I 8. klasse da jeg var en 13-14 år skrev jeg mit første digt. Og jeg har skrevet digte lige siden. Jeg har netop genfundet mit første digt, som vækker store minder.
Min sjæl er død,
dræbt af mine tanker
min gud er korsfæstet
på mine ideers bjælker.
Gudsløsheden, snart min overbevisning.Robert Storm, ~1991
Med et stod det lysende klart:
intethedens mørke.
Med et stod det lysende klart:
meningsløshedens tomhed.
Med et stod det lysende klart:
der er ingenting!
Min krop er en tom skal.
Mine tanker runger i de tomme haller,
hvor min sjæl engang herskede.
Det ulidelige ekko i intetheden.
Og jeg bliver stum.
”Min sjæl, min sjæl, hvorfor har du forladt mig?”
Jeg er bundet af denne verden.
Jeg er bundet af denne meningsløshed.
Jeg er håbløshedens slave.
Håbløsheden fortærer den tomme skal.
Langsomt visner den bort.
Vinden suser gennem de tykke mure.
Jeg er ingenting. Der er ingenting.
Jeg er blot håbløshedens slave.
af Robert Storm
Vinden tager fat om min krop
Som en fjer hvirvler jeg med
min krop er et blad i vinden
blæser hvorhen den bestemmer
blæser hvorhen jeg ikke ønsker
Vinden siver gennem kroppen
Min hviskende stemme bliver et med vindens kalden
Snart er mit navn vinden
Snart er jeg vinden
af Robert Storm 2013
Jeg er der,
der i dine hænder,
visner stille bort,
bliver til støv og
siver mellem dine fingre.
Du når at begynde
at hviske mit navn.
Men glemmer navnet
inden du er færdig.
Du stirer tomt ud i luften
og slår så tanken væk.Storm 2013
Jeg vandrer i evigt mørke.
Leder efter lyset – forgæves, for evigt.
Hører du vindenes kalde?
De kalder mig… hjem.
Hvor er du? Hvor blev du af?
Jeg vrider mig i smerte.
Du var der – i mit hjerte.
Jeg vil… hjem.
Hjemmet var der, som aldrig findes.
Jeg er faret vild – i mit sind.
Uden dit kort. Er jeg fortabt.
Stjernerne hvisker mit navn.
De kalder mig… hjem.
Jeg råber og skriger forgæves i tavshed.
Fortabt i mit sind.
Hvor er du? Hvor blev du af?af Robert K. Storm
Ekkoet
Et ekko mellem sjæle
Et protons bane
Uden mål uden mening
Dømt til antistofDu hører ikke til her
Du hører ikke til
Du hører ikke
Du hører
Du!Som en opløsning af Newtons dom
Glider jeg ud i universet
Hørte du noget?
Eller var det bare et suk
mellem sjæle?Jeg er kun en tanke, en fix idé
der løber i ring i dit hoved
til du slår den ud.
Ikke mere end et stød,
et elektrisk prik
et blændværk
en vrangmaske i strikketøjet.Robert K. Storm 2012