Kategoriarkiv: Antimonoteismen

Racistisk asatro

I denne post vil jeg se på en artikel skrevet af Rick Paulas, og publiceret på vice.com, 1. maj 2015 (http://www.vice.com/read/how-a-thor-worshipping-religion-turned-racist-456). Artiklen hedder ”How a Thor-Worshipping religion turned racist” – Hvordan en Thor-dyrkende religion blev racistisk.

Artiklen kommer indledningsvis ind på hvordan den racistiske odinisme tog sin begyndelse i 1930’erne, og senere gennem Else Christensen’s Odinist Fellowship, blev til den organiserede odinisme, som man kender i dag. Religionen kaldet asatro knæsættes i Island i 1972, og det gennemgås hvordan der i USA sker en overtagelse af begrebet asatro, til at betegne en mere stueren variant af odinismen gennem stiftelsen af Asatru Free Assembly i midt 70’erne. Denne første asatro organisation i USA byggede videre på Odinist Fellowship med sit fokus på genetik og raceadskillelse, og lå i forlængelse af hvad AFA-stifter Stephen McNallen også slog ind på med sin første gruppe The Viking Brotherhood. Denne linje videreførers i den seneste AFA-variant Asatru Folk Assembly.

Artiklen hævder, at asatroen på Island er et ”spinoff” af odinismen, men det er en af artiklens få unøjagtigheder. Dette er et udmærket punkt at gøre sig klart, at asatro opstod på Island med rod i Islands eddadigte, sagaer og folketro, mens McNallens udlægning udspringer af den racistiske odinisme og dens ideer om race, etnicitet og arv. De to traditioner opstod altså uafhængigt af hinanden, og sprang af forskellige rødder, og følgelig er meget forskellige (det skal siges, at i USA opstod den egentlige asatroorganisation The Troth i 1987, da en gruppe asatroende i USA valgte at bryde med de racistiske rødder i Asatru Free Assembly).

Artiklen handler ellers i høj grad om den fængselsudgave af odinismen, der vinder frem i USA, men af mere direkte interesse for denne blog, er udlægningen af racisme og etnisk renhed som anvendes af odinisterne og udløberne i Asatru Folk Assembly. Det beskrives således i artiklen: “[Odinists] claim they are opposed to racism, but they define racism very differently from the average person,” Og videre: “They say, ‘We’re not racist. We just believe in keeping ethnicity separate.’ Which… it’s racist.”

I oversættelse: ”Odinister hævder at de er imod racisme, men de definerer racisme meget anderledes end man normalt gør, de siger: ’Vi er ikke racister. Vi mener bare at etniske grupper skal holdes adskilte’. Hvilket… det er racisme.”

Dette er en retorisk taktik, som nemt kan genkendes fra etnopluralisterne, antimonoteisterne og AFA-medlemmerne her til lands. Ligesom man har set det i USA, hvor man bevidst har forsøgt, at væve asatro og racetænkning diskret sammen (eks. via initiativet International Asatru-Odinic Alliance og metagenetikken), ser man det også forsøgt i Danmark, gennem kreativ omgang med ord og begreber. Intet går tilsyneladende tabt på tværs af Atlanten. Denne blog vil fortsætte med at dokumentere dette.

Se bl.a. denne nyttige ordbog nedenfor.

(Tilforladeligt ord: Hvad det bruges til at dække over)

Etnicitet (også som præfikset etno-): Race. Forklaring: Der er overraskende mange der tror, at hvis bare man skifter ordet race ud med etnicitet (som oprindeligt kun henviser til kultur) er man på sikker grund i forhold til at blive afsløret som racist selv om man i øvrigt henviser til biologisk ophav og afstamning som primær faktor for hvem der hører til i en bestemt gruppeidentitet eller ej. Men lige præcis her er det en yderst dum antagelse, idet brugen af ordet som reference til biologisk afstamning allerede er ganske udbredt (eksempelvis termen ”etniske danskere vs. danskere af anden etnisk herkomst”) og således er det nemt at gennemskue. Etnicitet bruges derfor til at dække over både et kulturelt og biologisk tilhørsforhold og derved kan man slippe uden om ordet race. Dette er ikke kun en kedelig tendens i moderne vestlig kultur (opstod for alvor med völkisch bevægelsen i 1800-tallet), men er også almindeligt udbredt i eksempelvis hinduismen.

Pluralisme: Adskillelse/segregering, etnisk chauvinisme (her går man hele vejen og bruger et ord næsten modsat af normalt). Se også denne udemærkede blogpost: http://aslaug.eu/2010/10/i-just-found-an-ugly-word/

Identitær: Chauvinisme (i betydningen: ekstrem nationalisme, dvs. om en overdreven og skrydende nationalfølelse). Kommentar: I flere moderne udgaver af chauvinismen er man ikke længere strengt nationale, men ofte mere regionale (eksempelvis drømmen om et samlet etnisk ensartet Stornorden).

