Alle indlæg af Thays'n

Gæstblogger Peter Thays'n: Asatroen kommer i mange former og farver. Det generelle fravær af dogmatik betyder at variationen er stor. Med denne gæsteblog vil jeg rette opmærksomheden mod den understrøm i asatromiljøet, der kaldes antimonoteismen. Jeg er ikke selv antimonoteist bør det siges. Men hvorfor skrive om en enkelt understrømning, når der nu er så mange variationer derude man kunne skrive om? Jeg skriver og debatterer også om mange andre emner vedrørende asatromiljøet og asatroen, bare andre steder end her, hvor Robert har været så venlig, at lade mig lægge nogle blogindlæg, så de kunne samles et sted. Det er praktisk sådan. Jeg håber de interesserede, der måtte være, vil få glæde af de gæsteindlæg jeg får skrevet, så god læselyst. Jeg har tidligere være medlem af Asatrofællesskabet i Danmark, Goderingen og Forn Sidr. På nuværende tidspunkt er jeg ikke medlem af nogen trossamfund eller foreninger. Mvh Peter

Sine meningers mod (næsten)

Grundlægger af Asatru Folk Assembly Stephen McNallen har siden han stoppede som formand for organisationen udsendt en række videoer, hvor han lufter sine holdninger til især race, og i modsætning til tidligere holder han sig ikke til antydninger eller tvetydigheder omkring sine sympatier længere. McNallen har ellers i mange år været bevidst tvetydig og tvetunget omkring sin raceideologi, hans sværmen for nazisme og hans racistiske menneskesyn. Men nu er han gået fra ”metagenetics” og ”ancestry matters”, en måde at promovere racebevidsthed, bare uden at nævne ordet race for direkte, til ”race is real” og ”race is important”. Ikke flere omsvøb, nu skal man stå ved sine meningers mod, han anvender derfor White Power og White Supremacy sloganet 14 words, som også bruges af nazister, KKK og de fleste andre racistiske grupper i USA (dokumentation: ”What Stephen McNallen really thinks about race!”: https://www.youtube.com/watch?v=ewUuNO636ag). I videoen kalder McNallen det en kliche at man ikke kan fødes som racist, han mener race former kultur og alt hvad mennesket er (han tror på en såkaldt racesjæl), McNallen fortæller han tilhører den hvide eller ariske race, og forklarer at denne race er udrydningstruet (og kun rene hvide tæller, folk med blandet baggrund er ikke ægte hvide). Og han vil kæmpe, også fysisk, for sin ariske race med livet som indsats, hvilket han opfordrer alle andre hvide mennesker til også at gøre. Er man uenig narrer man sig selv. Ikke mere plads til udenomssnak, en linje også støttet af AFA’s nye declaration of purpose og dets fokus på den hvide race (se mit tidligere indlæg om dette: https://livtraser.dk/kunsten-goere-sig-forstaaelig/).

