Jeg har set det her indslag med muslimen Omar Marzouk igen og igen. Jeg syntes han rammer helt plet med, hvad jeg forstår ved danskhed og asatroen. Glem alt om Dansk Folkepartis sure gamle præster “Danmark er bygget på kristne værdier”, som Omar udtrykker det “asatroen får Pia Kjærsgaard til at ligne en pakistansk grønthandler”. For mig giver asatroen danskheden et religiøst og filosofisk fundament. Og det er skønt at få hjælp af et menneske udefra til at sætte ord på det. Danskhed og asatro for mig er gæstfrihed, frisind, tolerance, afslappet forhold til dogmer og regler, livsglæde samt en god portion humor. Humoren er en vigtig brik i min religion og min danskhed. Derfor vil jeg stadig forsvare Muhammed tegningerne, da de var et forsvar for at bevare den danskhed som jeg elsker og det frisind, som jeg føler bliver truet.
Kategoriarkiv: Politik
Politisk kritik
Det er rimeligt nok at se på udfordringen forbundet med overbefolkning i regionerne rundt om EU og de medfølgende folkevandringer og deraf afledte diasporaer inden for EU. Og i forlængelse af det, dårligt argumenteret og udført asylpolitk, indvandrerpolitik og integrationspolitik. Som der er nu, ser det ud til at den samlede indvandring til EU, herunder Danmark, fra især Mellemøsten og Afrika, parret med en dårlig integrationspolitik, har medført nogle nye grupper af indbyggere, der økonomisk klarer sig mindre godt. Men det der også gør sig gældende for situationen nu er, at disse socioøkonomiske brudflader også følger nogle etniske brudflader, og således bliver de sociale konflikter langt mere betændte. Dette er dog ikke en automatreaktion. Der er brug for katalysatorer, personer der driver processen, og de kræves på begge sider. Her tænker jeg på folk der puster til frygt og had, sår etniske skæl, skaber en fast os-og-dem retorik, opbygger fjendebilleder og udbreder romantiske ideer om et opgør. Her kan man fremhæve fundamentalistiske imamer. Man kan også fremhæve antimonoteister og etnopluralister, incl. deres klakører og apologeter.
Sidstnævnte grupper hævder så, at asatroen er løsningen, og man derfor skal opruste hedensk, da kristendommen har gjort folk så svage, at det ikke er muligt at forsvare sig mod indvandrerne. Endda af folk hvis primære interesse for asatroen synes at bunde i en søgen efter en nationalistisk identitetsmarkør, der kan udskille de fremmede og vise at de ikke hører til. Og dette udtrykkes så i alt mulig overfladisk vikingetidsretorik og -romantik, med tatoveringer, hedenske navne og hvad man ellers mener hører til; men sjovt nok aldrig baseret på et dybdegående kendskab til myterne og den kultur de var en del af, og som man påstår at ære og videreføre. Men så føler man sig forbundet med landet og kan sige at andre, altså indvandrerne, ikke kan det samme. Man kan også gå skridtet videre, og sige indvandrerne ikke har de rette blodlinjer for at kunne høre til folket eller troen – så har man sat trumf på. Ud over det pinlige i at reducere asatroen til et fremmedfjendsk identitetsprojekt, gør det også asatroen til en katalysator til at forværre udfordringerne i forhold til indvandring og integration – ikke en løsning. Der er altid idioter på begge sider, der ødelægger de sociale relationer med snæversynede og intolerante dagsordener.
Asatroen kan sagtens have en rolle at spille i det moderne samfund, og vel at mærke en konstruktiv og fremadrettet rolle. Asatroen har muligheden for, at interagere med oplysningstidens principper i form af det frie, demokratiske retssamfund, hvor rationelle og saglige synspunkter gøres gældende i en debat omkring samfundets udfordringer. Omkring det, at søge viden og opbygge kundskaber. At værdsætte dygtighed. At respektere tinget. Om ikke at lade sig styre af frygt eller ængstelse. Om retfærd. Ting der stemmer fint overens med ideer om retsstat og oplysning. Men ting der simpelthen ikke passer sammen med en nationalromantisk, vikingeblodsforherligende og indvandrefjendsk latterliggørelse af asatroen. Man kan sagtens tage kritisk politisk stilling til både asylpolitik, indvandrerpolitik og integrationspolitik uden at forfalde til de selvsamme religiøse tosserier, som man ellers hævder at være i opposition til, det man kan kalde antimonoteismens kortslutning ( https://livtraser.dk/antimonoteismens-kortslutning/ ).
Foragt
Jeg har lige nydt en politisk analyse fra et ræverødt pigebarn. Det var ganske kort: “de frikadelle ædende danskere har bøvset.” og det er lige præcis denne foragt for andres meninger og livssyn, der gør at jeg aldrig bliver socialist. Faktisk er det samme grund til, at jeg ikke stemmer Dansk Folkeparti. Ironisk nok bekæmper Dansk Folkeparti islamismen, fordi de ser den som en fjende af det danske frisind, som socialisterne kæmper så hårdt for. Nu er jeg ikke synderligt bange for muslimerne som helhed. Men jeg er bange for konservative muslimer, ligesom jeg er bange for konservative kristne – især dem i Forbundstaterne. Og hvorfor omfavner socialisterne konservative muslimer, når disse bekæmper deres værdier? Mens socialister afskyr konservative kristne, som også bekæmper deres værdier? Jeg har en eller anden grundlæggende afsky for hyklere og bedrevidende uanset om de er ræverøde eller frikadelle danske. Og forøvrigt så er verden ikke enten god eller ond, rød eller blå, socialistisk eller liberal.