Antimonoteisme: Chauvinisme og fremmedhad.

Racialist: Racist (den er bare for nem at gennemskue).

National: Nationalist (den er bare for nem at gennemskue; og lad mig bemærke at dette ikke er det samme som en patriot, se også under identitær).

Folk (også som præfiks): Völkisch eller endda Blut und Boden (blod og jord). Bruges meget i USA i termen Folkish Asatru, som kan bruges som et andet ord for racistisk/biologisk asatro. Se også under etnicitet.

Metagenitik: Raceteori (i form af fupvidenskab på linje med kreationisme og frenologi).

(ordbog fra: https://livtraser.dk/en-ny-ordbog/ )

Politisk kritik

Det er rimeligt nok at se på udfordringen forbundet med overbefolkning i regionerne rundt om EU og de medfølgende folkevandringer og deraf afledte diasporaer inden for EU. Og i forlængelse af det, dårligt argumenteret og udført asylpolitk, indvandrerpolitik og integrationspolitik. Som der er nu, ser det ud til at den samlede indvandring til EU, herunder Danmark, fra især Mellemøsten og Afrika, parret med en dårlig integrationspolitik, har medført nogle nye grupper af indbyggere, der økonomisk klarer sig mindre godt. Men det der også gør sig gældende for situationen nu er, at disse socioøkonomiske brudflader også følger nogle etniske brudflader, og således bliver de sociale konflikter langt mere betændte. Dette er dog ikke en automatreaktion. Der er brug for katalysatorer, personer der driver processen, og de kræves på begge sider. Her tænker jeg på folk der puster til frygt og had, sår etniske skæl, skaber en fast os-og-dem retorik, opbygger fjendebilleder og udbreder romantiske ideer om et opgør. Her kan man fremhæve fundamentalistiske imamer. Man kan også fremhæve antimonoteister og etnopluralister, incl. deres klakører og apologeter.

Sidstnævnte grupper hævder så, at asatroen er løsningen, og man derfor skal opruste hedensk, da kristendommen har gjort folk så svage, at det ikke er muligt at forsvare sig mod indvandrerne. Endda af folk hvis primære interesse for asatroen synes at bunde i en søgen efter en nationalistisk identitetsmarkør, der kan udskille de fremmede og vise at de ikke hører til. Og dette udtrykkes så i alt mulig overfladisk vikingetidsretorik og -romantik, med tatoveringer, hedenske navne og hvad man ellers mener hører til; men sjovt nok aldrig baseret på et dybdegående kendskab til myterne og den kultur de var en del af, og som man påstår at ære og videreføre. Men så føler man sig forbundet med landet og kan sige at andre, altså indvandrerne, ikke kan det samme. Man kan også gå skridtet videre, og sige indvandrerne ikke har de rette blodlinjer for at kunne høre til folket eller troen – så har man sat trumf på. Ud over det pinlige i at reducere asatroen til et fremmedfjendsk identitetsprojekt, gør det også asatroen til en katalysator til at forværre udfordringerne i forhold til indvandring og integration – ikke en løsning. Der er altid idioter på begge sider, der ødelægger de sociale relationer med snæversynede og intolerante dagsordener.

Asatroen kan sagtens have en rolle at spille i det moderne samfund, og vel at mærke en konstruktiv og fremadrettet rolle. Asatroen har muligheden for, at interagere med oplysningstidens principper i form af det frie, demokratiske retssamfund, hvor rationelle og saglige synspunkter gøres gældende i en debat omkring samfundets udfordringer. Omkring det, at søge viden og opbygge kundskaber. At værdsætte dygtighed. At respektere tinget. Om ikke at lade sig styre af frygt eller ængstelse. Om retfærd. Ting der stemmer fint overens med ideer om retsstat og oplysning. Men ting der simpelthen ikke passer sammen med en nationalromantisk, vikingeblodsforherligende og indvandrefjendsk latterliggørelse af asatroen. Man kan sagtens tage kritisk politisk stilling til både asylpolitik, indvandrerpolitik og integrationspolitik uden at forfalde til de selvsamme religiøse tosserier, som man ellers hævder at være i opposition til, det man kan kalde antimonoteismens kortslutning ( https://livtraser.dk/antimonoteismens-kortslutning/ ).

 

Xenophobia

Watch out! The Muslims are coming, their goal is to take over the country and enforce sharia law. It is the third monotheistic wave of attack, here to finish the job and oppress us all, especially if you are a polytheist. It’s time for war!