I videoen kaldet ”The awakening of Wotan  – Wolf age”, følger han op og promoverer sit nye initiativ kaldet The Wotan Network. Det handler om, at vække Odins kræfter og redde det hvide Europa (og i resten af verden), hvad enten man ser Odin spirituelt eller psykologisk. Odins kræfter et nemlig nødvendige når den hvide race er truet. De af McNallens tanker, der mest tydeligt træder frem i den blanding af revisionistisk historieopfattelse, pseudo-videnskab og racisme som videoen bygger på, er, at völkishbevægelsen, nationalismen og senere nazismen og det tredje rige, var direkte inspireret af Odin. I videoen får man at vide, at Tyskland i starten af det tyvende århundrede var truet af bl.a. modernitet og immigration, og derved var den hvide tyske race truet. Derfor vågnede Odin og inspirerede tyske borgere til at marchere, inspirerede tyske soldater til at marchere og inspirerede det tredje rige. Det tredje riges nedelag begrædes ved, at det førte til, at Odin blev yderligere undertrykt i efterkrigstiden og drevet ud af samfundet pga. den efterfølgende afnazificering, som McNallen kalder brutal. Samt begrædelsen af, at tidligere SA og SS soldater i efterkrigstiden skulle ernære sig som almindelige fredelige borgere og lønmodtagere, åbenbart en urimelig skæbne for de unge racerene krigere, der ellers havde en så lysende fremtid foran sig før det tredje riges sammenbrud. Men, beroliges det, dette har bare bevirket at gøre Odins genkomst uundgåelig. Det bemærkes, at Odins genkomst ikke nødvendigvis kræver nationalsocialismen tilbage, Odin er en mere kompleks figur, som ikke er begrænset til at blive udtrykt gennem nationalsocialisme alene. Han er nemlig ikke kun gud for krig, men også visdom. Der alluderes i den sammenhæng til fortællingen om, at Hitlers politik (i samspil med Stalin) ikke var skyld i krigen, noget McNallen henviser til, når han siger, at ”den fjendtligt indstillede politiske og militære situation gjorde krig uundgåeligt”. At forsøge at frikende Hitler for ansvar er almindligt tankegods på den ekstreme højrefløj hvor McNallens netværk hører hjemme. Og på grund af denne krig, som grundet ”situationen” altså var uundgåeligt, formåede den nationalsocialistiske bevægelse ikke at bringe den fulde manifestation af Odins ånd frem, der kun blev plads til krigsguden inden den nationalsocialistiske bevægelse blev stoppet og det tredje rige gik under. Men altså, Odin vil vende tilbage ad nationalsocialistisk vej eller ad anden vej. Og mere end det, for mellemøstlige immigranter (så springes der til i dag), der ifølge McNallen nu invaderer Tyskland (altså samme trussel der var med til at vække Odin i sidste århundrede), vil gøre Odins genkomst endnu mere dramatisk og voldelig. Odin vil igen vågne og være klar til krig som svar på immigrationen. Det tredje riges nazisme vil altså ikke være den sidste manifestation af Odin, der vil kommen en ny, og den vil ud over den krigeriske nazi-Odin også repræsentere den ekstatiske og mystiske Odin. Som McNallen udpeger, har tyskerne, og alle andre der tilhører den hvide race, brug for Odins vold, og hans visdom til at anvende volden, som svar på immigrationen, der truer den hvide race og den hvide nation Tyskland. Der er for mange indvandrere i Tyskland og Europa, der skal ikke flere ind, og dem der kommet ind skal ud igen. Og her opfordres vi alle, der tilhører den hvide race, at følge Odin, forme den germanske racesjæl og marchere frem mod opgøret, som det tyske folk har gjort før. Men denne gang skal tyskerne ikke marchere alene. Og denne gang vil sejreren være mulig, og i den sammenhæng dukker McNallens karakteristiske tvetungethed op igen (så helt ved sine meningers mod står han altså ikke endnu), for efter denne snak om nazi-Odin, der er klar til krig, og tyskerne og resten af den hvide race, der skal være klar til (med) den voldelige reaktion der venter immigranterne, så fyrer han pludseligt af, at det skal forgå afbalanceret og harmonisk. Dette er tydeligvis figenbladet, der skal bruges til at afmontere kritik – det er nemt at gennemskue. Der opfordres til, at den hvide races medlemmer skal være aktive, gribe til handling, skabe memer, videoer, bøger og digte, starte debatter, sprede budskabet og andre bestræbelser (dokumentation ”The awakening of Wotan  – Wolf age”: https://www.youtube.com/watch?v=IyMFsWDKOa8). Og så har netværket igangsat det nye projekt ”Operation Holger Danske” for at befri Europa fra islamisering (se: https://www.youtube.com/watch?v=ifalyeaE8Oc). Sidstnævnte er et eksempel på hvordan disse politisk ekstreme tilhængere af asatro (eller odinisme), åbenbart ønsker at få raceadskillelse og krig mod islam til at flyde sammen.

Essensen, altså at Europa skal være forbeholdt for folk af bestemt etnisk afstamning, er en tanke der findes hos danske etnopluralister og antimonoteister1, der i årevis har forsvaret McNallen og kælet for hans ry, hvor man har solgt hans tanker i en udglattet og mere diskret indpakning, med fokus på folkebevidsthed og forbindelsen til landet. Det vil vise sig hvilke memer, digte og budskaber dette Wotan netværk i fremtiden vil give på dansk.

