Livtraser

Sindsudviddende siden 2001



Peter Thays’ns indlæg

Misbrug

Asatroen rummer nogle muligheder for misbrug. Jeg omtaler noget som misbrug i denne sammenhæng når formålet med asatroen og den nordiske mytologi bliver at fremme politiske dagsordener gennem fanatisme, had eller racisme. Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt antimonoteismen er fanatisk og hadsk, der er veldokumenteret i forhold til de artikler jeg har linket til i et tidligere indlæg (http://livtraser.dk/at-kalde-sig-antimonoteist), ligeledes er de politiske bevæggrunde ret klare, nemlig at forbyde og på anden måde bekæmpe og diskriminere andre religioner og befolkningsgrupper. Men jeg skrev også, at selv om antimonoteismen opfordrer til diskrimination ad flere omgange, opfordres der ikke direkte til diskrimination på baggrund af race – altså den klassiske racismedefinition. Men nu står antimonoteismen som begreb ikke alene, der er visse termer der knytter sig til den, noget jeg har været inde på tidligere (http://livtraser.dk/etnopluralisme-og-det-identitaere).
Da asatroen både indeholder forfædre dyrkelse, og da der blandt mange er den opfattelse, at asatroen er en naturreligion, ligger ideer om folk og land naturligt i asatroen mange steder. Dette kan komme til udtryk på helt almindelige og velfunderede måder, men kan og bliver også misbrugt på det skammeligste. Dette misbrug ses i forbindelse med to begreber jeg har omtalt før: Det identitære og etnopluralismen.

Identitær: At tage udgangspunkt i sin egen kulturelle identitet og definere sig over for andre ad denne vej. Bruges ofte til selvforherligelse af egen kulturkreds samt til at ringeagte andre. I sammenhæng med asatroen misbruges dette til at udskille ægte nordisk kultur fra indvandret unordisk kultur og en ”værn om norden”-dagsorden. Ofte vil dette være rettet mod kristne og muslimer. Oftest muslimer.

Etnopluralist: En lille sprogblomst. Oprindeligt kunne man være etnocentrisk, altså at man ville fremhæve sin egen etniske gruppe på bekostning af andre etniske grupper eller folkeslag. Men det havde en ganske negativ klag, så det gik ikke så godt. Men så omdøbte man det til etnopluralist. Se det lød straks mere positivt: Pluralist! Så kunne man også kalde sig tolerant og antiracist. Sagen er bare at etnopluralisme dækker over at forskellige kulturer ikke skal sameksistere, men i stedet adskilles (pluralisme) og eksistere hver for sig. Dette vil naturligvis betyde, at etnisk nordiske folk skal bo i Norden, folk med anden etnicitet skal hjem til der de hører hjemme.

Føjer man lige lidt antimonoteistisk lynstorm til ovenstående to begreber i form af lidt fanatisk had til ”de andre”, bliver det hurtigt rigtigt fælt. Kombinationen mellem asatro, antimonoteisme og identitær etnopluralisme er med andre ord ikke nogen heldig blanding: had mod dem man opfatter som fremmede eller unordiske, om de så er etnisk fremmede eller religiøst unordiske, men det kan faktisk blive værre end det.

Et emne jeg ikke har berørt før er den såkaldte metagenetik. Meta-genetikken (metagenetics) er en tanke der udfoldes i den amerikanske organisation AFA, Asatru Folk Assembly, hvor man forsøger at holde de etniske og racemæssige ideer i kog, dog i en tilstræbt harmløs forklædning, hvor asatroen hævdes nedarvet gennem et særligt metagenetisk træk i det germanske blod. Således skal der arbejdes for at holde asatroen og folket rent. Det hævdes dog af AFA, at det skam intet med racisme har at gøre. Man skal bare holde sit folk og sin tro ren, og det har intet med racediskrimination at gøre? Virkeligt? Må jeg foreslå et nyt slogan:

AFA – not racist, but preferred by racists

Metagenetikken blev opfundet af AFA’s grundlægger Sephen McNallen. Metagenetikken er en religiøs, moralsk og videnskabelig falliterklæring. Og det er klart at med metagenetikken som en del af pakken, er vejen til fuldt udviklet racisme åben og bliver da også betrådt. AFA og deres metagenetik er skyld i at asatroen ry trækkes gennem sølet og lige ned i den racistiske mudderpøl.
Antimonoteismens fanatisme, den identitære intolerance, etnopluralismens forsøg på at så etniske skæl hvor de kan og metagenetikkens raceteorier og racisme er alle eksempler på hvordan asatroen og den nordiske mytologi kan misbruges på usmagelig vis.

