Asatro
Juleblót 2011
Ah, hvor er man træt på en dejlig energifyldt måde efter et godt blót. Jeg kan leve højt på det kick et blót giver i lang tid frem. Vi har sådan et dejligt fællesskab i Odins Ring. Simon prøvede at være gode for første gang, og det klarede han rigtig godt. Der var både under ritualet, fællesspisningen og festen en god blanding af fest, humor, alvor, højtidelighed og tillid. Så skønt. Vi havde også Birk med for første gang. Han er en rigtig skøn fyr fra Vejen. Han skal nok glide ind i gruppen. Jeg har ikke behov for mere end de fire blót vi holder. Ellers går der bare inflation i det, og de giver et mindre energikick.
Til vores blót i Odins Ring er vi ved at have opbygget mange gode traditioner. Festen indledes med en fredlysning (at man skal opføre sig ordentligt) når alle er ankommet. Selve blotet skal ikke nytænkes hver gang. Nye gode elementer er velkomne, og goden/gydjen skal sætte sit personlige fingeraftryk, men rammerne skal være trygge, genkendelige og nede på jorden. Der er altid fællesspisning, hvor at alle medbringer noget til bordet. Derudover tager vi gudestatuetterne med, som vi brugte til blotet, med til bords, som vi også dækker op til med mad. Så vi spiser med guderne. Senere på aften går vi ud med grød til nissen, og under det efterfølgende sumbl går hornet rundt flere gange. Det er bare skønt med et dejligt velfungerende blotlaug.
Popularity: 1%
Urd – nu med logo
Så er Urd nr. 4 sendt til korrektur. Det er skønt, at hvert nye blad er det bedste end til videre. Det her blad er jeg særlig stolt af, da jeg syntes, at jeg har fået løftet layoutet. Det er også dejligt, at der er så mange, der hjælper med at løfte bladet frivilligt. Vi har virkelig mange gode artikelforfattere, kunstnere og korrekturlæsere. Der gør bladet spændende, alsidig og af en god kvalitet. Endelig med Urd nr. 4 har Ian Møller været så elskværdig, at tegne et rigtig flot logo til os. Tusind tak! Du kan læse mere om Ian Møller på hans hjemmeside ian-m.dk Urd kan købes på Urds webshop Urd nr. 3 er stadig til salg, mens Urd nr. 1 og 2 kan købes som pdf-downloads.
Popularity: 1%
Fede asatro t-shirt
Graficeret er en ny dansk t-shirt butik på nettet. De sælger bl.a. nogle asatro t-shirt. Jeg er ret imponeret af motiverne på deres t-shirts. Flere af budskaberne og motiverne har rod i de t-shirt, man ofte ser i asatromiljøet. De er bare tegnet og layoutet i højere standard, end det man normalt ser. Et eksempel er den ofte sete to ravne, der spiser en fisk:
Det er talentfuldt tegnet. Der er virkelig lagt tid og kærlighed i motivet og kælet for detaljen. Prisen skal man heller ikke klage over – fra 90,- Hvis de også lever op til deres egne ord om, at t-shirtene er i god kvalitet, så kan jeg kun anbefale, at man slår et smut forbi.
Websted: Graficeret.dk
Popularity: 2%
Wardruna t-skjorte
Jeg skrev for lidt siden et indlæg om Wardruna. Jeg tjekkede lige deres netbutik, hvad de tilbød. Jeg faldt over to fede t-skjorter (bokmål for t-shirts
) i god nordisk ånd.
Popularity: 2%
Wardruna
Wardruna er et norsk musikprojekt, der bygger på den nordiske spiritualitet og den ældre futharks runer. Ligesom runerne er musikken omgærdet af en stemning af dybde, mystik og fred. Projektet startede i 2003 med de norske black metaller Gaahl og Kvitrafn samt Lindy Fay Hella. I 2009 udgav de deres første album, der bl.a. lagde musik til 8 af runerne. Albummet hedder ‘Runaljod – gap var Ginnunga’. Der er planlagt mindst to album mere, som dækker resten af den ældre futhark. End til videre er de planlagt at hedde ‘Yggdrasil’ og ‘Ragnarok’. I juli 2011 har de lavet en musikvideo til ‘Løyndomsriss’ fra pladen ‘Runaljod’. Smuk, mystisk og stemningsfuldt.
Læs mere på deres smukke hjemmeside wardruna.com
Popularity: 1%
Saga of Biorn
Tænk, jeg anede ikke de havde en animationsskole i Viborg, og tilmed et sted der uddanner bachelorer af høj standard.
Denne video er et afgangsprojekt fra The Animation Workshop i Viborg. Den handler om en stakkels gammel viking, der så gerne vil dø i kamp, så han kan komme til Valhalla. Det er nemmere sagt end gjort. End til…
Den er simpelthen så sjov. Nyd den!
Popularity: 1%






Kommentarer