Sammenblandingen af racebiologi, politisk ekstremisme, religiøs fanatisme og forsøget på at indlejre raceadskillelse, som svar på de reelle og alvorlige udfordringer Europa står over for i forhold til indvandringen, som produkt af overbefolkning og evindelige sekteriske konflikter i regionerne rundt om Europa, er en af de katalysatorer, der er nødvendig for at fremmane den vold som McNallen forudser. Man skal være helt klar på, at det netop er til at undgå volden gennem realistisk og virkningsfuld grænse- og migrationspolitik – McNallen og hans følgere og apologeter ønsker opgøret. For målet er ikke at løse den aktuelle krise, målet er det ariske Europa. Som defineret af McNallens psudo-videnskabelige raceforståelse, med ophav i 30’ernes Tyskland jf. ovenstående videoer, er budskabet, at hverken kan eller bør folk af forskellige racer sameksistere, dele guder, dele kultur eller værst af alt blande sig.

Og så et lille debatglimt som jo netop er et af målene, spred budskabet gennem memer og kommentarer på nettet. Her fra kommentarfeltet til McNallens video om race på hans YouTube kanal (link ovenfor):

Her ser vi en bruger med memet og navet nota 1488 hylde McNallen, og han lader sig ubesværet smigre og soler sig i diskussionen. 14 referer som nævnt til White Supremacy (hvidt overherredømme). 88 står for Heil Hitler (H er det ottende bogstav i alfabetet).

Og et andet debateksempel fra samme sted hvor etnopluralisme promoveres til NcNallens udelte begejstring:

 

En populær mand i visse dele af det danske asatromiljø.

1Se eks. Folkebevidst Asatro Forum (https://www.facebook.com/FolkebevidstAsatroForumDanmark/?fref=ts), Asatru Folk Assembly Scandinavia (https://www.facebook.com/asatrufolkassemblyscandinavia/) og Hefjendur (www.hefjendur.dk)

Kunsten at gøre sig forståelig

Asatru Folk Assembly’s grundstandpunkter har i mange år været under anklage for at være funderet i racetænkning og racisme, men det har igen og igen været benægtet af forskellige medlemmer, eksempelvis i artiklen ”AFA interview til Vølse 65 (juni 2013)” af AFA medlem Søren Fisker (artiklen er tydeligvis et afstemt mikrofonholderinterview med AFA medlemmet Lars Irenessøn). Her benægtes det igen at AFA skulle være raceorienteret. Ja, det hævdes at race slet ikke betyder noget. AFA har en såkaldt Declaration of Purpose, og det har normalt været det andet afsnit i denne deklaration der har tiltrukket sig negativ opmærksomhed, og som det har været vanskeligt at bortforklare når der blev stillet kritiske spørgsmål om AFA’s racetænkning. AFA er åbenbart blevet træt af denne debat og medfølgende misforståelser, og man har valgt at ændre i artikel 2. Artikel 2 i Declaration of Purpose er blevet omdøbt fra “The preservation of the Peoples of the North (typified by the Germanic, Celtic, and Slavic peoples), and the furtherance of their continued evolution” til nu at hedde “The preservation of the Ethnic European Folk and their continued evolution”. Så det er bortfaldet, at man henviser til det ”nordiske folk” og man undlader henvisningen til germanere, keltere og slaver. Nu hedder det bare etnisk europæiske folk. Og hvordan defineres dette så i afsnittet? Det præciseres nu i afsnittet at: ”Let us be clear: by Ethnic European Folk we mean white people”. Og det med racegrundlaget præciseres, så der ikke længere er nogen tvivl om det heller: ”All native religions spring from the unique collective soul of a particular race.” Asatro er altså for mennesker der tilhører den ”hvide race” og AFA ønsker at gøre det klart. Og der er god grund til at de ønsker, at få eventuelle misforståelser ryddet af vejen, for netop deres opfattelse af asatro som racerelateret er fuldstændigt afgørende for AFA, hvilket uddybes sidst i afsnit 2: “Therefore, the survival and welfare of the Ethnic European Folk as a cultural and biological group is a religious imperative for the AFA.” Og det menes alvorligt, for hvis den hvide race forsvinder, kan asatroen ikke længere eksistere jf. første sætning i afsnit 2: ”If the Ethnic European Folk cease to exist Asatru would likewise no longer exist.” Og det med at den hvide race kunne forsvinde skal også forstås som at den hvide race udvandes (i form af raceblanding), som det fremgår af afsnit 5: ”The AFA supports the efforts of all cultural and biological groups to maintain their identity…” Dette ligger i forlængelse af AFA’s pseudo-videnskabelige racelære kaldet metagenetik som bl.a. optræder i afsnit 2 som følgende: ”body, mind and spirit are all shaped by the evolutionary history of the group and are thus interrelated.”

