig at være den eneste legitime kritiker af eks. racisme, og derfor den eneste der med rette kan smide racismekortet – og det lander ikke overraskende altid hos identitetspolitikkens politiske kritikere som derved søges delegitimeret og udgrænset fra debatten og i samfundet. Og samtidig forbeholder man sig retten til at beskylde andre for populisme. Der gås endda så vidt som til at forsøge, at legitimere racisme og anden diskrimination mod majoritetsgrupper, det være sig eksempelvis mod folk af europæisk afstamning eller cis-kønnede. Men det holder jo ikke. Man bekæmper ikke uretfærdighed et sted i samfundet ved at legitimere uretfærdighed et andet sted. Offeretikken kombineret med accepten af racisme og anden diskrimination vendt mod ”de andre” medfører, at alle kan og vil føle sig krænkede, og dette fører til splittelse og konflikter overalt. Denne identitetspolitiske offeretik må siges at være en bundskraber af en ide på niveau med antimonoteisme og etnopluralisme.

 

Et asatro præstemonarki

De fleste ser asatroen som demokratisk i din grundvold, men det er ikke alle der deler denne holdning. I teksten ”Nordisk hedenskab og politisk form” finder man et alternativt forslag (udgivet på bloggen Friggs Datter 26. oktober 2017: http://friggsdatter.weebly.com/hjem/nordisk-hedenskab-og-politisk-form). Skribenten (der normalt skriver under navnet Fyrst Ørum af Hefjendur men egl. Philip Ørum) lufter her sin kritik af demokratiet. Her hævder skribenten at lighedsidealet mellem mennesker er en kristen ide, og derfor forkastelig og absurd (typisk antimonoteistisk retorik), mennesket er af natur hierarkisk hvilket er hævet over diskussion, og derfor bør ”demokratisme” afskaffes til fordel for en art præstestyre (to varianter beskrives) og dette begrundes med, at nogle personer synes at have lettere ved at være i kontakt med ”den anden verden”. Det fremgår ikke om skribenten regner sig som en af dem der besidder denne særlige evne, men folk udtænker sjældent hierarkiske systemer med sig selv i bunden så det kan jo tænkes – men det må stå hen i det uvisse. Legitimitet i et ”præstemonarki” bør komme oppefra og ned, så det er de kompetente få der træffer beslutningerne og ikke de inkompetente mange udtrykt således: ” Egentligt folkestyre, altså demokrati, er udmærket berettiget når afgørelser skal træffes om emner folket er kompetent til at afgøre, men ligeledes må man erkende at folket ikke kompetent til at afgøre alle slags sager.” Som så ofte før pakkes tingene ind i et argument om at sådan gjorde forfærdende, men det er jo ikke sådan at tingtraditionen var et præstestyre eller en totalitær proto-statsform. Tværtimod regnes tingtraditionen som en forløber for den domstradition hvor man dømmes af ligemænd (juryinstitutionen), som er en hjørnesten i den demokratiske retsstat. Virker umiddelbart noget mere oplagt, at det totalitære tankegods er noget man kunne have samlet op et sted som Danskernes Parti. Men det er et sidespring. Hvorom alt er, så bliver en totalitær understrøm i det danske asatromiljø her luftet. Det giver måske også et billede af hvad der menes med tillidskultur i disse kredse, at befolkningen skal have tillid til en lille kaste af præster, der i særlig grad forstår Sandheden (med stort S) og bestemmer herefter. Asapaver kaldte man den slags i det danske asatromiljø for få år tilbage. For tilforladelighedens skyld velsagtens, bliver bemandingen af samfundets metafysiske magthavere, med evnen til at formidle magernes ”faktiske vilje”, ufrivillig komisk sammenlignet med at vælge alternative behandlere – som læser sidder man måbende tilbage.

Nogles drøm om det hedenske herredømme i norden peger ideelt frem mod et totalitært præstedømme. To citater fra teksten til at runde af på: ”Et hedensk samfund, faktisk enhver form for religiøst funderet samfund, er ikke foreneligt med den moderne demokratisme.” Og: ”Derfor må den moderne demokratisme med dens humanisme forkastes.”  Så står det klart.

