Livtraser

Det rusler og tusler, rasler og tasler

Til hvert et blot giver man en skål til vætterne. Vætterne har førhen ikke betydet så meget for mig. Vætterne var sådan en underlig størrelse, som jeg ikke rigtig kunne forhold mig til, Det var indtil, jeg fandt ud af, at jeg bare endnu ikke havde mødt dem. Det fik jeg lejlighed til på en vidunderlig færd til Island.

Vætter er en underlig størrelse. De fleste forbinder dem med nisser; men de er en slags naturvæsner. Ligeså søde og hyggelig de kan være – ligeså tvære og bryske kan de være.
På Island er der masser af rigtig vild natur – ikke ligesom i Danmark, hvor man har trampet hver en millimeter ned. Vætter drages af mennesker, som vi drages af dem. Man kan få dem til at flytte ind hos sig, og hvis man behandler dem godt, vil de også være gode ved en. Men i Danmark har vi i århundreder trampet på Vætterne, været ligeglade med dem og trampet hver en milliemeter natur ned. Det har fået vætterne til at sky os, de har trukket sig ind i deres små huler og sten. Jeg tror heller ikke, at der er så mange tilbage. Derfor er det så godt som umuligt at møde vætterne i Danmark.
På Island har de til gengæld masser af vild natur og hygget om vætterne helt op til i dag – derfor fik jeg muligheden for at møde dem på Island.
Jeg har dog fundet et sted i Danmark, hvor jeg tror, der bor nogen. Jeg prøver at hygge lidt om dem, og vise at jeg holder af dem – så håber jeg på, at de sniger sig frem og hilser på mig.

Popularity: 3% [?]