Afsnit 2 I sin helhed:

The preservation of the Ethnic European Folk and their continued evolution:

If the Ethnic European Folk cease to exist Asatru would likewise no longer exist. Let us be clear: by Ethnic European Folk we mean white people. It is our collective will that we not only survive, but thrive, and continue our evolution in the direction of the Infinite. All native religions spring from the unique collective soul of a particular race. Religions are not arbitrary or accidental; body, mind and spirit are all shaped by the evolutionary history of the group and are thus interrelated. Asatru is not just what we believe, it is what we are. Therefore, the survival and welfare of the Ethnic European Folk as a cultural and biological group is a religious imperative for the AFA.

Afsnit 5 I sin helhed:

The promotion of true diversity among the peoples and cultures of the Earth:

The world is not one uniform, unvarying mass. All peoples are, and by right ought to be, distinct and unique. Each and every culture should relish those differences and be free to work out their own destinies. Only in our uniqueness can our respective Gods fully manifest. The AFA supports the efforts of all cultural and biological groups to maintain their identity and opposes the cultural marxists who would reduce all of humanity to an indistinguishable gray mass.

Se hele Declaration of Purpose her: http://www.runestone.org/about/purpose.html

Det er også sigende hvad der er blevet taget ud af Declaration of Purpose. Tidligere stod der i afsnit 2 at: ”The belief that spirituality and ancestral heritage are related has nothing to do with notions of superiority. Asatru is not an excuse to look down on, much less to hate, members of any other race.” Dette er altså klippet ud nu, logisk nok da det også gav anledning til tvetydighed omkring AFA’s brug af en racelære.

Og det handler ikke bare om race, men også om seksualitet. AFA fremhæver i afsnit 4 at: “Asatru encourages sound, traditional families while providing an extended family or tribe to support the basic family unit.” Dette med traditionelle familier kan måske stadigvæk fremstå lidt tvetydigt, men det betyder altså at homoseksuelle, biseksuelle mfl. ikke er velkomne i AFA på linje med folk af andet etnisk ophav.

Jeg kan godt se at denne mangel på tvetydighed omkring racegrundlaget i AFA nok kan være ubekvemt at håndtere for de AFA medlemmer, der netop fortrækker at race-delen ikke er for åbenlys, men den tid er så altså forbi nu.

AFA’s Declaration of Purpose står tydeligvis ikke det mindste tilbage for antimonoteismens begrebsafklaringer i kapløbet om at være asatroens fortrukne fundament for intolerance og had.

Læs mere om AFA, deres Declaration of Purpose, metagenetik mm. her: https://livtraser.dk/metagenetik/

Læs mere om antimonoteismens begrebsafklaringer her: https://livtraser.dk/grundlaget-antimonoteismen/

Den danske support til Asatru Folk Assembly, gruppen Folkebevidst Asatro Forum: https://www.facebook.com/FolkebevidstAsatroForumDanmark/

Asatru Folk Assembly’s officielle gruppe for Skandinavien: https://www.facebook.com/asatrufolkassemblyscandinavia/

Til sidst lige et par populære erklæringer fra AFA der illustrerer hvordan det fungerer i praksis:

Ovenstående opslag er fra AFA’s tidligere officielle Facebook side. Siden er ikke længere tilgængeligt da Facebook har besluttet at lukke siden ned for at sprede had og promovere racisme.
Det første og andet opslag er fra 21. august 2016. Det sidste opslag er fra d. 14. maj 2017.
En ny officiel AFA Facebook side er åbnet: https://www.facebook.com/AsatruFolkAssembly/

Det er ganske klart – en tilføjelse

Dette er en kort tilføjelse til min sidste post ”Det er ganske klart” (https://livtraser.dk/det-er-ganske-klart/).

I den omtalte artikel af M. Nordvig (”Højrefløjens skærpede blik for gamle guder”: (https://www.information.dk/moti/2016/06/hoejrefloejens-skaerpede-blik-gamle-guder) skriver forfatteren: ” Baseret på hvad Hefjendur skriver på deres hjemmeside, samt frontfiguren Morten Tirssøns udtalelser lader gruppen til at være stærkt ideologisk inspireret af Det Nye Højre, og de har tilsyneladende adopteret bevægelsens ideologiske gods som en slags religiøsitet. Deres antimonoteisme er overvældende tæt på de Benoists afvisning af kristendommen, mens termen etnopluralisme er hentet direkte fra bevægelsen. Som gruppe sender Hefjendur, med sin brug af termer og retorik fra Det Nye Højre, et signal til politiske grupperinger og individer, som sympatiserer med dette ideologiske udgangspunkt. Det er ikke til at sige, om dette var gruppens oprindelige intention, eller om man blot har samlet op på visse trends i et forsøg på at skabe sammenhængskraft i en så fragmentarisk religion, som asatroen er.”