Alt-Right og asatro

I en artikel i The New York Times (https://www.nytimes.com/2017/09/19/opinion/alt-right-white-supremacy-undercover.html), der omhandler en dokumentarfilm om Alt-Right bevægelsen i USA, gives et kort indblik i denne ekstreme politiske bevægelse. Alt-Right (alternative right) er den seneste generation af den yderligtgående højrefløj, der samles under et nyt og mere hipt image end de ældre nynazistiske og racistiske grupper. Indholdet er dog grundlæggende det samme, kun indpakningen er forandret. Kampen står især imod immigration og for det hvide overherredømme i Nordamerika og Europa. Drømmen er hvide etnostater og teoien om ”homelands”, altså at hver etnisk gruppe, eller race for dem der fortrækker mere direkte tale, skal bo i deres eget ”hjemland”. Og for farvede er de her hjemlande i hvert fald ikke i Nordamerika eller Europa, som er kontinenter for hvide mennesker. Dette er substansen, men i modsætning til de ældre grupper, der benytter brændende hagekors, strakte højre arme og hvide kutter, så benytter Alt-Right ironi, tvetydighed og nye udtryk, der bevidst skal kunne rumme det racistiske og nationalistiske budskab, men som samtidig også kan udlægges harmløst, så man kan affeje kritik når man bliver konfronteret med det. Som med etnopluralisme, der i en kontekst betyder at de fremmede skal ud af landet, og i en anden kontekst bare forklares som at man er glad for sine egne rødder. Finten er at de to udlægninger ikke modsiger hinanden.

Af særlig interesse er to elementer i artiklen. Først er der forbindelsen til den nordiske mytologi generelt, da det beskrives hvordan man i det højreekstreme miljø har taget til sig at skåle til Odin i blót-lignende ritualer. Forbindelsen til den nordiske mytologi gennem nynazismen er åbenlys af historiske årsager, men fascinationen af det nordiske har også fundet indpas i det alternatives højres måde at udtrykke sig på, især da det igen giver mulighed for distancering, man er bare glad for sin særegne vikingearv og gamle land, og ikke en racist der grundlæggende vil af med dem der er anderledes. Det andet særligt interessante elementer omtalen af det mere diffuse og uformelle miljø omkring Alt-Right som benævnes ”Alt-Light”. Dette henviser til en yderligtgående, men alligevel knap så ekstrem, del af højrefløjen, der hvor folk ikke vælter sig i Hitlerhyldester (ironisk udformet så man kan afvæbne eventuel kritik naturligvis), men i stedet taler om at race alligevel er vigtigt, at man kan skåle heil i stedet for hil for der er jo oldnordisk, at kulturer ikke bør blandes for meget for deres egen skyld osv. En mindre hidsig variant, men som beskrevet i artiklen, meget vigtigt, da den kan tiltrække lagt større accept og støtte, og fungerer som bindeled til den alleryderste højrefløj. De vil højlydt benægte enhver tilknytning til racisme, men altid bevæge sig lige på grænsen og benytte meget snævre, ofte forældede, definitioner af hvad de overhovedet mener, kan kategoriseres som racisme. Det er ofte ikke til lige at se forskel på hvor langt ude de forskellige grupper er netop grundet den uldne retorik, men i sidste ende udgør grupperne hver deres alen af samme stykke.

