Livtraser

Sindsudviddende siden 2001



Indføring i asatroen

Asatro vårblot

Svensk alter ved et vårblot – Wikimedia Commons

På disse sider vil jeg prøve at give en introduktion til, hvad den moderne asatro er og var, og hvad den bygger på.

Hvad er asatro?

Asatroen er kort sagt troen på Thor og Odin. Det er troen på de nordiske guder. Troen handler dog ikke kun om guder; men også om dyrkelsen af forfædre og om troen på jætter, trolde, nisser, dværge, alfer og andet godtfolk.

Asatroen i dag

Asatroen i dag er en blanding af mange ting. Grundlæggende er det en tro på de gamle myter og dyrkelsen af magterne. Myterne er overleveret til os i flere kilder bl.a. Codex Regius (populært kaldet den Ældre Edda). Vi har også en hvis viden fra Snorres Edda og i sagaerne. Mange vil mene Codex Regius (Ældre Edda) er en slags asatro bibel. Personligt syntes jeg dog ikke, den kvalificerer sig som en bibel, da vi egentlig ikke har nogle åbenbarede kilder, men Codex Regius og eddaen indeholder langt det meste af vores overleverede mytologi.

Snorres Edda kaldes populært kaldt for den første fagbog om den førkristne nordiske tro.

Ritualerne

Den overleverede folketro indeholder elementer fra førkristen nordisk mytologi. Det er dog en kompliceret sag at skelne, hvad der er den gamle skik, og hvad der er middelalderlige tilføjelser. Derfor er det tit en tommelfingerregel for moderne asatroende, at det skal føles rigtigt. F.eks. følger mange asatroende juletraditioner, der kun er få hundrede år gamle.

Vi har ikke mange konkrete ritualer overleveret, men vi har brudstykker og kilder, der kan vække inspiration til at danne moderne ritualer i tråd med den gamle skik. Vægten på kilder varierer de forskellige grupperinger imellem, og for de fleste asatroende er det tommelfingerreglen: “Det skal føles rigtigt”. Hvis man føler et ritual virker, så er det i orden.

Mange religioner har haft mange hundrede år til at udvikle ritualer. Vi har haft en afbrydelse på et årtusind, og skal derfor rekonstruere (og ligefrem opfinde) meget.

Højtiderne

I det førkristne norden fulgte man nok årets gang med fokus på de tidspunkter, der havde særlig betydning for landbruget og bondesamfundet. Det er måske derfor, at mange af de nordiske guder også har frugtbarheds elementer.

I den gamle skik beregnede man tidspunkterne for festerne ud fra månefaserne, en praksik kun få asatro benytter i dag. For de fleste asatroendes vedkommende følger højtiderne i dag solens gang.

Den største højtid dengang og i dag er julen – vintersolhverv, omkring den 21. december. Det er årets korteste dag. Herefter går det mod lysere tider. Herefter kommer i moderne praksis forårsjævndøgn – omkring 21. marts. Her er dagen og natten lige lang. Omkring den 21. juni – sommersolhverv (ved Sankt Hans) – årets længste dag. Nu går det mod mørkere tider. Omkring den 21. september, efterårsjævndøgn. Dagen og natten er ligelange. Mørket har sejret over lyset.
Se i øvrigt Årets gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg ved hvor du bor

Den her hjemmeside bruger alle mulige luskede kneb fra Google og Facebook til at spore dig og tjene penge på dig. Simpelthen fordi jeg er nysgerrig og fordi det er meget nemt tjente penge. Oplysningerne gemmes i små fodspor kaldet cookies. Hvis du ikke bryder dig om det, så gør som jeg: brug Firefox og tilføjelser som Privacy Badger og Self-Destructed Cookies. Du kan også selv slette dine fodspor, men nogle er faktisk ret nyttige.

Sporene

Det som var

Nyeste ytringer

  • Gamle nordiske navne (70)
    • Winnie

      hejsa tænkt e på om Bertr am og Thyra er navne du kan fortæ lle mere om ? i øvrig t en rigti g god side du har dig og ...

      18/2-'17, 23:39

    • K Damsted

      Jeg har andet steds på nette t læst at Terje er gamme lt nordi sk navn afled t af Tor Geir som skull e have betyd ninge n Tors spyd? Er det noget ...

      21/12-'16, 12:49

    • Storm

      Jeg kendt e ikke forme n Vigga . Men Viggo er et sjovt navn. Det er det oldno rdisk e ord vig, der betyd er kamp, som har været et smut ...

      21/12-'16, 8:54

  • Om blotet (3)
    • alex

      tak for dit svar jeg køre også selv til sjæll and og blote r med blotg ruppe n sol i Roski lde vi er et par stykk er her fra esbje rg ...

      24/1-'17, 23:06

    • Storm

      Hejsa , tak for din inter esse for asatr oen. Jeg har flere gange forsø gt at stabl e noget på benen e her på egnen , men efter at det sidst e ...

      13/12-'16, 16:13

    • alex

      hej ville bare spørg e om du blote r endnu vis du gør det ville jeg godt høre fra dig det er jo en gamme l sige den ...

      10/12-'16, 22:03

  • Older »