Af gæsteblogger Thays’n – læs mere her.

Etnopluralisme og det identitære

Der er fra tid til anden en del snak omkring sammenblanding af politik og asatro. Den generelle holdning er, at dersom religion og politik generelt ikke skal blandes sammen, så skal asatroen også (overvejende) være apolitisk eller politisk neutral. Derved skulle asatroen blive et rent spirituelt eller åndeligt emne. Et sted hvor denne adskildelse ikke tilstræbes er i forbindelse med antimonoteismen. Her er det politiske hele grundlaget for, at antimonoteismen overhovedet har et projekt og et formål. Dette er vigtigt at holde sig for øje, antimonotismen er ikke først og fremmest asatro-orienteret, den orienterer sig mod en påstået besættelsesmagt (=kristne), men først og fremmest mod udefrakommende angribere (= indvandrere, = muslimer). I den forbindelse er det interessant, at undersøge to begreber, som antimonoteister benytter til at beskrive sig selv: etnopluralistisk og identitær.

Etnopluralismen handler om, at man skal adskille forskellige etnitiske kulturer og folk. Dette skal forstås således, at det er til skade hvis sådanne grupper blandes. Ideen er, at man trives bedst adskildt, og i forlængelse af antimonotismen, at den rigtige gruppe helt skal fortrænge de andre grupper, altså at polyteister helt skal fortrænge monoteister  fra Norden. Her må formodes et etnisk skæl, ellers ville man jo ikke hænge sin pluralisme op på termen etno, så ”gammel danskere” skal vel konverteres, nydanskere sendes hjem til deres eget etniske ophav. Etnopluralisme kan faktisk tage udgangspunkt i, at forskellige kulturer er ligeværdige, og derved fortjener egen autonomi. Det er tydeligt, at antimonotismens etnopluralisme slet ikke tænker i disse baner, monoteistiske kulturer stemples som menneskefjendske og unaturlige, og derved som inferiøre.

Det andet begreb er identitær. Dette handler om at et menneskes identitet hænger helt tæt sammen med dets kulturelle ophav. Ideen her er, at man som skandinav eller nordisk, er naturligt forbundet med sit ophav, og hører naturligt hjemme i norden. Underforstået at andre ikke hører naturligt hjemme her, altså at andre etniske og kulturelle grupper ikke hører naturligt til i norden. Det er ideerne om folket og landet, blodet og jorden, der er i centrum. Det oprindelige, naturlige, nationale skal beskyttes og holdes rent. Både etnopluralismen og den identitære ide er klart politiske ideer.

Kobler man så det etnopluralistiske og identitære til asatroen,  som antimonoteisterne gør, bliver det til hvad man kunne udtrykke således: Asatro kun for de nordiske, norden kun for asatroende. Det bliver til slagord som ”Værn om Norden”, der lefler for det nationalistiske og ”folket”.  I denne optik bliver asatroen den naturlige og ægte nordiske etniske religion og identitet, der ligger i krig med det/de fremmede. Dette tager asatroen til indtægt for en politisk dagsorden, der trækker asatroens ry gennem sølet. At dette accepteres i vid udstrækning i den danske asatromiljø er en ubetinget skændsel.

Der er så dem der spørger om antimonoteisme ikke er nazisme, racisme eller fundamentalisme.