Artiklens udgangspunkt er som nævnt USA, men det samme mønster kan nemt ses herhjemme, og her tænker jeg naturligvis først og fremmest på de i Danmark aktive medlemmer af Asatru Folk Assembly og Hefjendur. Det afgørende er ikke hvor dette lands etnopluralister, og tilhængerne af metagenetik og den hvide race i asatroens navn, præcis kan indplaceres i forhold til Alt-Right bevægelsen (der kan drages paralleller til grupper som Danskernes Parti (nu nedlagt), Frie Danske Nationalister, Danish Defence League og Stop Islamiseringen af Danmark mfl.). Det afgørende er, at de overhovedet er en del af denne samlede højreekstreme kultur. Det er dog især værd at bemærke, at ”Alt-Light” segmentet har den vigtige funktion, at skabe et rum med identitet og fælleskab, en legitim forsamling hvor man kan mødes og hænge ud, og som kan tiltrække nye medlemmer. Et blót kan netop udgøre et sådant rum, og på denne måde er asatroen sårbar over for at dens grundlæggende gæstfrihed kynisk udnyttes til at promovere radikale politiske budskaber.  Det er jo ikke typisk sådan, at det første man støder på, når man søger mere om asatroen, er en gruppe som den amerikanske Asatru Folk Assembly, der i sine formålsparagraffer ser det som en hellig pligt at fremme den hvide race. De fleste finder deres vej ind i asatromiljøet via de større grupper som trossamfundet Forn Sidr. Men så kan man til gengæld støde på AFA repræsentanter til de officielle Forn Sidr blót. Sådan en repræsentant kaldes f.eks. en ”folkbuilder” der bl.a. har til opgave at indrullere (“to proselytize” som de kalder det) nye asatroende i AFA’s rækker. Ikke alle formår at sige fra over for denne adfærd, især hvis ikke man gennemskuer den kalkulerede tvetydighed, eller de obskure begreber der anvendes, såsom metagenetik, antimonoteisme eller etnopluralisme. Det er nemt, at se hvorfor særligt Forn Sidr, med sin godkendelse som trossamfund, vil være et attraktivt sted at kunne reklamere for sine arrangementer, deltage i andres og vise sig frem. Og så kan man der lære om folkebevidst asatro og AFA grundlæggeren Stephen McNallen og hans syn på race. Skulle man være interesseret i at lære mere om netop det kan man efterfølgende klikke ind på en af de mest betydende hjemmesider for Alt-Right kaldet altright.com, hvor Stephen McNallen repræsenterer AFA og blandt andet promoverer det racistiske slogan ”14 words” skrevet af racisten, nationalisten og Odinisten David Lane (https://altright.com/author/stephenmcnallen/). Dette sker side om side med andre af de mest prominente Alt-Right skribenter, og således kan man lade sig føre videre ind i Alt-Right bevægelsen, og for at illustrere hvordan det virker, kunne jeg klikke mig direkte videre fra McNallens sektion på altright.com til andre aktører på siden, blandt andet en Eli Mosley. Eli repræsenterer Identiy Evropa, en organisation der arbejder for hvidt overherredømme og raceadskillelse. På altright.com hylder han de racistiske og nazistiske optøjer i Charlottesville, august 2017, der forgik under parolen ”Unite the Right”. Det der især kendetegnede begivenhederne i Charlottesville var, at Alt-Right bevægelsen formåede at stille op i fælles front med de traditionelle radikale højregrupper som nazistpartierne og Ku Klux Klan (se stemningsbilleder fra begivenheden længere nede i dette indlæg).  Eli glæder sig over alle de fremmødte og alle dem der slutter sig til bevægelsen (https://altright.com/2017/09/21/the-alt-right-must-tighten-ranks-and-never-back-down/). En anden person man møder i netværket er Richard Spencer. Han er redaktør på altright.com, krediteret for at navngive bevægelsen Alt-Right i 2010, og var en af talerne ved ”Unite the Right” i Charlottesville. Spencer er mest kendt for at være fortaler for det han kalder ”peaceful ethnic cleansing” (fredelig etnisk udrensning) (https://www.splcenter.org/fighting-hate/extremist-files/individual/richard-bertrand-spencer-0). Det vil sige en udrensning af farvede med henblik på at skabe et arisk ”homeland”, en såkaldt ”etnostate”, også kendt som etnopluralisme i de mere ”diplomatiske” segmenter, og som raceadskillelse i den almindelige befolkning. Der udføres mange sproglige og begrebsmæssige krumspring for at gøre racisme salonfæhig. Så her præsenterer AFA altså asatroen som en fuldt integreret del af Alt-Right, side om side med fortalere for etnisk udrensning og hvidt herredømme. Og så er det da til at se helt konkret, i hvilken kontekst AFA arbejder med deres formålsparagraf om at fremme den hvide race. Det kaldes her til lands folkistisk eller folkebevidst asatro.

