Livtraser

Sindsudviddende siden 2001



God gammel hedensk asatro jul

JuletidJulen er en blanding af mange skikke og religioner. Asatro, kristen, kommercielle interesser blandet sammen. Jeg har altid elsket julen, men det var først, da jeg fandt asatroen, at jeg syntes den gav mening.

Her følger min jul. Den gode gammeldags jul på den asatro måde.

Jesus fødselsdag

Jesus er for mange kristne født den 25. december, men et stort mindretal af østlige kirkeretninger ligger det på andre dage. Nogle grupperinger, som Jehovas Vidner, anerkender slet ikke julen som en kristen fest. Man ved faktisk ikke, hvornår han er født. Historien om Jesus fødsel er en myte. Myte er ikke et nedsættende ord. Myte og eventyr er ikke det samme. Det er en religiøs historie, der skal forklare noget – lidt ligesom Jesus lignelser. Myten om Jesus fødsel er fyldt med selvmodsigende fakta. Man ved ikke engang, hvad år han er født. År 0 findes faktisk ikke. Kristne har derfor gennem tiden lagt fejringen af ham, hvor det var praktisk. I Rom i 300-tallet begyndte den romersk katolske kirke at dannes, samtidig blev tonen over for romerske hedninge hårdere. De kristne kirker har tradition for at være relativ pragmatisk med folkelige højtider. Så længe de ikke sætter spørgsmålstegn ved kirkens ord. Jesus fødselsdag blev lagt på Mithras fødselsdag omkring det romerske nytår på den 25. december. Da man nogle hundrede år senere skulle overbevise nordboerne, var denne dato heldigt valgt. Den faldt nemlig lige i de hedenske julefester.

Julen er en solhvervsfest

Omkring d. 21. i julemåneden(december)  er det vintersolhverv. Det er årets korteste dag, og den dag hvor vi har færrest solskinstimer. I Danmark er julen for det meste ikke hvid og smuk, men våd, kold og grå, og det bliver jo ikke bedre af, at solen er i hi.

Derfor fejrer vi julen med fest, masser af god mad og drikke i venner og frænders selskab. Julen er lysets og glædens fest. Vi skal være det lys for hinanden, som solen ikke giver. På grund af en forskydning med kalenderreformen i 1700-tallet ligger luciadag før solhverv. Luciaoptoget er for mig et slags kultisk drama, der symboliserer solens genkomst. Lyset bæres bogstavligt talt ind i hus og hjem

Julebuk og neg

julebuk

Julbocken i Gävle, Sverige

Julebukken er et gammelt hedensk symbol. Geden er knyttet til Thor. Det kan derfor være oplagt at forbinde julebukken med Thor. Førhen var julebukken ledsaget af en halmmand. Man kender til mange frugtbarhedssymboler i halm. Derfor symboliserer julebukken for mig håbet om et godt år.

Juleneget er også et gammelt symbol. Udover at give fuglene noget at spise, er den tilknyttet Odin. Det siges, at Odin ridder med sit dødsfølge gennem julenatten – det såkaldte Oskorei (norsk: Årsgårdsreia – asgårdsridt); og hvis man sætter et neg ud til Odins hest, så er man på den sikre side. Dette er en tvivlsom teori; men jeg tager den til mig. Den passer godt ind i min tro. Odin er en dødsgud. Han er også juleguden. Han er også den rasende gud, og kan for mig godt mærkes i vinterstormene. For mig er julen også en fest for forfædrene. Derfor passer det vilde ridt fint til min tro. Juleneget er et symbol på ønsket om at hjemmet overlever det vilde nordiske julevejr.

Asatro Juletræ

Juletræet er en nyere skik; men passer fint i den hedenske tankegang. Juletræet er jo stedse grønt, og derfor er den et stærkt symbol på sommeren, og at også vi skal komme gennem den mørke tid. Når vi slår kreds om træet, gentager vi blotcirklen. Vi symboliserer årstidernes skiften og året der i ringgang går. Mens vi danser, synger vi hymner til lyset, solen, guderne og nisserne.

I mit juletræ er der faktisk en stjerne i toppen. Stjernen symboliserer for mig solen. Selvom den kun sjældent viser sig, er det den vi fejrer. På mit juletræ er der dannebrogsflag, julebukke, trommer, glaskugler, nisser, kræmmerhuse med godter og masser af lys.

