Livtraser

Sindsudviddende siden 2001



Linux

Pinguy os

Åh ha, ja jeg ved ikke, hvad det er med mig og Linux. Jeg bliver ved med at søge tilbage til det. Der er et eller andet ved det, at det bare er mere behageligt og logisk at arbejde med – udover selvfølgelig den smukke filosofi. I min søgen efter en Linux distribution, som passede mig, efter at jeg beklageligvis måtte droppe Ubuntu. I min søgen afprøvede jeg Trisquel GNU/Linux, som er 100% fri for proprietær software – altså software med licensbegrænsningerne, der ikke overholder standarderne for fri software. Jeg opgav dog hurtigt forsøget. Trisquel må nærmest betegnes som en fremvisning i, hvor langt tilbage fri software er i udvikling i forhold til selv andre Linux distroer. Jeg fortsatte videre til en af mine tidligere favoritter Pinguy OS. Pinguy OS er bygget på Ubuntu – uden den irriterende Unity brugerflade. Den samler cremen af open source software og gratis proprietære programmer til Linux. Den blander uden sarte følelser det bedste fra Mint (som menuen) og Ubuntu (som softwarecentret) Selvom det er en total mac rip-off i udseendet, er det stadig super lækkert at arbejde med. Det eneste problem er, at man får alt for meget, og mange forskellige programmer løser samme opgave. Så det første jeg gør er at afinstallere en masse software. Men… problemet er igen igen programmerne. Jeg har brug for Microsoft Access 2007 til mit arbejde på Bramming Egnsmuseum og Serif PagePlus til Urd. LibreOffice (OpenOffice) er bare at køre på 3. klasse, og Scribus er bare for tung at arbejde med, med alt for mange begrænsningerne. Med Pinguy OS følger Wine til at køre Windows programmer, men den understøtter ikke Access 2007. Så jeg er stadig tvunget til at have Windows enten på en anden partition eller i gennem VitrualBox på Linux – snøft, snøft. Men heldigvis er hverdagen med Pinguy OS rigtig lækker. Den kan varmt anbefales. Det eneste jeg undrer mig over er, hvorfor er open source miljøet så forhippet på at gå over til Thunderbird? Man kan da virkelig ikke levere en distro uden et ordentlig pim/kalender program?

Pinguy OS 11.04.1 med mitnmenu

Ubuntu 11.10

Suk, de tider er forbi, hvor jeg var forelsket i GNU/Linux. Forelskelsen er for længst gået over, og en bitter desillusioneret gammelmands følelse over ungdommens tabte idealer har indfundet sig. Jeg kastede forgæves et blik på Ubuntu 11.10. Jeg har stadig ikke noget positivt at sige om systemet. Ej hellere om nogle andre distrubutioner eller skriveborde som KDE. De har simpelthen smidt alle deres forcer over styr. Især hurtighed og stabilitet i et forsøg på at følge med tiden og et mislykket forsøg på at genopfinde desktoppen. Derudover er der meget få ordentlig programmer til Linux. Vigtigst mangler der en kontorpakke. LibreOffice/OpenOffice er simpelthen ikke god nok. Deres tekstbehandling og regneark kan til nød gå an, mens præsentationsprogrammet er elendigt og databasen direkte ubrugelig. Den smarte brugerflade som både KDE og Gnome har følger ikke med over i andre programmer med få undtagelser. Eneste positive jeg kan sige er, at driver installationen er de fleste andre systemer overlegen. Desværre er der ofte kun begrænset funktionalitet i de åbne drivere i forhold til deres proprietære søstre. Min konklusion er, at man får ikke noget gratis, og at udvikling af software koster penge, mange penge. Derfor bruger jeg nu Windows 7 – jeg er stadig for åben sindet til at ville brug Apple og nok også for nærig. Linux kunne blive noget fantastisk, men ikke gratis. Se bare hvor langt Google har drevet det med Android eller Apple med OSX. I stedet for det åbne og gratis Scribus. Bruger jeg nu Serif PagePlus. Hvis man ikke køber den nyeste udgave kan man få den for under 200DKK. Og den er meget bedre end Scribus. Jeg søger stadig det åbne og det gratis, hvis de tilbyder et ordentligt alternativ: Firefox, InfraRecorder, FileZilla, Gimp, 7-Zip, WordPress eller Joomla. Men fremtiden er knap så åben for mig, som den har været.