Så vidt hvad Asatru Folk Assembly og deres venner i Alt-Right og omegn kan byde ind med til det danske asatromiljø. Men der er også andre muligheder for spændende møder. Er man rigtigt heldig kan man komme til officielt Forn Sidr blót med etnopluralistiske og antimonoteistiske Hefjendur. Her kan man også lære om etnicitet og hjemlande, og hvordan Skandinaviens ægte befolkning er særligt forbundet til den nordiske muld og guderne gennem blodet, og om hvordan indvandringen til Danmark er en angrebsbølge af tilrettelagt muslimsk indvandring med henblik på at overtage landet og indføre en shariastat. Dette betyder at danskerne skal opruste med had og indføre forbud, ikke bare vendt mod muslimer der ønsker at sharia skal forme samfundet, men mod ALLE muslimer, jøder og kristne da de alle opfattes som de samme bærere af en fremmed monoteistisk åndspest – og man kan endda venligt henvises til ”fin” nazistisk litteratur til yderligere inspiration. I den udglattende version af denne etnopluralisme og antimonoteisme hedder det, at vikinger er fede, vi er i krig mod islam, kristendommen har gjort danskerne selvudslettende så vi ikke kan forsvare os selv i krigen mod islam, og man kan da godt være asatroende selv om man ikke er fra norden – hvis man nu virkeligt – VIRKELIGT – tror på det. Og så naturligvis at vikinger er helt vildt fede. Samlet set udgør den hårde og lette version de typiske to alen af samme stykke.

Som det fremgår, fokuserer denne nye højreekstreme Alt-Right bevægelse og pendanter i første omgang på indvandring og race. Som det også burde stå klart har bevægelsen ikke nogle valide svar på de vitterligt store problemer, som den førte indvandrings- og integrationspolitik har medført. Det handler om en bevægelse der er imod frihed og grundlæggende borgerrettigheder, og for racisme, had og totalitære idealer. Der er altså tale om en bevægelse, som ingen løsninger har på vegne af et demokratisk samfund.

Alt dette er naturligvis et stort problem for det danske asatromiljø, der kan lide uoprettelig skade på ryet, ikke bare Forn Sidr’s medlemmer, men alle asatroende i Danmark. Dette kan ikke underdrives. Ikke bare står nynazister og Alt-Right bevægelsens medlemmer og skåler til Odin rundt om i verden, der er en direkte linje fra det almindelige danske asatromiljø til den ekstreme Alt-Right bevægelse, som man så folde sig ud i Charlottesville, og denne linje går lige gennem danske Forn Sidr. Forn Sidr tager formelt afstand fra nazisme. Før tog trossamfundet også formelt afstand fra racisme, men denne afstandtagen blev afskaffet ved en altingsbeslutning. Det blev bl.a. argumenteret, at man jo ikke kunne tage afstand fra at muligt hele tiden. Faktum er, at det nu virker til at det er foreneligt med Forn Sidrs værdier og vedtægter, at støtte op om hvide racegrupper som AFA, der er en del af Alt-Right bevægelsen og derved koalitionen af nationalister, racister, nazister, fascister og Ku Klux Klan samlet under parolen ”Unite the Right”. Og det er åbenbart acceptabelt at opfordre til had og raceadskillelse, så længe hadet rettes mod muslimer, kristne og jøder, og raceadskillelsen forklares i obskure termer som antimonoteisme og etnopluralisme. At forklæde sine meninger i tilforladelig retorik er afgørende for rekrutteringen af nye medlemmer og opretholdensen af gode legitimerende PR platforme som Forn Sidr. Hvor længe Forn Sidr vil fortsætte med at fungere som legitimerende platform for alt dette er dog ikke til at sige, det kan bare konstateres at sådan ser tingene ud på nuværende tidspunkt og har gjort det i en del år nu.