Det er helt korrekt, at det identitære og etnoplurasistiske anvendes af både nazister og racister, og at disse tanker passer som fod i hose i de kredse. Men det betyder ikke at antimonoteismen er hverken nazistisk eller racistisk i sit udgangpunkt hævdes det. Faktisk bryster antimonoteismen sig af at være ikke-racistisk, forklaret ved, at hader man kun islam og muslimer bliver man kaldt racist, hader man alle monoteister så kan man komme rundt om anklagen. Tak for tippet!

Ok, så siger vi at det ikke har noget med racisme at gøre, men antimonoteismen ønsker så tilgengæld at diskriminere på næsten samtlige andre tænkelige parametre hvor man kan. Eksempelvis handler antimonoteisme om at afskaffe religionsfriheden. Hermed menes en decideret diskriminerende religionspolitik, komplet med forbud og kriminalisering af de ”unaturlige” religioner. Når antimonoteister udråber sig som tolerante, i forventning om at folk hopper på den, må de jo gå ud fra at andre folk, især andre asatroende, vitterligt er meget småt begavede.

Angående det fundamentalistiske må det siges, at antimonoteismens fanatisme ikke rimer på fundamentalisme. Fundementalister i religiøs forstand forsøger at håndhæve en bestemt hellig tradition, og forsøger at forholde sig snævert og oprindeligt til en bestemt religøs kilde – typisk en tekst. Antimonoteismen er netop ikke fundamentalistisk, da den ikke følger nogle kilder konsekvent, faktisk stemmer antimonoternes såkaldte hedenskab slet ikke overens med store dele af kildematerialet til den norrøne religion. Deres (politiske) ideer er noget antimonoteisterne presser ned over myterne og kilderne i øvrigt, og følgeligt forsøger at presse ind i asatroen.

Det er en skam at understøtte denne ”asatro”, hvad enten der er tale om aktiv støtte eller passiv accept, om man faktisk tror på den, eller ”bare” accepterer den i rummelighedens navn.

At kalde sig antimonoteist

Der hersker nogle gange en del usikkerhed om hvad antimonoteismen egentligt er eller skulle stå for. Dette er lidt spøjst, da det er meget nemt at danne sig et klart overblik. Man skal bare gå tilbage til det tidspunkt hvor begrebet antimonoteisme blev introduceret til det danske asatromiljø, og det skete i 2005. Det dukkede op forskellige steder, men den mest grundige udredning af antimonoteismen, der stadigvæk er offentligt tilgængelig, var jo den famøse artikelserie ”Om monoteismens uvæsen”.

Dens fire dele findes i PDF-format her:

Del 1: http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnAug2005.pdf
Del 2: http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnNov2005.pdf
Del 3: http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnFeb2006.pdf
Del 4: http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnMaj2006.pdf

Det er værd at bemærke, at det er her begrebet antimonoteisme gøres kendt. Senere brug af ordet fører altså tilbage hertil. Er der nogen der er bekendt med et tidligere eksempel på brug af termen, eller kender til en alternativ udredning, må de meget gerne skrive i kommentarfeltet nedenfor. Men for nu vil jeg sige, at alle der kalder sig antimonoteist må føre termen tilbage hertil og må derfor også skulle måles i forhold til hvad antimonoteisme her beskrives som. At kalde sig antimonoteist, og samtidig afvise dennes grundlæggende begrebsforklaring, er for mig uforståeligt. Hvorfor skulle man kalde sig antimonoteist, hvis man ikke kan stå inde for hvordan begrebet blev forklaret til at begynde med?

Man har måske ikke lige fået læst hele artikelseriens del fire: ”Til dem der er enige i anti-monoteismen, eller dele heraf, men som ikke bryder sig om formen, den her præsenteres i, kan jeg kun byde deres egen formulering af en monoteisme kritik velkommen. Dette er et større, fælles anliggende som i sagens natur tåler, ja fordrer, flere forskellige bud.” Her er det retoriske knep at samle al kritik af kristendom, jødedom og islam som en (udvandet) variant af den fanatiske antimonoteisme, så al kritik bliver en del af antimonteismens samlede udtryk. At fortælle folk, at de skam også kan være en slags antimonoteister.

Det er igen det missionerende forhold, det gælder om at få så mange som muligt med på vognen, at overbevise folk om at de er antimonoteister og derved med på holdet af undertrykte under det kristne og muslimske åg.