Min ZTE Light nu med android 2.2

Jeg havde længe hørt, at ZTE havde udsendt en opdatering til min ZTE Light (V9 som den egentlig hedder) til Android 2.2. Jeg kunne bare ikke finde en officiel opdatering; men det har jeg nu 🙂 På siden ztesweden.se (red. død 2014) finder man den officielle opdatering til ZTE V9 på norsk, dansk, svensk, finsk, estisk, lettisk og litausk. Hvis du har anskaffet dig en ZTE Light, så er denne opdatering et must. Simpelthen fordi den af uransagelige grunde fjerner alle mine irritationsmomenter og samtidig gør den super fed. Det der irriterede mig mest var, at den var langsom og at den tryk følsomme skærm var alt for upræcis. Noget jeg ikke nærede de store forventninger til at en opdatering til 2.2 skulle ændre på. Det var jo hardwaren den var gal med. Men Android 2.2 gør ZTE Light/V9 mærkbart hurtigere, og den trykfølsomme skærm er meget mere samarbejdsvillig. Kombineret med at Android 2.2 er et meget bedre og kønnere system, er jeg faktisk blevet rigtig glad for min dims. Så thumbs up. Man kan bare undrer sig over, at ZTE ikke udsendte tabletten med 2.2 fra begyndelsen. Det var jo udgivet på det tidspunkt. Det ville have gjort ZTE Light til et godt produkt fra start af.

Farvel til den frie verden

Jeg har været varm fortaler for open source og Linux. Jeg har brugt varianter af Linux i mange år. Linux var et godt, hurtigt og stabilt produkt. Det var nemt og intuitivt. Det er gratis, og man får mere ud af sine computerkræfter. Programmerne halter dog langt efter. OpenOffice senere LibreOffice fungerer rimeligt i tekstbehandlingen og til dels i regnearket, men alt det andet er hø. Det er langt fra de kommercielle konkurrenters produkter. Det svarer til at køre Lada fremfor Mercedes. Jeg accepterede det, da selve styresystemet var så godt, og jeg kunne se, at det udviklede sig i store ryk i positiv retning.

Det har desværre ændret sig siden. OpenOffice/LibreOffice føler jeg ikke kommer nogle vegne. Hvad være er at selve styresystemet er efter min mening kørt helt af sporet. Det begyndte med lanceringen af KDE 4 serien. KDE 4 serien ser enorm lækker ud, men det er noget rod at arbejde med. Hvad være er, at det er langsomt og enormt ustabilt. Efter at have prøvet det et par gange, når nye versioner blev lanceret, valgte jeg at holde mig til Gnome i Ubuntu. Ubuntu udviklede sig til et lækkert næsten mac-agtigt intuitivt miljø. Så knækkede filmen med 11.04 indførte man Unity. Et brud med resten af Gnome-miljøet, som tågede rundt i Gnome 3 shellen. Efter min mening er begge brugerflader en misforståelse. Pludselig var min Gnome også ustabil. Det gik simpelthen den gale vej. Linux har potentiale til noget stort – se bare Android. Jeg er bare ved at erkende, at skal man have udviklet et godt program, så kræver det penge – mange penge. Jeg har ligefrem begyndt at betale penge for mine programmer. Jeg plejede at finde gratis, frie alternativer.

Skuffelsen er ekstra stor, da Windows heller ikke er særligt godt, men det virker og programmerne er rigtig gode. Jeg kunne ikke drømme om et Apple produkt. Deres produkter er dyre. Man bliver låst fast af deres ulidelige programpolitik. Værst syntes jeg deres brugerflade er. Det skulle være brugervenlig og intuitiv. I stedet syntes jeg det er fordummende og ensrettet. Hjælpsomheden er misforstået til one-size fits all. Apple er for mig it-verdens svar på Bilka.

nu med openSUSE 11.4 KDE

Nu har jeg i snart en måned kørt med openSUSE 11.4 KDE. Selvom jeg var glad for Ubuntu og Gnome, så må jeg sige, at de nye tiltag Gnome 3.0 og Unity bestemt ikke er min kop the. Jeg har derfor ledt efter en anden linux distro med KDE – efter et par forsøg over i Mandriva, Kubuntu og Linux Mint faldt min kærlighed på openSUSE 11.4. KDE er med version 4.6 endelig en fornuftig desktop. Den crasher ikke hele tiden, det ser lækkert ud og der er en masse smarte funktioner. Funktioner der gør at arbejdet glider lettere, hvilket jo er det vigtigste. Især skal her nævnes funktionen aktiviteter, der gør at du hurtigt kan finde forskellige arbejdsopgaver frem. Men KDE har stadig små irriterende bugs, som f.eks. at når den går på pauseskærm og toner ud, så kan den ikke tone nok ind igen, så min skærm er næsten ulæseligt mørk. Eneste udvej ind til videre er en genstart. Derudover crasher den også en gang imellem – ikke så tit, men lidt er også for meget!

openSUSE 11.4 er en god distro for den mere erfarne, for hold da op hvor skal den tweakes meget, før den kan bruges som arbejdsredskab. Det er bestemt ikke Ubuntu eller Linux Mint. Jeg gad godt vide, hvad en ny til Linux får ud af openSUSE. Noget af det, jeg tror en nybegynder mangler mest, er en nem softwaremanager og en nem måde at installere alle de der proprietære kodeks. Det dur bare ikke at man skal tilføje repo’s og godkende på mærkelig vis. Men når det er tweaket og sat op, ja så er det også lækkert. Programmerne er bare pænere og der er kræset for detaljerne. Jeg er helt vild med KDEs egne programmer Kontact, Amarok, K3B – de er altså milevidt bedre end Gnomes tilsvarende. Det er bare syndt, at det er så svært tilgængeligt for begyndere – for når først det er oppe at køre, så ville de fleste kunne finde sig til rette i det.

