IT

Bliv høj og lykkelig som mig

Spam spam spam
I dag kom følgende email til mig:

Get 2-4 Inches Taller In 8 Weeks

This *Secret Combination* of Specific Height Gain Methods GUARANTEE You Will Be At Least 2-4 Inches Taller In 8 Weeks!

Den fangede min interesse, og jeg undersøgte det nærmere. Et par klik inde kom jeg til en forunderlig hjemmeside: www.growtaller4idiots.com. Hvor man bliver mødt med følgende billede:


Jeg er 195cm høj, så ifølge må jeg være både rig, lykkelig og have mig en smuk kæreste. Lykken er simpelthen at være høj!
Men siden bliver endnu mere underlig. Efter billedet kommer der rigtig megen tekst, som de færreste ville gide at læse, hvis det ikke var så underligt. Siden lover at man kan blive 5-10cm højere. Det viser sig, at siden prøver at sælge en bog. Bogen er skrevet af en Darwin Smith, og nu kommer der en virkelig underlig historie. Darwin Smith indleder med at fortælle, at han er vokset 18cm med metoden(!) Hvorfor han ikke kan love andre samme resultat, bliver ikke forklaret. Darwin er vietnameser, og da han kommer, bliver han meget ked af sin lave højde. Han bor i en lille lejlighed, men med et træningslokale. En dag han er ved at træne, som han har problemer med pga. sin lave højde, banker det pludselig på døren. En gammel (høj) vietnameser træder ind, og siger: “I used to be short like you. You need to do the Height Stuff!” Darwin følger med vietnameseren, hjem til hans lejlighed. Hvor han får serveret en drik, som sammen med nogle øvelser giver storslåede resultater. Han videreudvikler metoden gennem flere år, som han samler i en ebog, som man nu kan købe. Han nævner, at alle ingredienserne er videnskabeligt testet at have indvirkning på et højdehormon. Selvom han siger flere gange at videnskaben ikke mener man kan vokse mere efter puberteten. Han er også så venlig, at ligge indholdsfortegnelsen ud, hvor man bl.a. kan læse, at man har siddet forkert hele sit liv. At man spiser forkert, og hvorfor man ikke skal på slankekur. Endelig er der også kapitlerne om forkert frisure og tøjvalg. Bogen kan købes for kun $47 ~270kr. Det er faktisk ret beskedent for en så fantastisk bog, og 200 gange billigere end smertefuld plastikkirurgi. Jeg vil opfordre den til at købe den, så du kan blive lige så rig og lykkelig som mig!

Popularity: 1%

Spam

Nu har jeg fået endnu en spammail adresseret fra Skat, der pudsigt nok skriver engelsk efter sigende skulle jeg have penge til gode. Der er et links til en engelsk hjemmeside med skats logo. Men det er nogle mærkelige oplysninger, Skat skal bruge: i bl.a. kan nævnes din mors pigenavn, din søns navn, din pin-kode til dit kreditkort (!) og meget mere. Man er godt dum, hvis man indleverer disse oplysningerne. Det er ikke engang flere millioner, man kan få udbetalt, som man kender det fra mange andres spammails. For 647,21Kr. vil de gerne have lov til at misbruge dit dankort. Ved du hvad, jeg tror jeg siger nej tak.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

 

Popularity: 1%

Ubuntu 11.10

Suk, de tider er forbi, hvor jeg var forelsket i GNU/Linux. Forelskelsen er for længst gået over, og en bitter desillusioneret gammelmands følelse over ungdommens tabte idealer har indfundet sig. Jeg kastede forgæves et blik på Ubuntu 11.10. Jeg har stadig ikke noget positivt at sige om systemet. Ej hellere om nogle andre distrubutioner eller skriveborde som KDE. De har simpelthen smidt alle deres forcer over styr. Især hurtighed og stabilitet i et forsøg på at følge med tiden og et mislykket forsøg på at genopfinde desktoppen. Derudover er der meget få ordentlig programmer til Linux. Vigtigst mangler der en kontorpakke. LibreOffice/OpenOffice er simpelthen ikke god nok. Deres tekstbehandling og regneark kan til nød gå an, mens præsentationsprogrammet er elendigt og databasen direkte ubrugelig. Den smarte brugerflade som både KDE og Gnome har følger ikke med over i andre programmer med få undtagelser. Eneste positive jeg kan sige er, at driver installationen er de fleste andre systemer overlegen. Desværre er der ofte kun begrænset funktionalitet i de åbne drivere i forhold til deres proprietære søstre. Min konklusion er, at man får ikke noget gratis, og at udvikling af software koster penge, mange penge. Derfor bruger jeg nu Windows 7 – jeg er stadig for åben sindet til at ville brug Apple og nok også for nærig. Linux kunne blive noget fantastisk, men ikke gratis. Se bare hvor langt Google har drevet det med Android eller Apple med OSX. I stedet for det åbne og gratis Scribus. Bruger jeg nu Serif PagePlus. Hvis man ikke køber den nyeste udgave kan man få den for under 200DKK. Og den er meget bedre end Scribus. Jeg søger stadig det åbne og det gratis, hvis de tilbyder et ordentligt alternativ: Firefox, InfraRecorder, FileZilla, Gimp, 7-Zip, WordPress eller Joomla. Men fremtiden er knap så åben for mig, som den har været.