Det er korrekt set hvor inspiration hentes, og det lægges der heller ikke skjul på fra Hefjendurs medlemmers side. Dette har været meldt ud via trossamfundet Forn Sidr, på et ældre forum drevet af trossamfundet, hvor Alain de Benoist direkte promoveres: http://fornsidr.informe.com/monotheism-vs-polytheism-alain-de-benoist-dt48.html (set 28. februar 2017).

Det er ganske klart

I en artikel i Kristeligt Dagblad ”Højrefløjens skærpede blik for gamle guder” skriver lektor Mathias Nordvig om overlappet mellem den ekstreme politiske højrefløj og asatroen (https://www.information.dk/moti/2016/06/hoejrefloejens-skaerpede-blik-gamle-guder). Konkret i form af bevægelsen kendt som det nye højre og gruppen Hefjendur og den danske aflægger af organisationen Asatru Folk Assembly. I denne sammenhæng berøres emner som etnopluralisme og antimonoteisme. Omkring antimonoteismen citeres et medlem af Hefjendur for at sige at antimonoteismen handler om at være imod kristendommen, islam og jødedommen.

Og derefter skriver forfatteren: ”Hvad man skal lægge i den udtalelse, er uklart, men man må nødvendigvis spørge, hvorfor en religiøs gruppering i Danmark, et land med udpræget frihed til at dyrke sin religion i fred, føler et behov for at definere sig i ideologisk opposition til visse andre religioner.”

Her vil jeg så bryde ind og sige, at nej, det er ikke spor uklart hvad det vil sige, at antimonoteismen handler om at være imod kristendommen, islam og jødedommen.

Lad mig opsummere det i tre korte punkter hentet fra antimonoteisters egne udredninger af begrebet:

  1. Hader du jøderne, er du ´nazist´, hader du de kristne er du ´satanist´, og hader du muslimerne, er du ´racist´; men hader du jødedommen, kristendommen og islam og al deres monoteistiske, antireligiøse og totalitære væsen, da – og først da – er du MENNESKE!” (Tidsskriftet Valravn november 2005 s. 24 i artiklen ”Om monoteismens uvæsen: religiøs begrebsbefrielse Del 2” af Starkad Storm Stensgaard)
  2. Monoteismen er blasfemisk og intolerant, i direkte strid med den demokratiske retsstats grundlæggende principper om pluralisme og (religions)frihed. Det lyder måske hårdt nu, men en skønne dag vil forbud mod monoteisme forekomme ligeså naturligt, som vi i dag forbyder gift i drikkevandet.” (Tidsskriftet Valravn februar 2006, s. 17 i artiklen ”Om monoteismens uvæsen: religiøs begrebsbefrielse del 3” af Starkad Storm Stensgaard)
  3. ”Konflikten mellem monoteisme og polyteisme er uundgåelig og stopper først når en af parterne opgiver sin eksistens.” (Forn Sidrs medlemsblad Vølse 45, s. 27 i artiklen ”Politisk Polyteisme og Antimonoteistisk Selvforsvar” af Starkad Storm Stensgaard)

Sådan. Det er hvad der menes.

Tre citater dækker naturligvis ikke den fulde hadideologi der er antimonoteismen, så læs flere sigende citater her: https://livtraser.dk/grundlaget-antimonoteismen/

 

Antimonoteismens falliterklæring

Jeg har tidligere skrevet her på bloggen at had, intolerance og fanatisme står i vejen for frihed og tillid (https://livtraser.dk/til-hoejre-og-venstre/). Dette vil jeg lige uddybe med henblik på tilliden.