Kæmpe rød sejr ved Folketingsvalget
Efter fire år med omfattende liberalistiske reformer fra arrogante politikere på tværs af blokkene uden kontakt med virkeligheden havde vælgerne fået nok. På nær nogle få midt- og vestjyske kredse var landkortet farvet rødt med en sejr til de socialdemokratiske partier Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Selvom de ironisk nok selv har deltaget i de omfattende reformer. Vælgerne havde fået nok af det verdensfjerne café latte parti og fru Vestager havde lugtet lugten i bageriet og skyndt sig at sikre sig en stilling i Bryssel. Vælgerne havde også fået nok af magtliderlige og hykleriske SF’ere som lod stille alle deres nydelige værdier til salg for en ministerpension. Ligeledes sagde vælgerne nej tak til Lars Løkke Rasmussens Venstre, som havde vist en uhyggelig mangel på moral. Det sikrede Socialdemokraternes Helle Thorning Schmidt en sejr, da alternativet trods alt var værre. De rødeste vælgere sivede til Enhedslisten og Alternativet og de vælgere der stadig ønskede liberale reformer sivede til Liberal Alliance.
Dansk Folkepartis kæmpe sejr er også et vink med en vognstang fra vælgerne om, at mange stadig definerer sig som danskere selv om det ikke er strømningen i de finere kredse. Mange vælgere er nervøse for den store indvandring og de udfordringer det fører med sig. Disse vælgere er i tvivl om virkelighedsfjerne tingsmænd har det, der skal til for at løse de problemer. Mange af disse vælgere er helt almindelig arbejdere, som ikke længere kan se at arbejderpartierne taler deres sag. Mange vælgere ønsker heller ikke den Europæiske Union og partier, der siger nej tak til unionen eller forholder sig skeptisk har alle sikret sig fremgang.
Et spændende valg der har grundigt rystet posen og tvinger tingsmændene på Borgen til at tænke på, at der faktisk er en stor gruppe mennesker, der har en helt almindelig hverdag og som faktisk ikke bare er dumme får. Mennesker som rent faktisk godt kan gennemskue den tænkende klasses omfattende verdensfjerne ordlir og pænt sagde nej tak. Det er dog lidt svært for den tænkende klasse at forstå, hvorfor folket dog ikke kan se lyset. Det hele endte lykkelig med at folket sejrede – igen!
Glædelig folketingsvalg!
https://www.youtube.com/watch?v=4Ek6XfAicDc&list=FLIMhBCiuKPa-MuIPFVUNHcg&index=1
“Democracy is the worst form of government, except for all those other forms that have been tried from time to time.”
Winston C. Churchill, 11. november 1947
Folketingsvalg og asatroende
Nu bevæger jeg mig ud i et minefelt. Jeg ved det godt. Jeg kender mange, der ikke mener, at man skal blande religion og politik. Det mener jeg ikke, at man kan undgå. Religion og politik er begge udtryk for dit livssyn og det ene hænger sammen med det andet. Derfra og så sige, at asatroen tilhører en bestemt politisk ideologi, mener jeg ikke, man kan sige. Jeg har mødt asatroende fra stort set alle tænkelige politiske partier. Fra Enhedslisten til Liberal Alliance og hvorfor skulle det også være anderledes? Jeg kan derfor ikke give nogen råd om, hvad du skal stemme til valget, hvis du vil stemme asatro.
For nyligt skrev religionshistoriker Jens-André Herbener fra Syddansk Universitet et indlæg i Politiken med titlen “Hvem skal du stemme på, hvis du er træt af folkekirkens særstatus?“. Herberner er kendt for sin dundrende kritik af Folkekirken. Han er en af de mest engagerede fortalere for en skilsmisse af stat og kirke. Et syn han deler med mange asatroende. Efter at have læst hans redegørelse for hvilke partier siger ja og amen til Folkekirken og hvilken beder dem om at pakke kufferten med det samme, var der noget, der slog mig. De gange jeg har været så heldig at snakke med asatroende antimonoteister, er de seriøst bange for den muslimske horde, der vil overtage vores kultur. Derfor stemmer de Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti er ifølge Herbener det parti, der repræsenterer de mest konservative kristne værdier i Folketinget. Er det nu også en gennemtænkt måde at bekæmpe konservative monoteister ved at give magten til konservative monoteister? Mange af Dansk Folkepartis værdier er i direkte modsætning til mange antimonoteisters. Dansk Folkeparti mener f.eks. at den kristne kulturarv er grunden til at vi har så meget fred og frihed i Danmark. Dansk Folkepartis ønsker at styrke kristendommen i Danmark ved bl.a. at styrke Folkekirken og DRs dækning af kirkestoffet. Derudover er DFs miljøpolitik og dyrevelfærdspolitik stort set ikke eksisterende, ja faktisk modarbejder de ofte fremskridt i den retning.
Uanset hvad så glædelig Folketingsvalg! Det er vigtigt at værdsætte vores folkestyre. Som præsten Grundtvig sagde: “Frihed for Loke såvel som for Thor!”.