Hvis du gerne vil se, hvordan en højreradikal gruppe forsøger at imitere et blót, så se denne udmærkede video: https://video.vice.com/en_uk/video/hate-thy-neighbour-americas-far-white/588a16d2dc05dff168b42730

Artikel om danske AFA ”folkbuilders”, Forn Sidr, og forbindelsen til den ekstreme højrefløj i USA: http://www.p77.dk/nyheder/956/956

Artikel om forbindelsen mellem Hefjendur, Forn Sidr og den ekstreme højrefløj i Danmark: https://redox.dk/nyheder/dokumentation-store-overlap-mellem-hojreradikale-og-hefjendur

 

Andre links:

Om Stephen McNallen, racebegrebet og andet på den yderste højrefløj: https://livtraser.dk/sine-meningers-naesten/

Om hvordan man kan prøve at gøre betændte begreber stuerene, så de bliver mere tilforladelige for potentielle nye medlemmer: https://livtraser.dk/racistisk-asatro/

Om antimonoteisme: https://livtraser.dk/antimonoteismens-falliterklaering/

Eksempel på udglattet version af antimonoteisme (interview med Jim Lyngvild): https://www.bt.dk/fra-editorial/jim-lyngvild-kristendommen-er-det-vaerste-der-er-sket-i-danmarkshistorien

Om Asatru Folk Assembly: https://livtraser.dk/kunsten-goere-sig-forstaaelig/

Om etnopluralisme: https://livtraser.dk/ethnopluralisme-og-det-identitaere/

”Fin” nazistisk litteratur der promoveres i Forn Sidr: http://gladsheimr.dk/ikke-faglige-artikler/debat/volkish-og-politik/

Officiel hjemmeside for Forn Sidr – asa- og vanetrosamfundet i Danmark: http://www.fornsidr.dk/

 

Lidt stemningsbilleder fra Charlottesville, august 2017.

Alt-right og asatro
Unite the Right i Charlottesville. Naziflag, sydstatsfag og mjølnerflag. (Pictures-alliance/NurPhoto/E.Molli)
Alt-right og asatro
Old School i Charlottesville: Ku Klux Klan og White Power med nazihilsen. Sieg Heil. (AP Photo/Steve Helber)
Alt-right og asatro
Richard Spencer (med megafon) og venner viser det nye hippe Alt-Right look i Charlottesville. (Fox10tv.com)
Alt-right og asatro
Under Oðal runen: Hvide nationalister, nynazister og Alt-Right ved fælles march i Charlottesville. (CHIP SOMODEVILLA/GETTY IMAGES)

A comment regarding metagenetics

The racist alt-right group Asatru Folk Assembly promotes the pseudo-scientific concept of metagenetics. The founder sum up how race should be perceived and approached in four points:

  • Race is real
  • Race is important
  • I love my race
  • I will defend my race

This race issue is supposed to be a profound spiritual struggle for white people. Well, it’s really not spiritual at all; all four points can be achieved by one very physical type of behavior: Only have children with a person you think are of the proper race. That’s it. Everything else is for show. All you need are some simple rules regarding the purity of the race, which is to say some regulations to ensure the proper race conscious behavior. You don’t even need to invent anything new. A lot of useful hands-on guidelines have already been developed and tested. Just google “arierparagraph” and take it from there.

Asatru Folk Assembly racist propaganda for the alt-right by Stephen McNallen: https://altright.com/author/stephenmcnallen/

Read more: https://livtraser.dk/xenophobia/

Sine meningers mod (næsten)

Grundlægger af Asatru Folk Assembly Stephen McNallen har siden han stoppede som formand for organisationen udsendt en række videoer, hvor han lufter sine holdninger til især race, og i modsætning til tidligere holder han sig ikke til antydninger eller tvetydigheder omkring sine sympatier længere. McNallen har ellers i mange år været bevidst tvetydig og tvetunget omkring sin raceideologi, hans sværmen for nazisme og hans racistiske menneskesyn. Men nu er han gået fra ”metagenetics” og ”ancestry matters”, en måde at promovere racebevidsthed, bare uden at nævne ordet race for direkte, til ”race is real” og ”race is important”. Ikke flere omsvøb, nu skal man stå ved sine meningers mod, han anvender derfor White Power og White Supremacy sloganet 14 words, som også bruges af nazister, KKK og de fleste andre racistiske grupper i USA (dokumentation: ”What Stephen McNallen really thinks about race!”: https://www.youtube.com/watch?v=ewUuNO636ag). I videoen kalder McNallen det en kliche at man ikke kan fødes som racist, han mener race former kultur og alt hvad mennesket er (han tror på en såkaldt racesjæl), McNallen fortæller han tilhører den hvide eller ariske race, og forklarer at denne race er udrydningstruet (og kun rene hvide tæller, folk med blandet baggrund er ikke ægte hvide). Og han vil kæmpe, også fysisk, for sin ariske race med livet som indsats, hvilket han opfordrer alle andre hvide mennesker til også at gøre. Er man uenig narrer man sig selv. Ikke mere plads til udenomssnak, en linje også støttet af AFA’s nye declaration of purpose og dets fokus på den hvide race (se mit tidligere indlæg om dette: https://livtraser.dk/kunsten-goere-sig-forstaaelig/).

