Livtraser

Sindsudviddende siden 2001



Gadgets

Ubuntu Edge – en crowdfunded mobilpc

Canonical, der er firmaet bag udviklingen af Ubuntu, prøver gennem crowdfunding at slå hul igennem til et konkurrencepræget mobilmarked. Canonical er et lille softwarefirma med store ambitioner. De vil videreudvikle deres linux baseret Ubuntu til at kunne dække alle enheder fra pc, mobil over tablet. Tanken er, at du kan tage din mobiltelefon og tilslutte en computerskærm og vups har du en pc. For at slå igennem på det store markede, prøver firmaet at rejse penge til udviklingen ved at forsælge mobilpc Ubuntu Edge. Alt i alt vil de prøve at slå alle tidligere tiders crowfunding rekorder ved at ville rejse $32 mio i gennem en måned, hvilket gøres ved at sælge 40.000 mobiler op til en pris af $830 eller cirka 4700kr. Men for den pris får du en smuk 4,5″ telefon med mutlicore cpu med 4GB hukommelse og 128GB lager. Telefon er som sagt også en pc med Ubuntu. Men de er nok realistiske om at deres system er cutting edge, så den kan dualboote android med Ubuntu som overlag.

Ubuntu og Canonical har fået meget kritik af Linux miljøet, da de for tiden går deres helt egne vegne og på den måde ikke støtter økosystemet. Omvendt er Ubuntu den mest populære linux-distro og i mine øjne ikke uden grund: “det virker bare”. Jeg har gang på gang prøvet andre distoer, men er altid vendt tilbage til Ubuntu, hvor tingene bare virker.

Følg med i badget til højre hvordan det går…

Fairphone – en bæredygtig fairtrade crowdfunded telefon

Arbejdsforhold er et stort problem med det fleste forbrugsgoder, da de internationale multinationale selskaber jagter fabrikker i Asien, der ser stort på miljø og arbejdsvilkår i ekstrem grad. Økologi og fair trade er ved at blive meget udbredt inden for fødevarer og tekstil, men især elektronik halter efter. Derfor er det dejligt at se initiativer som Fairphone, der gennem crowdfunding prøver at vende markedet med en bæredygtig, fair trade smartphone selvfølgelig med rootet Android styresystem. Android er jo open source. Prisen er også konkurrencedygtig €325 ~2500Kr.

www.fairphone.com

Samsung Tab Update!

Android 4.0.4Nu er min Samsung Tab 10.1 opdateret til 4.0.4. Endelig, endelig! Sikke en julegave. Jeg havde helt opgivet, at de ville opdatere den. Men nu gjorde de det. Og det var ventetiden værd. Det er utrolig, hvad den opdatering har gjort. Min tablets skærm er blevet krystalklar. Den er blevet meget hurtigere at arbejde med samtidig med at der er kræset for øjenguf. Min Samsung Tab er nu også blevet meget mere end tablet end bare en forvokset mobiltelefon.

Bortset fra det, så er det simpelthen for dårligt, at det skal tage så lang tid, at få opdateringerne rullet ud. Jeg er meget begejstret for Android-styresystemet. Det er både godt og noget mere åben og frit, men man bliver simpelthen for frustreret over de elendige udrulninger af opdateringer. Jeg har lige fået min tab opdateret til 4.0.4 på et tidspunkt, hvor 4.2 har været ude i en måned og 4.1 har været ude siden juli. Kun 7% af Android enhederne bruger de nyeste versioner. Og jeg regner aldrig med at min tablet, bliver opdateret igen. Over 50% kører stadig Android 2.3.x som blev lanceret i 2010! Det er et kæmpe problem for Android, og jeg mener, at hvis de ikke får løst problemet, kan de miste taget på markedet.

Jul med Børnenes Bolighus

Gyngeelefant

Gyngeelefant fra Børnenes Bolighus, Vejen.

Julen er børnenes fest. Det tør siges. Børnene lever højt på sukkerrus i en hel måned, hvor alt drejer sig om dem. De bliver stoppet med indtryk. Det kulminerer juleaften med en uoverskuelig mængde gaver, som de knap nok kan rumme. Jeg har ikke selv børn, men har børn i familien, jeg skal købe julegaver til. Jeg kan faktisk rigtig godt lide, at købe julegaver, og går ekstra meget op i børns julegaver. Derfor var det en stor fornøjelse, at have forvildet mig til Vejen – midt mellem Fredericia og Esbjerg – og finde den skønneste børnebutik kaldet Børnenes Bolighus. De har et spændende og anderledes udbud af legetøj, børnemøbler og tøj. Alt sammen af høj kvalitet og standard. Fri for højtempo action og larmende hidsige lyde, vi er blevet så vant til i den amerikanske mediestrøm. Det hele pakket ind i en lys, rummelig og imødekomne butik. Den er ikke billig, men den er heller ikke urimelig dyr. Slet ikke taget i betrækning af hvad Bilka tager i kilopris for plast. Hvis du ikke så tit kommer på disse kanter. Selvom det kan anbefales. De har et udemærket udvalg af butikker og et godt kunstmuseum med den kendte Vejentrold foran.

