Gamle Månedsnavne
På min hjemmeside har jeg valgt at slå et slag for de gamle danske månedsnavne. Simpelthen fordi jeg syntes, at de er flottere og mere rammende for måneden. Som f.ex. ormemåneden, hvor alting kribler og krabler, eller blidemåneden hvor der er størst mulighed for sne.
- Glugmåneden: Man kigger gennem glughullet til det nye år, bl.a. gennem vejrvarsler.
- Blidemåneden: Blide betyder hvid, som i sne.
- Thordmåneden: Man kører thorden, vinterens gødning, på markerne.
- Fåremåneden: Fårene og de øvrige dyr sættes på græs.
- Vårmåneden eller blomstermåneden: Vår har endelig sejret over vinteren, som har sluppet sit sidste greb.
- Skærsommer: Skær betyder lys, lysende. Solen når sit højdepunkt.
- Ormemåneden: I varmen går der nemt orme og maddiker i maden, og hugorme og snoge soler sig.
- Høstmåneden: Hvor man høster.
- Fiskemåneden
- Sædemåneden: Vintersæden, dvs. rug skulle i jorden
- Slagtemåneden: Dyrene kom på stald, og man kunne trygt slagte dem uden fare for fordærvelse. Det ældre månedsnavn er pølsemåneden.
- Julemåneden: Ordet jul er en hel videnskab i sig selv, men ordet er meget gammelt, og kan spores tilbage til 900, hvilket ikke er ensbetydende med at ordet ikke er ældre.
Helg: Det sidste ord, jeg vil slå et slag for, er helg. Helg betyder weekend, og er lånt fra svensk og norsk, hvor det stadig bruges.
6 kommentarer til Gamle Månedsnavne