Tillid er et af de begreber der oftest nævnes, når man søger at fremhæve et særligt træk ved den danske (eller nordiske) kultur, og tillid benævnes også ’det danske guld’. En kulturelt bestemt tillid tager lang tid at skabe, da tilliden skal opbygges og gives i arv fra generation til generation for at blive en grundlæggende antagelse. Denne kulturelt baserede tillid må derfor ­­­­­være et ganske gammelt fænomen de steder hvor den eksisterer, og nogen forskere sporer denne nordiske tradition for tillid helt tilbage til det gamle ledningssystem og de tidlige konger fra vikingetiden, og omtaler endda den skandinaviske urtillid.

Man skulle mene dette var værd at værne om, men det er ikke alle enige i. Og her tænker jeg ikke på kulturrelativisterne, men på antimonoteisterne. Antimonoteisme rummer noget så bizart som fremmedhad mod den danske befolkning. Det skal forstås helt konkret, som beskrevet i præsentationen af antimonoteismen: ”Og selv om vor tids kristne ikke er lige så aktive i deres verdensfjendskab som tidligere, eller måske ikke vil tage ansvaret for deres mere kristne forgængeres forbrydelser, så er det sandt for dyden ikke god vikingestil at sidde til bords med efterkommere til sine (for)fadermordere – der hvor jeg kommer fra.

Det er nok ikke alle, der har mod på at skære pseudomonoteistiske venner og familiemedlemmer af, men at konfrontere dem verbalt med deres hykleri, er da det mindste, et samvittighedsfuldt menneske kan gøre.” (Valravn Maj 2006 s. 18, http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnMaj2006.pdf).

Men hvad er det dog der står? Hadet mod kristne omfatter tydeligvis familie og venner, og alle vores familiers forfædre i generationer. Sidde til bords med forfadermordere? Deres forgængere? Undskyld mig, der er ingen gamle hedenske slægter i Danmark i dag. Men det virker ofte som om nogle folk bilder sig selv ind, at man bare kan opføre sig sådan alligevel, men det er selvbedrag. Forfædrene konverterede. Nogle velvilligt, nogle ufrivilligt. Vi er alle efterkommere af generationers blandinger af disse forfædre. Men det passer slet ikke ind i en antimonoteistisk retorik, der kun har til hensigt at opdele alle i et ”os” og et ”dem”, som er grundlaget for at kunne promovere det had antimonoteismen ønsker at så. En splid mellem familiemedlemmer og mellem venner, såvel som mellem befolkningsgrupper generelt, som demonstreret ved dette citat: ”Og når vi eksempelvis siger, at ´alle monoteister er intolerante´ eller ´alle monoteister lyver´, er det en såkaldt ´nødvendig dom´, hvis sandhed ikke bestemmes af empirisk sanseerfaring, men af det man kalder ´analytisk a priori´. Intolerant, totalitær og løgnagtig indgår simpelthen i definitionen på en monoteist.” (Valravn Maj 2006 s. 19, http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnMaj2006.pdf).

Antimonoteismen ønsker at udråbe alle monoteister, altså især alle kristne, jøder og muslimer, som bærere af en fremmed åndspest, og opfordrer til, at alle monoteister her til lands derfor skal mistros og fordømmes. Og denne mistro gælder vitterligt alle monoteister, da mistroen skal begrundes i ensidig fordømmelse af alle monoteister baseret på deres religiøse opfattelse alene, og ikke på baggrund af deres handlinger. Ja endda på trods af deres handlinger, for selv om en monoteist opfører sig ordentligt og ærligt er det uden betydning. Fordømmelsen skal baseret på at være monoteist alene. Dette er et opgør med selve den nordiske urtillid der ikke er set før. En hadsk ideologi, der må ses som en nyskabelse i forsøget på at udhule og tilintetgøre et gammelt nordisk kulturtræk (yderligere dokumentation af antimonoteismens fordømmende grundlag kan findes her: https://livtraser.dk/grundlaget-antimonoteismen/).

Antimonoteismen retter ikke kun skytset mod dem der er etnisk fremmede, men også mod dem der har fremmede ideer i hovedet, det vil sige kristne i den antimonoteistiske optik, som derfor bliver udråbt til forfædremorderes efterkommere. Formået er altså, at så splid danskere imellem. Fremmedgørelsen og dernæst fremmedhadet kan således bruges til at ramme alle. ”Os mod dem” retorikkens mistillid er antimonoteismens fundament, og dette står som en direkte modsætning til den tillidsarv vi nyder så godt af i Norden. (Se mere om denne ”os mod dem” retorik her: https://livtraser.dk/os-mod-dem/).