Hedenske Julesange

Når man går rundt om juletræet, synger man ofte sange. Der findes mange smukke mere eller mindre kendte julesange i hedensk ånd.

  • Bjældeklang – en sang til nostalgien.
  • Højt fra træets grønne top – en dejlig beskrivelse af julen.
  • Juletræet med sin pynt – mange tænker ikke over, at det faktisk er en solhvervssang. Prøv at læs den med det for øje.
  • Nu har vi altså jul igen – en god, munter julesang.
  • På loftet sidder nissen – en påmindelse om, at huske at give husvætten sit offer.
  • Solhvervssangen af Johannes V. Jensen – en flot hymne til årets cyklus og solens tilbagekomst
  • Børn og voksne i kærlig krans – en sang om dansen og fællesskabets kreds om juletræet.
  • Der bor en lille nissemand – god munter børnesang
  • December sang – fra DRs ‘Jul på Slottet’. En børnesang, der fortæller at nisser findes hele året.

På mit gymnasium løb man julen ind den 1. december ved at løbe hele skolen rundt og forstyrrer undervisningen, mens man sang “Nu’ det jul igen”. En tradition jeg selv fører videre i mit hjem. Selvom den nævner kristne højtider.

Hent et solhvervs julesangshæfte her med smukke illustrationer af Freki Wodenswolf: julesange.pdf

Julemad

Der skal ikke mangle noget i julen, og da slet ikke mad. Hedensk julemad? Det er der ikke nogle nærmere definering af; men svinekød er et frugtbarhedssymbol med rod i Frej, som ridder rundt på en galt. Vi hører også i kilderne om sonargalten – et særligt juleoffer. Samt om forskellige dyr viet til guderne.

Men rigelig med mad og især drikke. Alkohol er gudernes drik, derfor indtag i rigelige mængder. I ældre tid hed det sig, at man var meget fattig, hvis man ikke havde råd til at blive fuld i julen; også kvinderne drak sig fulde, så moderlig fuld. Den hellige rus, kan muligvis stamme fra sejd elementer som trance og ekstase. Odin, Jólnir, er jo også ekstasens gud. Uanset hvad, så drikker jeg i julen for glædens skyld. Med alderen drikker jeg mindre end før; men under alle omstændigheder, opfatter jeg det som min hyldest til livet.

Nissen og julemanden

Nissen

En nisse fra Carta Marina, 1539. Læg mærke til hans stive lem. Wikimedia Commons

Nissen er oprindelig en husguddom, som man ofrede til. I vor asatro lader vi den sidste skål gå til vætterne, hvorunder nissen er medregnet. Til julen får nissen en stor fad grød som tak for arbejdet, og med ønsket om at fortsætte det gode arbejde.

Julemanden har rod i helgen biskop Nicolaus. Legenden om ham fortæller, at han er børnenes hjælper. Senere strammede man op, at julemanden kun gav gaver til artige børn. De slemme børn fik tæv. Julemanden var end til det tyvende hundrede klædt i bispetøj. I 1930’erne kørte CocaCola en reklamekampagne med julemanden, som vi kender ham. En hyggelig rar mand, i rødt tøj (CocaCola farvet), der sagde hoho. Han bor på Nordpolen, i engelske lande har han alfer til at hjælpe sig med legetøjsfremstillingen, i Norden fusionerede han dem med nisserne, som blev hans underordnede. Da der åbenbart er store penge i julemanden er der flere, der gør krav på, at han bor i deres land. Især Danmark (Grønland) og Finland (Lapland) kæmper hårdnakket om at være hans hjemland.

I bl.a. Holland har man ikke overtaget CocaCola julemanden, her har man stadig en biskop, der er ledsaget af sorte Peter. Selvom de har sorte nok i landet, er sorte Peter spillet af en hvid med tvære i hovedet. I Rusland har de slet ikke en julemand, de har en fader Vinter. Julemanden og Fader Vinter kører en regulær krig, som selv Putin har blandet sig i – han støttede fader Vinter. Fader Vinter er forøvrigt et levn fra den slaviske hedenskab.

