Livtraser

Sindsudviddende siden 2001



Indføring i asatroen

Asatro vårblot

Svensk alter ved et vårblot – Wikimedia Commons

På disse sider vil jeg prøve at give en introduktion til, hvad den moderne asatro er og var, og hvad den bygger på.

Hvad er asatro?

Asatroen er kort sagt troen på Thor og Odin. Det er troen på de nordiske guder. Troen handler dog ikke kun om guder; men også om dyrkelsen af forfædre og om troen på jætter, trolde, nisser, dværge, alfer og andet godtfolk.

Asatroen i dag

Asatroen i dag er en blanding af mange ting. Grundlæggende er det en tro på de gamle myter og dyrkelsen af magterne. Myterne er overleveret til os i flere kilder bl.a. Codex Regius (populært kaldet den Ældre Edda). Vi har også en hvis viden fra Snorres Edda og i sagaerne. Mange vil mene Codex Regius (Ældre Edda) er en slags asatro bibel. Personligt syntes jeg dog ikke, den kvalificerer sig som en bibel, da vi egentlig ikke har nogle åbenbarede kilder, men Codex Regius og eddaen indeholder langt det meste af vores overleverede mytologi.

Snorres Edda kaldes populært kaldt for den første fagbog om den førkristne nordiske tro.

Ritualerne

Den overleverede folketro indeholder elementer fra førkristen nordisk mytologi. Det er dog en kompliceret sag at skelne, hvad der er den gamle skik, og hvad der er middelalderlige tilføjelser. Derfor er det tit en tommelfingerregel for moderne asatroende, at det skal føles rigtigt. F.eks. følger mange asatroende juletraditioner, der kun er få hundrede år gamle.

Vi har ikke mange konkrete ritualer overleveret, men vi har brudstykker og kilder, der kan vække inspiration til at danne moderne ritualer i tråd med den gamle skik. Vægten på kilder varierer de forskellige grupperinger imellem, og for de fleste asatroende er det tommelfingerreglen: “Det skal føles rigtigt”. Hvis man føler et ritual virker, så er det i orden.

Mange religioner har haft mange hundrede år til at udvikle ritualer. Vi har haft en afbrydelse på et årtusind, og skal derfor rekonstruere (og ligefrem opfinde) meget.

Højtiderne

I det førkristne norden fulgte man nok årets gang med fokus på de tidspunkter, der havde særlig betydning for landbruget og bondesamfundet. Det er måske derfor, at mange af de nordiske guder også har frugtbarheds elementer.

I den gamle skik beregnede man tidspunkterne for festerne ud fra månefaserne, en praksik kun få asatro benytter i dag. For de fleste asatroendes vedkommende følger højtiderne i dag solens gang.

Den største højtid dengang og i dag er julen – vintersolhverv, omkring den 21. december. Det er årets korteste dag. Herefter går det mod lysere tider. Herefter kommer i moderne praksis forårsjævndøgn – omkring 21. marts. Her er dagen og natten lige lang. Omkring den 21. juni – sommersolhverv (ved Sankt Hans) – årets længste dag. Nu går det mod mørkere tider. Omkring den 21. september, efterårsjævndøgn. Dagen og natten er ligelange. Mørket har sejret over lyset.
Se i øvrigt Årets gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Jeg ved hvor du bor

Den her hjemmeside bruger alle mulige luskede kneb fra Google og Facebook til at spore dig og tjene penge på dig. Simpelthen fordi jeg er nysgerrig og fordi det er meget nemt tjente penge. Oplysningerne gemmes i små fodspor kaldet cookies. Hvis du ikke bryder dig om det, så gør som jeg: brug Firefox og tilføjelser som Privacy Badger og Self-Destructed Cookies. Du kan også selv slette dine fodspor, men nogle er faktisk ret nyttige.

Sporene

Det som var

Nyeste ytringer

  • Gamle nordiske navne (63)
    • Pernille

      Navne t Nohr, hvilk en betyd ning har dette og hvor stamm er det evt fra ?

      23/11-'16, 20:18

    • Stella Hansen

      Hej Storm . Tak for den flott e liste . 😊Den har været mig meget nytti g da min datte r skull e have sit navn. Ny mangl er jeg bare et ...

      14/11-'16, 12:15

    • Storm

      Takke r. Ja, det er selvf ølgel ig en fejl. Det er rette t nu.

      3/11-'16, 20:46

  • Livets højtider (9)
    • Storm

      Hej Jens, dejli gt når nye finde r inter esse i troen . Asatr oen er en ret ander ledes relig ion, da vi hverk en har præst er eller kirke r. Vi er udogm atisk e ...

      21/11-'16, 12:12

    • Cathrine

      Hej Min mand og jeg har fået en datte r og vil gerne holde Knæsæ tning Og vil derfo r høre om der er en som kan komme ...

      17/11-'16, 5:27

    • Jens Schumacher

      Hej jeg har længe været fasci neren de af Thor og den nordi ske mytol ogi, og tænke r på og gøre det til min og min kones trosr etnin g. Hvord an ...

      16/11-'16, 21:29

  • Older »