I videoen kaldet ”The awakening of Wotan  – Wolf age”, følger han op og promoverer sit nye initiativ kaldet The Wotan Network. Det handler om, at vække Odins kræfter og redde det hvide Europa (og i resten af verden), hvad enten man ser Odin spirituelt eller psykologisk. Odins kræfter et nemlig nødvendige når den hvide race er truet. De af McNallens tanker, der mest tydeligt træder frem i den blanding af revisionistisk historieopfattelse, pseudo-videnskab og racisme som videoen bygger på, er, at völkishbevægelsen, nationalismen og senere nazismen og det tredje rige, var direkte inspireret af Odin. I videoen får man at vide, at Tyskland i starten af det tyvende århundrede var truet af bl.a. modernitet og immigration, og derved var den hvide tyske race truet. Derfor vågnede Odin og inspirerede tyske borgere til at marchere, inspirerede tyske soldater til at marchere og inspirerede det tredje rige. Det tredje riges nedelag begrædes ved, at det førte til, at Odin blev yderligere undertrykt i efterkrigstiden og drevet ud af samfundet pga. den efterfølgende afnazificering, som McNallen kalder brutal. Samt begrædelsen af, at tidligere SA og SS soldater i efterkrigstiden skulle ernære sig som almindelige fredelige borgere og lønmodtagere, åbenbart en urimelig skæbne for de unge racerene krigere, der ellers havde en så lysende fremtid foran sig før det tredje riges sammenbrud. Men, beroliges det, dette har bare bevirket at gøre Odins genkomst uundgåelig. Det bemærkes, at Odins genkomst ikke nødvendigvis kræver nationalsocialismen tilbage, Odin er en mere kompleks figur, som ikke er begrænset til at blive udtrykt gennem nationalsocialisme alene. Han er nemlig ikke kun gud for krig, men også visdom. Der alluderes i den sammenhæng til fortællingen om, at Hitlers politik (i samspil med Stalin) ikke var skyld i krigen, noget McNallen henviser til, når han siger, at ”den fjendtligt indstillede politiske og militære situation gjorde krig uundgåeligt”. At forsøge at frikende Hitler for ansvar er almindligt tankegods på den ekstreme højrefløj hvor McNallens netværk hører hjemme. Og på grund af denne krig, som grundet ”situationen” altså var uundgåeligt, formåede den nationalsocialistiske bevægelse ikke at bringe den fulde manifestation af Odins ånd frem, der kun blev plads til krigsguden inden den nationalsocialistiske bevægelse blev stoppet og det tredje rige gik under. Men altså, Odin vil vende tilbage ad nationalsocialistisk vej eller ad anden vej. Og mere end det, for mellemøstlige immigranter (så springes der til i dag), der ifølge McNallen nu invaderer Tyskland (altså samme trussel der var med til at vække Odin i sidste århundrede), vil gøre Odins genkomst endnu mere dramatisk og voldelig. Odin vil igen vågne og være klar til krig som svar på immigrationen. Det tredje riges nazisme vil altså ikke være den sidste manifestation af Odin, der vil kommen en ny, og den vil ud over den krigeriske nazi-Odin også repræsentere den ekstatiske og mystiske Odin. Som McNallen udpeger, har tyskerne, og alle andre der tilhører den hvide race, brug for Odins vold, og hans visdom til at anvende volden, som svar på immigrationen, der truer den hvide race og den hvide nation Tyskland. Der er for mange indvandrere i Tyskland og Europa, der skal ikke flere ind, og dem der kommet ind skal ud igen. Og her opfordres vi alle, der tilhører den hvide race, at følge Odin, forme den germanske racesjæl og marchere frem mod opgøret, som det tyske folk har gjort før. Men denne gang skal tyskerne ikke marchere alene. Og denne gang vil sejreren være mulig, og i den sammenhæng dukker McNallens karakteristiske tvetungethed op igen (så helt ved sine meningers mod står han altså ikke endnu), for efter denne snak om nazi-Odin, der er klar til krig, og tyskerne og resten af den hvide race, der skal være klar til (med) den voldelige reaktion der venter immigranterne, så fyrer han pludseligt af, at det skal forgå afbalanceret og harmonisk. Dette er tydeligvis figenbladet, der skal bruges til at afmontere kritik – det er nemt at gennemskue. Der opfordres til, at den hvide races medlemmer skal være aktive, gribe til handling, skabe memer, videoer, bøger og digte, starte debatter, sprede budskabet og andre bestræbelser (dokumentation ”The awakening of Wotan  – Wolf age”: https://www.youtube.com/watch?v=IyMFsWDKOa8). Og så har netværket igangsat det nye projekt ”Operation Holger Danske” for at befri Europa fra islamisering (se: https://www.youtube.com/watch?v=ifalyeaE8Oc). Sidstnævnte er et eksempel på hvordan disse politisk ekstreme tilhængere af asatro (eller odinisme), åbenbart ønsker at få raceadskillelse og krig mod islam til at flyde sammen.