Behøves jeg at sige, at jeg ikke kan fordrage julemanden? Jeg vil undlade at tordne min foragt mod ham, og lade det være op til den enkelte at bedømme, om de køber ham, ud fra faktaene.

Asatro Jul ikke yule!

Ofte i hedenske kredse kalder man jul for yule. Efter min mening er det en fejl og direkte problematisk af flere grunde. Det er en fejl, da yule er den engelske etymologiske udvikling af det oldnordiske jól. Den danske udvikling af jól er jul. Udseendemæssigt ligner jul og jól mere hinanden end yule og jól – ret uvidenskabeligt. For mig er det i orden, at engelsksprogede bruger ordet yule, da det understreger, at de ikke fejrer en kristen højtid, men en nordisk. Tilgengæld er det efter min mening problematisk, når danskere kalder det yule. Det virker på mig som en distancering fra den danske jul. Jeg gør jo netop ikke op med den danske jul og kultur i det hele taget. Jeg føler min kulturarv giver mening med asatroen og bliver dermed beriget af den. Så for mig er det en stor misforståelse, når danskere fejrer yule.

3 kommentarer til God gammel hedensk asatro jul

  • Fedt!
    bortset fra alle stavefejlene..

    Hvorfor dog hænge en korsridderfane på dit juletræ!?

    • Tak. Jeg giver dig ret, de trænger til korrekturlæsning, men det er sjovere at skrive end at rette kommaer mv.
      Angående Dannebrog, så har jeg en meget afslappet og pragmatisk tilgang til verden. Det mener jeg også er i den asatro ånd. For mig er Dannebrog symbol for Danmark og vores historie – på godt og ondt. Det er nok også de færreste danskere i dag, som sympatiserer med korstogstanken.

      • Jeg giver Dig helt ret.
        Jeg er klar over, at mange kalder Dannebrog for en “Korsridderfane”..
        Omvendt så er Ravnebanneret et decideret krigsbanner..

        Hvor meget jeg så end er Asatro, så er Dannebrog MIT lands nationale kendetegn. Lad os hejse det højt og være stolte af det – nedenunder kan vi så sætte Ravnebanneret.. Men Dannebrog ER vort lands flag.

        Et glimrende website med gode informationer. Tak for det..

        År og Fred

        Jesper MS-K Robertsøn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Jeg ved hvor du bor

Den her hjemmeside bruger alle mulige luskede kneb fra Google og Facebook til at spore dig og tjene penge på dig. Simpelthen fordi jeg er nysgerrig og fordi det er meget nemt tjente penge. Oplysningerne gemmes i små fodspor kaldet cookies. Hvis du ikke bryder dig om det, så gør som jeg: brug Firefox og tilføjelser som Privacy Badger og Self-Destructed Cookies. Du kan også selv slette dine fodspor, men nogle er faktisk ret nyttige.

Sporene

Det som var

Nyeste ytringer

  • Gamle nordiske navne (64)
    • Helena

      Hvord an kan det være at du ikke har pige navne t toka med? 😊

      1/12-'16, 12:01

    • Pernille

      Navne t Nohr, hvilk en betyd ning har dette og hvor stamm er det evt fra ?

      23/11-'16, 20:18

  • Bare kunst (1)
    • kfz versicherung direktversicherung

      Det ser også hygge ligt ud, med gæs gåen de. De kan bare være støj ende, kan jeg huske .Held igt, at du nåed e det før Mikke l Ræv. eller s var ...

      30/11-'16, 12:20

  • Livets højtider (9)
    • Storm

      Hej Jens, dejli gt når nye finde r inter esse i troen . Asatr oen er en ret ander ledes relig ion, da vi hverk en har præst er eller kirke r. Vi er udogm atisk e ...

      21/11-'16, 12:12

    • Cathrine

      Hej Min mand og jeg har fået en datte r og vil gerne holde Knæsæ tning Og vil derfo r høre om der er en som kan komme ...

      17/11-'16, 5:27

    • Jens Schumacher

      Hej jeg har længe været fasci neren de af Thor og den nordi ske mytol ogi, og tænke r på og gøre det til min og min kones trosr etnin g. Hvord an ...

      16/11-'16, 21:29

  • Older »