God jul!

Fantastiske Ebay

beacon

Griffin Beacon til Android

Ja, så har jeg forelsket mig i dimser, der kan forvandle din smartphone til en universal fjernbetjening. De fleste er dog ret dyre, men jeg faldt så over en kaldet Beacon fra Griffin. Beacon er engelsk og betyder oprindelig bavne, men bruges på engelsk især om det roterende blinklys man kan have på biler. Beacon er et noget billigere alternativ. Jeg har ikke fået den hjem endnu, men den skulle også være knap så god som de dyrere; men helt ærligt så vil jeg ikke bruge o. 1.500 på en fjernbetjening. Problemet med Griffins Beacon opstod straks, da jeg ville købe den. Den kommer i to udgaver: android og ios. Ios kunne man købe mange steder, men androidversionen var uopdrivelig i Europa. Jeg har skrevet med flere firmaer, bl.a. Amazon.co.uk da amerikanske amazon.com sælger begge udgaver, mens den engelske kun sælger ios. Men uden held. Griffin selv sælger den ikke til EU; men godt til Færøerne, Island og Grønland!

Heldigvis er Ebay opfundet. Jeg fandt en amerikansk sælger, der solgte den  til o. 350DKK inklusiv fragt til Danmark. Så skal man selvfølgelig tag højde for told, når det er uden for EU. Her er hjemmesiden toldpriser.dk uundværlig. Især deres toldberegner skal fremhæves, men også der FAQ/OSS og deres forum er til stor hjælp. Egentlig underligt at staten ikke har en tilsvarende beregner og hjælpeguide. Nåh, men alt i alt løb det op i næsten 600DKK alt i alt. Stadig en fair pris. Man kan selvfølgelig irriterer sig over PostDanmarks faste administrationsgebyr på 160DKK. Hvilket gør at mindre ordrer, som f.ex. cd’er, ikke kan svarer sig. Jeg kan dog godt forstå PostDanmark, da der er rigtig meget administration ved fortoldning. Nogle skal jo betale det, og det er vel mest fair at brugerne af det selv betaler det. Så PostDanmarks øvrige produkter ikke stiger unødvendigt mere end de gør i forvejen, og hvis PostDanmark skulle have statstilskud, så ville jeg nok foretrække det på den almindelige porto. Den er idag alt for dyr. Andre fragtfirmaer tager i øvrigt et tilsvarende administrationsgebyr.

Så nu er jeg bare spændt på at modtage dyret, og se om jeg skal føle mig snydt. Dog kan man irriterer sig som sædvanlig over at vi bor i et lille land i udkanten af verden, og derfor ikke kan opnå samme glæder som dem på den anden side af atlanten. Her tænker jeg på Beacons android app ikke virker fuldstændigt uden for USA og Canada.

Jeg ved hvor du bor

Den her hjemmeside bruger alle mulige luskede kneb fra Google og Facebook til at spore dig og tjene penge på dig. Simpelthen fordi jeg er nysgerrig og fordi det er meget nemt tjente penge. Oplysningerne gemmes i små fodspor kaldet cookies. Hvis du ikke bryder dig om det, så gør som jeg: brug Firefox og tilføjelser som Privacy Badger og Self-Destructed Cookies. Du kan også selv slette dine fodspor, men nogle er faktisk ret nyttige.

Sporene

Nyeste ytringer

  • Gamle nordiske navne (107)
    • Storm

      Hej, jeg synte s ikke jeg har stødt på navne t før og kan ikke umidd elbar t finde ud af, hvad det betyd er. Vh/Ro bert

      15/2-'19, 18:43

    • Storm

      Tilly kke med famil ieudv idels en 🙂 jeg kan ikke umidd elbar t komme i tanke om noget , der minde r om det. Der er masse r af pigen avne, der betyd er noget ...

      15/2-'19, 18:39

    • Storm

      Hej Torst ein, det havde jeg ikke stødt på før 🙂 Ubbe komme r af det oldno rdisk e navn Ubbi og betyd er nok noget i retni ng af barsk /stri dbar. ...

      15/2-'19, 18:37

  • Andre sider (2)
    • Andre

      www.a loria .de

      1/8-'18, 13:58

    • Andre

      Hej, måske tager du os i din linkl iste, vi har i vores butik mange tidli ge midde lalde r og heden ske ting, der tilby des. Selvf ølgel ig har vi mødt, ...

      1/8-'18, 13:58

  • Asatro butik - Asatro shopping (1)
    • Andre

      Visit us in our Store in Magde burg Germa ny or via www.a loria .de. We have some Asatr o Stuff too. Enjoy !

      29/7-'18, 18:38

  • Older »