Popularity: 1%

Min ZTE Light nu med android 2.2

Jeg havde længe hørt, at ZTE havde udsendt en opdatering til min ZTE Light (V9 som den egentlig hedder) til Android 2.2. Jeg kunne bare ikke finde en officiel opdatering; men det har jeg nu :) På siden ztesweden.se finder man den officielle opdatering til ZTE V9 på norsk, dansk, svensk, finsk, estisk, lettisk og litausk. Hvis du har anskaffet dig en ZTE Light, så er denne opdatering et must. Simpelthen fordi den af uransagelige grunde fjerner alle mine irritationsmomenter og samtidig gør den super fed. Det der irriterede mig mest var, at den var langsom og at den tryk følsomme skærm var alt for upræcis. Noget jeg ikke nærede de store forventninger til at en opdatering til 2.2 skulle ændre på. Det var jo hardwaren den var gal med. Men Android 2.2 gør ZTE Light/V9 mærkbart hurtigere, og den trykfølsomme skærm er meget mere samarbejdsvillig. Kombineret med at Android 2.2 er et meget bedre og kønnere system, er jeg faktisk blevet rigtig glad for min dims. Så thumbs up. Man kan bare undrer sig over, at ZTE ikke udsendte tabletten med 2.2 fra begyndelsen. Det var jo udgivet på det tidspunkt. Det ville have gjort ZTE Light til et godt produkt fra start af.

Popularity: 2%

Robert Linneberg Storm

På grund af en skilsmisse er jeg ved at skifte navn tilbage til Robert Kjærside Storm. Det er noget af et arbejde i disse internettider. Derfor opretter jeg det her indlæg for at fange søgninger på mit tidligere navn.

[update] Navneændring foregår via hjemmesiden personregistrering.dk – nok den elendigste offentlige hjemmeside af dem alle. Det hele begynder med, at når man går ind på hjemmesiden, bliver man mødt med en kæmpestor advarsel om, at det måske ikke er sikkert at gå derind, og at det anbefales ikke! Når man kommer ind, er oplysningerne yderst sparsomme, og de fleste spørgsmål bliver sluttet med læs mere på en anden hjemmeside. Man bliver smidt rundt mellem offentlige hjemmesider i et forsøg på at få besvaret grundlæggende spørgsmål om navneændring. Det lykkedes mig faktisk ikke. Så jeg ville sende dem en mail. Det viste sig at være en kæmpe udfordring, der var ikke noget klart svar om, hvor ens ansøgning skulle sendes hen, hvem der behandler den eller hvem man skulle kontakte. Jeg forsøgte at sende en mail til min sognegård. På den hjemmeside kunne jeg ikke få oplyst emailen pga. at de ikke ville have linkhøstning! Selve ansøgningen af navneændringen kan foregå via  NemID. Fint, men indbetalingen skal enten foregå med Dankort eller et girokort. Girokortet må dog ikke betales fra netbank, hvilket bliver slået kraftigt fast! Hvorfor ikke? Jeg ved det ikke, har kun set sådan en advarsel her. Vi lever altså i 2011. Jeg kan ikke huske, hvornår sidst jeg var i banken med et girokort. Jeg fandt heller ikke klart ud af, om de havde brug for billag eller ej. Simpelthen for ringe.

[update update] Jeg var nede i banken med girokortet. De havde ikke ført hørt, at man ikke skulle kunne betale girokortet på netbanken. De kunne heller ikke forstå det, de mente ikke, at det burde være et problem med den type girokort.

Popularity: 1%

Din nye Facebook profil

Som jeg skrev i et tidlige indlæg, så har Facebook virkelig oppet sig på det sidste. Den anden mere fantastiske opdatering efter den anden. Den helt store opdatering er annonceret til den 21. oktober 2011. Her går den nye profil med tidslinje i luften. Først og fremmest bliver den profil meget mere præsentabel og flot. Vigtigere er, at du kan scrolle gennem dine opdateringer helt tilbage til start. Du kan lægge dine største begivenheder ud, som du naturligvis kan vælge præcis hvem der har lov til at se. Du kan allerede nu få en forsmag. Det skal lige advares, at det er en udviklerversion, og der kan være fejl. Jeg har selv stødt ind i nogen irriterende bugs. Men det ændrer ikke ved, hvor fantastisk Facebook er ved at blive. Med alle de spændende nye tiltag, så får Diaspora og Google+ virkelig svært ved at slå igennem.

Vil du også prøve den nye profil? Så har ham her lavet en dansk vejledning til udviklerversionen. God fornøjelse!

Min nye Facebook Profil

Min nye Facebook Profil

Popularity: 1%

Eddavers

Bedre Byrde bærer man ej
på sin Vej end en stor Forstand,
værre Næring på Vejen får ingen
end idelig Bælgen i Øl.
— Havamál

Kategorien er

In your face

Facebook har lavet nogle gode opdateringer, der betyder at man kan inddele kontakterne i intimsfærer fra nære venner til kun abonnent. Finder du mig så spændende, at du vil følge mig?
Så er jeg lige her:
Robert Storm

Opret dit badge

Kommentarer

Besøgende

59 besøg i dag
24845 besøg siden 4. marts 2009
0 gæster online.