This is how a central part of the concept of “antimonotheism” can be summed up. This war must be fought with the most possible hatred toward every single Muslim. This concept of war is part of the basic outlook, when antimonotheists refer to the three waves of attack against Denmark and the northern countries (the first two attacks being Christian and Jewish). A basic view stating that one feels under attack by something foreign and dangerous. It’s an old theme centered on fear of what is foreign, and the related topic of xenophobia, showing its face. Fear and the creation of images of an enemy serve the good old purpose of charging people to stick together against an outer enemy, and remain faithful. And this is how Asatru has become relevant in relation to antimonotheism, because Asatru became the chosen polytheistic hook on which the antimonotheists hung their coat. And thus a direct link between xenophobia and Asatru was created. This is how some people try to use Asatru for their political purposes. This concept is promoted alongside other basically political agendas such as ethnopluralism and metagenetics equally prejudiced and discriminatory in nature.

Asatru does not need such clothes of fear and hate.

This blog post is a translation of the post “Fremmedhad”: https://livtraser.dk/fremmedhad/

Nyt fra overdrevet

En hjemmeside der kalder sig Netmagasinet P77 har udgivet en artikel ved navn ”Asa-troende advarer om radikalisering”: http://p77.dk/nyheder/956/asa-troende-advarer-om-radikalisering

Jeg kender ikke meget til siden, men det ligner en ret typisk venstrefløjs nyheds/propaganda side for den ”aktivistiske” venstrefløj. Med andre ord ikke et medie jeg fæster megen tillid til. Men da det handler om AFA og denne organisations danske aflægger, så er det et emne jeg kender noget til (https://livtraser.dk/misbrug/ & https://livtraser.dk/den-etniske-type-og-en-raceideologi/ & https://livtraser.dk/en-ny-ordbog/ & https://livtraser.dk/grundlaget-antimonoteismen/ ) og derfor kan jeg sådan nogenlunde skille skæg fra snot.

Artiklen placerer AFA, herunder AFA i Danmark, i forbindelse med hvid separatisme i forlængelse af foreningens metagenetik, som organisationen aktivt promoverer som grundlag for asatroen. Dette medfører ifølge artiklen, at AFA forbinder asatro med racisme. Dette er en rimelig refleksion over hvad man kan læse på AFA’s egen hjemmeside (se her: https://livtraser.dk/metagenetik/ ). Forfatteren kobler også dette til völkish og nazisme. Igen ikke urimeligt, når man ser på hvad der cirkulerer omkring AFA i Danmark (se her: https://livtraser.dk/folkebaseret-asatro/ ).

Denne hvide separatisme omtales som etnopluralisme, igen helt rimeligt i forhold til hvad vi kan finde i det danske asatromiljø (se: https://livtraser.dk/etnopluralisme-og-det-identitaere/ & https://livtraser.dk/fanatisme/)

Alle disse ting er altså valide pointer og derfor også meget ubekvemme pointer (for nogen), og det har da også været markant, at de kommentarer denne artikel har affødt, primært har handlet om, at ignorere disse pointer og fokusere på unøjagtigheder og fejl i artiklen. Andre undskyldninger for ikke at forholde sig til artiklens pointer har været, at folk der citeres i artiklen optræder anonymt, eller at forfatteren ikke har sat sig nok ind i tingene. Dette er i øvrigt den form for udenomssnak, der også bruges i andre sammenhænge, når kritisk debat af etnopluralisme, metagenetik og antimonoteisme skal afspores (se også: https://livtraser.dk/anti-antimonoteisme/ ). Det er vist desværre ret sigende. Den reelle vilje til at tage kritikken op er tilsyneladende begrænset, også noget jeg har kommenteret på før: https://livtraser.dk/tage-afstand/

 

Folketingsvalg og asatroende

Nu bevæger jeg mig ud i et minefelt. Jeg ved det godt. Jeg kender mange, der ikke mener, at man skal blande religion og politik. Det mener jeg ikke, at man kan undgå. Religion og politik er begge udtryk for dit livssyn og det ene hænger sammen med det andet. Derfra og så sige, at asatroen tilhører en bestemt politisk ideologi, mener jeg ikke, man kan sige. Jeg har mødt asatroende fra stort set alle tænkelige politiske partier. Fra Enhedslisten til Liberal Alliance og hvorfor skulle det også være anderledes? Jeg kan derfor ikke give nogen råd om, hvad du skal stemme til valget, hvis du vil stemme asatro.

