Alle indlæg af Storm

Asatro blogger på Livtraser siden 2001

I’m back!

Jeg beklager mit fraværd. Jeg er tilbage efter nogle problemer på hjemmefronten. Jeg vil bruge de næste par dage på at komme igennem stakken af henvendelser fra Jer. Vi ses!

Asatro og danskhed

Jeg har set det her indslag med muslimen Omar Marzouk igen og igen. Jeg syntes han rammer helt plet med, hvad jeg forstår ved danskhed og asatroen. Glem alt om Dansk Folkepartis sure gamle præster “Danmark er bygget på kristne værdier”, som Omar udtrykker det “asatroen får Pia Kjærsgaard til at ligne en pakistansk grønthandler”. For mig giver asatroen danskheden et religiøst og filosofisk fundament. Og det er skønt at få hjælp af et menneske udefra til at sætte ord på det. Danskhed og asatro for mig er gæstfrihed, frisind, tolerance, afslappet forhold til dogmer og regler, livsglæde samt en god portion humor. Humoren er en vigtig brik i min religion og min danskhed. Derfor vil jeg stadig forsvare Muhammed tegningerne, da de var et forsvar for at bevare den danskhed som jeg elsker og det frisind, som jeg føler bliver truet.

Vejen til enden

Odin og Loke
Opretholderen og ødelæggeren
Stilstand og fornyelse.

Intet er sort hvidt, godt eller ondt
for at omfavne lyset må du kende natten
modsatrettede kræfter giver udvikling.

Ensretning er vejen til enden.

Nyt udseende

Så fik min blog en lettere ansigtsløftning. Jeg håber I kan lide den. Samtidig har jeg gennemgået siden for døde henvisninger. Så nu kommer I ikke til at klikke forgæves. Jeg er stadig igang med at gennemlæse mine sider, som jeg har skrevet gennem årene. Nogle vil blive helt omskrevet og nogle bare opdateret. Jeg er trods alt blevet klogere med alderen.

Men alt i alt håber I fortsat vil finde glæde ved min side.

Robert

Profound Responsibility

The Creature: Is it not this, Ms. Ives? The glory of life surmounts the fear of death. Good Christian’s fear Hellfire, so to avoid it they are kind to their fellow man. Good pagans do not have this fear, so they can be who they are. Good or ill, as their nature dictates. We have no fear of God, so we are accountable to no one but each other.
Vanessa: That’s a profound responsibility.

Penny Dreadful, 2:2 2015.