Kategoriarkiv: Poesi

Og vinderen er…

Der var kun fire, der bød på min digtsamling Daggry i forbindelse med min konkurrence Vind vogonsk poesi. Alle fire modtager selvfølgelig en digtsamling. Tak for ymtene Jack, Thaysen, Rune og Jesper. Jeg vil lige fremhæve Thaysens fantastiske haiku indslag, der må være en vogonsk digter værdi:

Nu ikke så hurtig.
Vogonsk Haiku
Blade på vejen
Støvle skrider hurtigt ud
Ansigt møder vej

Thaysen 2014.

Da jeg har udlovet fem digtsamlinger og har en i overskud, har jeg valgt at være i gavehumør og give de tre venner og frænder, der på Fjæsbog har udtrykt dette ønske. Der vil komme en digtsamling til Marianne, Alfred og Mikael.

Tak for interessen.

Sjælenes fængsel

AngstMit legeme er blot en byrde
Min sjæl er lænket til dette liv
Med en kniv skærer jeg båndene
Min krop falder livløs sammen
Mens min sjæl er fri
vestenvinden griber den
fører mig til fjerne egne
inden jeg forlader denne verden
min krop ligger Iivløs og forladt
Bundet til denne verden.
Gudernes straf. Slaver, bundet at fornuft.

Robert Storm, 2014

Foto: Marius Anhalt

Vind vogonsk poesi!

DaggryAh, nu går vi ind i min yndlings årstid. Jeg elsker at se gadelygterne spejle sig i vandpytterne i de mørke gader. Elsker sne og kulde. Hvis du ikke kan komme i det rette melankolske suicidale vinterhumør, vil jeg gerne hjælpe dig på vej! Som en lille før julegave udlover jeg fem styks digtsamling af mit vogonske værk Daggry! Jeg vil dog have noget til gengæld. Læs videre Vind vogonsk poesi!

Mindet

Jeg er et minde
Ekkoets sidste suk
Jeg er her
Du ser mig
Men jeg er allerede glemt
Jeg rækker ud
prøver at nå din virkelighed
din verden
men opgiver med et suk
og forbliver et glemt minde
et ord taget af vinden.

Robert Storm, 2013

18-årig muslimsk digter

Han er blevet hyldet som det største, der er sket dansk digtning siden 1970-erne. Anmelderne er overrasket over den 18-årige digters evner, men de er også rystet over hans vovemod. Han står nok øverst på dødslisten hos mange. Det her digt han fremfører her, er fantastisk, men læg mærke til at det ikke så meget er Islam han kritiserer, som det er den måde den bliver udlevet – tomt og dobbeltmoralsk. Når jeg selv læser om islam og kristendommen i middelalderen, så undres jeg over, hvordan en religion der stod for frihed og tolerance blev så formummet i det sorteste mørke. Der er mange muslimer, der heller ikke forstår det, men de sorte tilbeder af Islam holder de reformerte tilbage og trækker dem ind i et mørke, de ikke ønsker. Det skaber frustrationer som Yahya her. Jeg kan alene mærke en let bævren ved at poste den på min hjemmeside. Hvilket mod må det så ikke kræve, at stå for åben skærm og afsige sin dødsdom? Sådan bør det ikke være i en fri og demokratisk verden. Man bør ikke frygte for sit liv, selvom man har svinet nogle til – også selvom det måske uretmæssigt. Men frygt for sit liv pga hvad man udtrykker, det hører ikke hjemme i Europa anno 2013. Hvis du bakker op om ytring uden angst, så del dette digt på din hjemmeside.