For nyligt skrev religionshistoriker Jens-André Herbener fra Syddansk Universitet et indlæg i Politiken med titlen “Hvem skal du stemme på, hvis du er træt af folkekirkens særstatus?“. Herberner er kendt for sin dundrende kritik af Folkekirken. Han er en af de mest engagerede fortalere for en skilsmisse af stat og kirke. Et syn han deler med mange asatroende. Efter at have læst hans redegørelse for hvilke partier siger ja og amen til Folkekirken og hvilken beder dem om at pakke kufferten med det samme, var der noget, der slog mig. De gange jeg har været så heldig at snakke med asatroende antimonoteister, er de seriøst bange for den muslimske horde, der vil overtage vores kultur. Derfor stemmer de Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti er ifølge Herbener det parti, der repræsenterer de mest konservative kristne værdier i Folketinget. Er det nu også en gennemtænkt måde at bekæmpe konservative monoteister ved at give magten til konservative monoteister? Mange af Dansk Folkepartis værdier er i direkte modsætning til mange antimonoteisters. Dansk Folkeparti mener f.eks. at den kristne kulturarv er grunden til at vi har så meget fred og frihed i Danmark. Dansk Folkepartis ønsker at styrke kristendommen i Danmark ved bl.a. at styrke Folkekirken og DRs dækning af kirkestoffet. Derudover er DFs miljøpolitik og dyrevelfærdspolitik stort set ikke eksisterende, ja faktisk modarbejder de ofte fremskridt i den retning.

Uanset hvad så glædelig Folketingsvalg! Det er vigtigt at værdsætte vores folkestyre. Som præsten Grundtvig sagde: “Frihed for Loke såvel som for Thor!”.

Folkebaseret asatro

Der er intet galt i at være stolt af sit land og forfædre, men når det bliver det centrale i en ”folkebaseret” eller ”folkistisk” inspireret tilgang til asatroen bliver det bare taberagtigt. Når det vigtigste man kan hævde er egen fortræffelighed baseret på herkomst i form af blod og arveret, og ikke egne handlinger og gerninger. Når man må slå på hvad man har fået serveret fra fødslen, nok fordi man nu ikke selv har udrettet noget og ingen udsigt har til at gøre det, så bliver det bare meget sølle. Og med etnopluralisme og metagenetik flyver dette direkte ud i hvad man normalt forbinder med yderligtgående politik. Denne tankegang medfører da også, at hele asatroen søges indhyllet i en em af racisme og bedaget ekstremisme – på trods af forsikringer om det modsatte.

Og det er ikke i sig selv vigtigt, at ”folkebaserede” asatroende primært passer ind hos det nye højre; hadet og intolerancen kunne lige så godt stamme fra den ekstreme venstrefløj eller fra religiøs radikalisme. Det er ikke højre-venstre aksen der er relevant her. Det er fanatisme vs. fornuft og oplysning. Det er ekstremisme vs. det moderate.

Via omveje er jeg blevet gjort opmærksom på nogle aspekter ved antimonoteismen, som jeg ikke før var opmærksom på, og det betyder at jeg må gå lidt tilbage for at korrigere mig selv. Jeg har tidligere ved flere lejligheder, også her på bloggen, skrevet at jeg ingen direkte sammenhæng mellem antimonoteisme og nazisme kunne se. Naturligvis er der sammenfald i eksempelvis de stærkt antisemitiske holdninger og det store had til alt fremmed, men jeg så det som klamme udladninger, som godt nok kunne minde om hinanden, men uden at have en direkte forbindelse. Jeg har også fremhævet antimonoteismens rødder i 1800-tallets völkish bevægelse, som også en stor del af nazismens tankegods havde rødder i. Men igen, ikke en direkte sammenhæng. Jeg må nu korrigere mig selv, der foregår faktisk en sammenfletning af antimonoteismen og nazistisk tankegods. Og det er ikke nyt, jeg havde bare ikke opdaget det. Min overseelse rækker tilbage til Vølse 45 fra 2008, hvor man finder artiklen ”Politisk Polyteisme og Antimonoteistisk Selvforsvar”, hvori noget af vraggodset fra den yderliggående højrefløj med et skvulp skyller op på asatroens danske kyst. Stilen bygger på den sædvanligt svulstige ordflom og selvforherligende skryden, krydret med angreb på de asatroende, der ikke deler den antimonoteistiske dagsorden. Derfor påkalder denne artikel i sig selv ikke den store opmærksomhed, for der er ikke noget nyt i den i forhold til hvad der før og siden er udgydt i antimonoteismens navn. Men en enkelt ting skiller sig ud, nemlig henvisningen til en bog af en vis Arent Lemvigh-Müller kaldet ”Vort folk før korset”. Kender man ikke forfatteren eller bogen er det ikke lige til at gennemskue hvad der egentligt henvises til. Men gør man sig umagen med at læse bogen, dukker diverse artigheder op. Bogen bygger direkte på udbredt nazistisk tankegods og er da også skrevet af en dansk nazist fra krigens tid. Da min behandling af emnet blev lidt længere end hvad jeg synes passer til et blogindlæg blev det i stedet til artiklen ”Völkish og politik”.

Völkish og politik.pdf