Hvis man på denne måde vil udråbe andre til at være forfædremordere og frikende sig selv, og tildele sig en moralsk overhøjhed og derigennem en særlig ret til hævn, kan dette kun gøres ved at kaste vrag på ens egne forfædre og deres valg og historie, og alt hvad de har skabt, herunder den traditionelle tillid. Man kan nemlig ikke kun påberåbe sig at være efterkommer af folk der levede for 1000 år siden og ikke dem der har levet siden, det er simpelthen for dumt på så mange planer. Især hvis man vil have respekt for at tage et religiøst valg i dag som omfatter forfædredyrkelse, så er det ikke bare for dumt, men direkte hyklerisk med denne forfædrehån. Det er ganske enkelt en falliterklæring.

Til højre og venstre

Diskussionen om antimonoteismen reduceres ofte til en debat om politisk højre mod politisk venstre, men højre/venstre-aksen er imidlertid ikke særligt interessant i denne debat. Mange politiske standpunkter kan nemlig ikke afgrænses til en bestemt fløj. Det er ikke distinkt højreorienteret at være imod masseindvandring, eller modstander af ideen om at løse omverdens problemer med opholdstilladelser, dette syspunkt er også fremtrædende på venstrefløjen. Det er ikke distinkt venstreorienteret, at være modstander af racisme og fremmedhad, modstanden mod dette blev knæsat i den højreorienterede liberalisme. I stedet for højre/venstre-retorik bør kritikken rettes mod hvordan antimonoteister fokuserer på at had og fremmedgørelse skal være en del af asatroen og det danske samfund. For det er der vejene skilles mellem den tolerante og intolerante dagsorden, når had og opsplitning af folk bliver de religiøse og politiske pejlemærker i retorikken. Had, intolerance og fanatisme blokerer for mulighed for noget fælles, og uden det fælles er frihed og tillid ikke muligt. Had, intolerance og fanatisme kan udspringe af både venstrefløjen og højrefløjen, så det er ikke det væsentlige hvorfra det springer, men at det faktisk sker.

Men skal man alligevel se på antimonoteismens politiske udgangspunkt i forhold til højre/venstre, så bruges begrebet antimonoteisme sammen med begrebet etnopluralisme til at definere et ideologisk grundlag, og etnopluralisme er et politisk begreb fra bevægelsen kaldet ”det nye højre” (Nouvelle Droite). Etnopluralisme er i sit udgangspunkt en racistisk og fremmedfjendsk politisk strømning med totalitært indhold (se eks.: Alberto Spektorowski: “The New Right: Ethno-regionalism, Ethno-pluralism and the Emergence of a Neo-fascist ‘Third Way'”. Journal of Political Ideologies, nummer 8, del 1, 2003). Nogle forsøger så, at forklæde etnopluralisme som et religiøst begreb, men det er nemt at genkende det politiske ophav på et splitsekund, da etnopluralisme altså i sig selv er et politisk begreb, hvilet gør det meningsløst, at påstå politisk neutralitet når man forsvarer begrebet; følgelig gælder det samme for antimonoteisme (se også artiklen ”Politisk Polyteisme og Antimonoteistisk Selvforsvar” fra Forn Siðr’s medlemsblad Vølse nr. 45, fra 2008. Artiklen har jeg tidligere behandlet i dybden her: https://livtraser.dk/folkebaseret-asatro/). I etnopluralismen og antimonoteismen, søgers det således at smelte de politiske og religiøse pejlemærker sammen i en kombineret fremmedhadsk dagsorden, svøbt i asatroens legitimerende klædedragt.

Man beskyldes gerne for at være intolerant hvis man kritiserer antimonoteismens fremmedhad, men dette er naturligvis et retorisk kneb på linje med, at man beskyldes for at være intolerant hvis man kritiserer islamistisk homofobi. Og det er et rent retorisk kneb, at kalde det politisering når man kritiserer antimonoteismens åbenlyse politiske dagsordner.

Så det er ikke vigtigt om man opfatter sig som højre- eller venstreorienteret, politisk og religiøst had og fanatisme er altid kritisabelt uanset ophav.

I det hele taget er det værdifuldt at huske på, at folk med et hadsk og fanatisk budskab har brug for vand at svømme i, og det bedste hav er tavshedens, og de misforståede hensyns, hav. Så hold humøret højt og kritikken skarp. Og husk den vigtigste kritik af religiøst galmandværk er kritikken der kommer fra egne rækker.