Politikerlede

Helle Thorning-Schmidt
Helle, vor store moder af det danske matriakal - Wikimedia Commons

I tirsdags (d. 4. oktober 2011) så jeg et laaangt interview med vores store moder, Helle, som kommenterede sin åbningstale. Grunden til at interviewet føltes så langt, var, at hun kunne snakke og snakke uden at sige noget som helst meningsfuldt. Ret godt gået af en ny statsminister, der har siddet i opposition i 10 år. Jeg ved ikke, hvad hun har lavet, men hun har i hvert fald ikke brugt tiden på at tænke store visionære tanker.

Et eksempel fra interviewet (kan ikke huske journalistens spørgsmål ordret, men Helles svar brændte sig fast):

Journalist: “Sig mig klart, hvad skal Danmark leve af i fremtiden?”

Helle: “Vi skal leve af den værdi, vi skaber […]”

Tror da pokker folk får politikerlede (jeg tænker på både rød og blå politikere). Jeg kan også forstå, hvorfor Johanne Schmidt-Nielsen og Pia Kjærsgaard er populære. De siger tingene klart og tydeligt, uden at ligge 20 forbehold ind. De har en mening, og tør stå ved den – også hvis det koster magten. En eller anden sagde noget i retning af, at en god politiker er en, der tør sige det højt, som vi tænker. Forøvrigt stemmer jeg hverken på Johanne eller Pia.

Har du også politikerlede, så tjek politikerlede.com, og få noget sympati (advarsel! Siden er skrevet af en liberalist!)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *