På disse sider vil jeg prøve at føre dig – den totalt ukyndige – ind i, hvad den moderne asatro er, og på hvad den bygger.
Som med alt inden for asatroen, understreger jeg, at udsagnene på disse sider er min holdning. Og er altså ikke en officiel holdning.

Hvad er asatro?

Asatroen er kort sagt troen på Thor og Odin. Det er troen på de nordiske guder; men troen handler ikke kun om guder; men også jætter, trolde, nisser, dværge, alfer og andet godtfolk.
Asatroen i dag
Asatroen i dag er en blanding af mange ting.

  • Grundlæggende er der en tro på de gamle myter. Myterne er overleveret til os i den Ældre Edda. Vi har også en hvis viden i Snorres Edda og i sagaerne. Hvis man kan sige vi har en “bibel”, så er det Eddaen. Hvor man tilgengæld kan kalde Snorres Edda for den første fagbog om asatro.
  • Derudover har vi en tro på, at troen ikke er uddød. Hvide Krist kunne ikke give svarene på alle folkets behov. Så den lavere mytologi overlevede i folketroen. Den blev tolereret af kirken; men bestemt ikke accepteret. Nogle forskere i dag hævder, at danskerne aldrig blev kristnet; men var en ren overklasse religion.
  • Endelig er der ritualerne mv. Det vi næsten ikke har fået noget overleveret af, må vi selv opfinde. Det er her mantraet: “Det skal føles rigtigt”, kommer ind. Hvis vi føler et ritual virker, så er det rigtigt.
    Dette kan måske lyde mærkeligt. Nogle vil ligefrem mene, at så er det ikke en rigtig religion. Så kan jeg bare spørge om: “Hvad står der i de kristnes bibel om gudstjeneste, bryllup, konfirmation, begravelse, dåb? Eller bare nadveren?”
    Forskellen er, at kirken har haft to årtusinder til at udvikle ritualer. Vi har haft en afbrydelse på et årtusind, og skal genopfinde det hele. Ligesom oldkirken skulle omsætte Jesus’ ord til praksis.
    Grundlæggende er det det samme. Vi fortolker en tusind år gammel bog i forhold til vor tid. Kristenmanden tolker en over totusind år gammel bog i henhold til vor tid.
    Egentlig har kirken ingen selvstændige højtider; men har stjålet dem alle fra andre trossamfund.

Højtiderne

Vores højtider følger solens gang. Den største højtid er julen – vintersolhverv, d. 21. december. Det er årets korteste dag. Herefter går det mod lysere tider. Så kommer forårsjævndøgn – 21. marts. Her er dagen og natten lige lang. 21. juni – sommersolhverv (Sankt Hans) – årets længste dag. Nu går det mod mørkere tider. 21. september, efterårsjævndøgn. Dagen og natten er ligelange. Mørket har sejret over lyset.
Se i øvrigt Årets gang

Popularity: 20% [?]