Åh ha, ja jeg ved ikke, hvad det er med mig og Linux. Jeg bliver ved med at søge tilbage til det. Der er et eller andet ved det, at det bare er mere behageligt og logisk at arbejde med – udover selvfølgelig den smukke filosofi. I min søgen efter en Linux distribution, som passede mig, efter at jeg beklageligvis måtte droppe Ubuntu. I min søgen afprøvede jeg Trisquel GNU/Linux, som er 100% fri for proprietær software – altså software med licensbegrænsningerne, der ikke overholder standarderne for fri software. Jeg opgav dog hurtigt forsøget. Trisquel må nærmest betegnes som en fremvisning i, hvor langt tilbage fri software er i udvikling i forhold til selv andre Linux distroer. Jeg fortsatte videre til en af mine tidligere favoritter Pinguy OS. Pinguy OS er bygget på Ubuntu – uden den irriterende Unity brugerflade. Den samler cremen af open source software og gratis proprietære programmer til Linux. Den blander uden sarte følelser det bedste fra Mint (som menuen) og Ubuntu (som softwarecentret) Selvom det er en total mac rip-off i udseendet, er det stadig super lækkert at arbejde med. Det eneste problem er, at man får alt for meget, og mange forskellige programmer løser samme opgave. Så det første jeg gør er at afinstallere en masse software. Men… problemet er igen igen programmerne. Jeg har brug for Microsoft Access 2007 til mit arbejde på Bramming Egnsmuseum og Serif PagePlus til Urd. LibreOffice (OpenOffice) er bare at køre på 3. klasse, og Scribus er bare for tung at arbejde med, med alt for mange begrænsningerne. Med Pinguy OS følger Wine til at køre Windows programmer, men den understøtter ikke Access 2007. Så jeg er stadig tvunget til at have Windows enten på en anden partition eller i gennem VitrualBox på Linux – snøft, snøft. Men heldigvis er hverdagen med Pinguy OS rigtig lækker. Den kan varmt anbefales. Det eneste jeg undrer mig over er, hvorfor er open source miljøet så forhippet på at gå over til Thunderbird? Man kan da virkelig ikke levere en distro uden et ordentlig pim/kalender program?