Det står enhver frit for at kalde sig det de ønsker, men det forventes også at man kan begrunde sine valg. Efter mine første fire gæsteindlæg her på bloggen burde det stå klart, hvorfor jeg ikke er antimonoteist og ikke har noget behov for at blive det. Og det burde ligeledes stå klart, at asatroen heller intet behov har for antimonoteismen.

Os mod dem

Opbygningen af fjendebilleder tjener til at samle folk og rette deres opmærksomhed mod en ydre fjende. Denne fjende skal fremstilles stereotypt og ensidigt negativt. Fjenden gives ingen forsonende træk, nuancer bortviskes, de tillægges en historisk skyld og opføres som årsag til samfundets dårligdomme. Indadtil manes der til sammenhold, modstand mod fjendens overmagt, og afvigere betragtes som overløbere der skaber intern splid, som stækker sagen og de ædle mål. Denne mekaniske er lige så velkendt, som den er utiltalende. Uret og overgreb begås af repræsentanter af alle grupper, det være sig religiøse, nationale, politiske osv. I dag vil et flertal af den kristne majoritet ikke undertrykke andre religiøse grupper, og i sammenligning vil et flertal af asatroende ikke undertrykke andre religiøse grupper. Oplysningstiden og moderniteten har i høj grad trægt disse ideer i baggrunden og har betydet en ny religiøsitet er vokset frem, en religiøsitet der bygger på inkludering og plads til afvigere. Plads til de vantro, de frafaldne og kætterne, endda blasfemikere skal der være plads til. Det er den virkelighed de fleste her til lands vågner op til.

Det betyder ikke at alt er fryd og gammen. Der findes grupper af religiøse, der krampagtigt holder fast i gammel dogma. Der efterlyses ofte imamer, der åbent fordømmer forbrydelser begået i islams navn frem for at bortforklare det. Der rystes på hovedet af præster i indre mission, der nægter at give kvindelige præster hånd alt imens biskoppen tavst bøjer hovedet. Den stiltiende accept af normer, man ikke ellers ville acceptere, udelukkende fordi det begås af en ”trosfælle”, er flere steder almindelig. Denne adfærd efterlader de der tynges af religiøs undertrykkelse i stikken, men adfærden er faktisk ganske gavnlig for nogle, nemlig for dem der ønsker ”samlingen mod den fælles fjende”. Dem der mener egen begående uret kan retfærdiggøres når bare den rettes mod ”de andre”. De andre kan kaldes alt fra klassefjende, hedning, antireligiøs, undermenneske eller vantro, men ønsket om at undertrykke ”de andre” er det samme. Det at angribe andre for deres kætteri/polyteisme/hedenskab/monoteisme adskiller sig kun af navn, ikke af gavn. Som oplyst borger i et moderne demokrati bør man ikke være varsom med at tale disse ting midt imod. Undskylder man for det løber man andres ærende, nemlig fanatikerne på begge sider.

Pointen er, at det ganske enkelt ikke nytter noget bare at rette skytset udad og bebrejde alle andre. Har man ikke evnen til selvkritik, til at kaste det kritiske blik på sin egen gruppe og rette kritikken i den retning, så bortfalder ens troværdighed når man kritiserer andre. Nogen vil så råbe at man svigter sammenholdet. Jeg vil i stedet sige man kvalificerer sammenholdet, for et sammenhold der bygger på offermentalitet og en ”os mod dem” retorik er et sammenhold jeg ikke kan se noget givtigt ved.

Antimonoteisme er tilstræbt polariserende. Hele retorikken er bundet op på kravet om at opfatte monoteisme og polyteisme som så forskellige, at der eksisterer en fuldkommen og afgrundsdyb splittelse. Og hvor splittelsen ikke eksisterer søges antimonoteismen brugt til at så splittelsen. Men man kan godt være kritisk over for islam eller kristendom uden at være anti-muslimsk eller anti-kristen. Man kan godt være kritisk over for monoteisme uden at være antimonoteist.

Fanatisme

Verden har religiøse fanatikere nok: kristne, muslimske, jødiske, hinduistiske osv. Fanatikere ønsker altid at få andre til at danse efter deres pibe. Deres holdninger er de mest rigtige, deres følelser er de mest krænkede, deres retfærdighedssans er den mest undertrykte. Fanatikere ønsker at gøre sig selv til tingenes målestok, de er deres eget udgangspunkt. Derfor bliver fanatismen også insisterende, forlangende, docerende – missionerende. Fanatismen kan kun rumme sig selv.

Antimonoteismens udgangspunkt er fanatisk. Fanatisk had, fanatisk hævn. Kun polyteister er ægte mennesker, panteister og profanpolyteister skal ikke komme i vejen. Ateister skal holde sig væk. Monoteister er fjenden der skal bekæmpes – udslettes. Set gennem sådanne øjne, bliver alle andre størrelser også kun målt ud fra deres fanatiske udtryk. Det bliver en verden uden nuancer.

Verden over sætter religiøse fanatikere deres præg på omgivelserne. De forlanger at netop deres oplevede krænkelser og undertrykkelse har forrang. At de udgør et mindretal gør ingen forskel, de taler altid på flertallets vegne. Religiøse fanatikere forlanger altid respekt og hensyntagen – særhensyn. Er de en minoritet skal deres ret til at tale og føle ikke krænkes. Er de en majoritet skal man respektere flertallet og normerne.

Bilder disse typer sig ind, at folk faktisk ønsker at leve efter denne form for hysteri og offermentalitet? Har de skingre udsagn mon ikke udspillet sig selv nu?

Fanatisk raseri skaber mennesker, der kastes rundt i stærke vinde uden fodfæste. Her vil religiøse grupper, der ikke lader sig kaste rundt, være de klipper af fast grund, hvor fornuften holdes i hævd. Asatroen behøver ikke fanatisme, der er nok af det ude i verden i forvejen.

Jeg ved hvor du bor

Den her hjemmeside bruger alle mulige luskede kneb fra Google og Facebook til at spore dig og tjene penge på dig. Simpelthen fordi jeg er nysgerrig og fordi det er meget nemt tjente penge. Oplysningerne gemmes i små fodspor kaldet cookies. Hvis du ikke bryder dig om det, så gør som jeg: brug Firefox og tilføjelser som Privacy Badger og Self-Destructed Cookies. Du kan også selv slette dine fodspor, men nogle er faktisk ret nyttige.

Sporene

Nyeste ytringer

  • Gamle nordiske navne (86)
    • Storm

      Hej Ida, tak for din henve ndels e. Umidd elbar t ved jeg ikke helt hvad du tænke r på. Kauna betyd er bylt, men det er navne t på en rune ...

      1/10-'17, 10:03

    • Ida

      Hej Jeg minde s at have set i bog, et nordi sk navn som betyd er "klod set" eller "bylt " men har glemt navne t? Kan huske at jeg synes ...

      24/9-'17, 23:28

    • Storm

      Hej Gorm, tak for din henve ndels e og bekla ger det meget sene svar. Umidd elbar t kan jeg ikke komme i tanke om nogle navne , der kunne betyd e ...

      12/7-'17, 12:36

  • Sine meningers mod (næsten) (1)
    • Jack Jensen

      Er meget enig i en ting ... at den natio nalso ciali stisk e bevæg else ikke formå ede at bring e den fulde manif estat ion af Odins ånd frem ... grine r

      18/8-'17, 21:53

  • Folkebaseret asatro (2)
    • Jesper Hedemann Hansen

      Nazi og deraf beteg nelse n "nazi sme", blev opfun det af de allie redes propa ganda maski ne, der stadi g er i gang. Den korre kte beteg nelse er natio nalso ciali ster. I det hele taget ...

      16/6-'17, 21:41

  • Livets højtider (10)
    • Pernille

      Hej. Min søn er ikke døbt, da vi havde et ønske om, at han selv skull e danne sig et indtr yk af de forsk ellig e tros retni nger ...

      12/5-'17, 9:21

  • Older »