Verden er åben

Alle elsker Tux

Jeg havde aldrig troet at open source, fri software og Linux ville været blevet så stort, da jeg tilbage i 1999 idealistisk forsøgte mig med Corel Linux, og ikke kunne få min cd brænder til at virke. Meget er sket siden. Alle større it firmaer har i dag en Linux-politik, og rigtig mange rigtig store har gået aktivt ind i kampen for den åbne verden. Intel, Nokia og Google er nogle af de vigtigste. Når de store kan se skriften på væggen, så er der noget om snakken – fremtiden er åben. Og fremtiden er ikke bare åben, den er også spændende. De nye systemer griber essensen af open source – friheden til at tilpasse, lege og ændre. Android er et  godt eksempel på et system, hvor man bare kan tilpasse systemet fuldstændig til en selv, samtidig med at det er brugervenlig. Produkter som Apples er brugervenlige, men låste. Andre åbne mobiler systemer er Nokias Symbian, WebOS og det kommende Nokia/Intel Meego. Men det er kun på mobil/tablet-fronten – selvom at der er mange der kaster sig ind på Linux scenen, så er desktoppen stadig, efter min mening, et problem. Jo, jeg bruger Ubuntu til hverdag; men det er bare ikke godt nok til professionelt brug.  Selve styresystemet fejler ikke noget, det er faktisk fantastisk, stabilt og intuitivt. Det er programmerne til den, der er problemet. OpenOffice/LibreOffice er bare ikke godt nok. Det er fint til regneark og tekstbehandling – selvom de ikke er på toppen; men resten er bare noget hø. Skal vi ud i medieprooduktion, så er Gimp og Scribus ok til hobbybrug. Jeg arbejder ikke professionelt i mediebranchen, men det begynder allerede at stå af, når jeg bare bliver lidt avanceret. Og endelig er der spil-delen, der stort set er fraværende. Skal verden være åben, så skal programmerne til Linux godt nok oppe sig. Der må man sande, at hvis de store spillere ikke kaster sig over Linux desktoppen, så bliver det aldrig mere end en bisætning. Dog er der så småt tegn på, at verden ændrer sig på desktop fronten også, f.eks. har Broadcom kastet sig ind i Linux kampen.

Jeg bakker dog stadig op om Linux på desktoppen. Det er en slags økologisk software. Jeg syntes dens idealer er flotte og værd at støtte. Idealismen er selvfølgelig opblødt på mainstream fronten, hvor det ikke er helt så idealistisk, som man kunne ønske sig. Alligevel nyder jeg at se, at verden bliver mere og mere åben.

Jeg ved hvor du bor

Den her hjemmeside bruger alle mulige luskede kneb fra Google og Facebook til at spore dig og tjene penge på dig. Simpelthen fordi jeg er nysgerrig og fordi det er meget nemt tjente penge. Oplysningerne gemmes i små fodspor kaldet cookies. Hvis du ikke bryder dig om det, så gør som jeg: brug Firefox og tilføjelser som Privacy Badger og Self-Destructed Cookies. Du kan også selv slette dine fodspor, men nogle er faktisk ret nyttige.

Sporene

Nyeste ytringer

  • Gamle nordiske navne (122)
    • Freia

      Hej Josep hine Suri er det finsk e ord for sorg Mvh Freia

      2/8-'20, 9:27

    • Ronni Frøger Nielsen

      Hej Jeg fandt mit melle mnavn Frøge r, som er beslæ gtet guden frei. Jeg fandt det ved at søge på stedn avne, der er relat eret til frei/ freia . Frøsl ev ...

      1/7-'20, 14:54

    • Storm

      Hej Lærke , tak for din henve ndels e. Jeg er ikke før stødt på navne t Vilja , men det er oldno rdisk og betyd er vilje , ønske eller ville ha. ...

      21/6-'20, 12:39

  • Sprogrensning (1)
    • Andreas

      Compu ter: Datam at / Dataa utoma t

      6/4-'20, 5:11

  • Racistisk asatro (2)
    • hgf

      Thank you a lot for shari ng this with all peopl e you actua lly recog nize what you are talki ng about ! Bookm arked . Pleas e addit ional ly consu lt with my websi te ...

      5/2-'20, 21:30

  • Livets højtider (17)
    • Anna Cathrine

      Hej Jeg vil hører om du kan eller kende r en gode der hjælp e med et bryll up i det nye år Vi har dato, sted osv ...

      16/12-'19, 15:53

  • Older »