Essensen, altså at Europa skal være forbeholdt for folk af bestemt etnisk afstamning, er en tanke der findes hos danske etnopluralister og antimonoteister1, der i årevis har forsvaret McNallen og kælet for hans ry, hvor man har solgt hans tanker i en udglattet og mere diskret indpakning, med fokus på folkebevidsthed og forbindelsen til landet. Det vil vise sig hvilke memer, digte og budskaber dette Wotan netværk i fremtiden vil give på dansk.

Sammenblandingen af racebiologi, politisk ekstremisme, religiøs fanatisme og forsøget på at indlejre raceadskillelse, som svar på de reelle og alvorlige udfordringer Europa står over for i forhold til indvandringen, som produkt af overbefolkning og evindelige sekteriske konflikter i regionerne rundt om Europa, er en af de katalysatorer, der er nødvendig for at fremmane den vold som McNallen forudser. Man skal være helt klar på, at det netop er til at undgå volden gennem realistisk og virkningsfuld grænse- og migrationspolitik – McNallen og hans følgere og apologeter ønsker opgøret. For målet er ikke at løse den aktuelle krise, målet er det ariske Europa. Som defineret af McNallens psudo-videnskabelige raceforståelse, med ophav i 30’ernes Tyskland jf. ovenstående videoer, er budskabet, at hverken kan eller bør folk af forskellige racer sameksistere, dele guder, dele kultur eller værst af alt blande sig.

Og så et lille debatglimt som jo netop er et af målene, spred budskabet gennem memer og kommentarer på nettet. Her fra kommentarfeltet til McNallens video om race på hans YouTube kanal (link ovenfor):

Her ser vi en bruger med memet og navet nota 1488 hylde McNallen, og han lader sig ubesværet smigre og soler sig i diskussionen. 14 referer som nævnt til White Supremacy (hvidt overherredømme). 88 står for Heil Hitler (H er det ottende bogstav i alfabetet).

Og et andet debateksempel fra samme sted hvor etnopluralisme promoveres til NcNallens udelte begejstring:

 

En populær mand i visse dele af det danske asatromiljø.

1Se eks. Folkebevidst Asatro Forum (https://www.facebook.com/FolkebevidstAsatroForumDanmark/?fref=ts), Asatru Folk Assembly Scandinavia (https://www.facebook.com/asatrufolkassemblyscandinavia/) og Hefjendur (www.hefjendur.dk)