Her er mit bud på hvilke dage der skal holdes hellig, markeres eller bare lige kort noteres. Kalenderen bærer stort præg af, at i vores hjem er der to religioner, der skal komme over ens.

Året er delt op som et hjul, med otte toppunkter. De fire af dem er vigtigst og hyppigst forekommende blandt asatroende, nemlig sommersolhverv, efterårsjævndøgn, vintersolvherv og forårsjævndøgn.

image003

Glugmåneden (Januar)
Julen er ved at gå på hæld, og vi bereder os på det kommende år.

5. i glugmåneden

 11. juledag: Her brænder vi de sidste rester julelys ned.
Nogle steder kan man købe helligtrekongerslys. Det er tre lys i et, når de er brændt ned giver de et knald. Så er julen slut!

6. i glugmåneden

Julen varede i vikingtiden i omtrent 2 månder fra midten af november til midten af januar, som jeg fejrer med begyndelsen mortensaften (10. november) og slutningen helligtrekonger/12. juledag.
12. juledag pakker man julestadsen sammen.

Blidemåneden (Februar)
Fastelavn

Fastelavn er en ældgammel frugtbarhedsfest for forårets komme, som jo kommer i marts måned.
Vi laver fastelavnsris, som vi pisker kvinderne op med, for frugtbarhed. Vi bager fastelavnsboller, som et slags brødoffer for det kommende år. Som barn vækkede mig og min søster vores forældre fastelavnsmorgen med vores fastelavnsris.
Vi slår katten af tønden, for at billedliggøre kampen mellem vår og vinter.

Thordmåneden (Marts)

Marts står på forårsrengøring, hjemmet skal muges ud, så alt gammelt utøj ikke kommer med ind i det nye år. Vi pynter hjemmet med æg, som billedliggøre frugtbarhed, og kyllinger, som jo er tegn på det nye liv, som kommer med foråret.

8. i thordmåneden

 Kvindernes Internationale Kampdag. Den rigtige mors dag.

21. i thordmåneden

 Forårsjævndøgn, en af de store asatro festdage, som fejres med blot og masser af godt at spise. Og vi hører myten om Frejs elskov med Gerd – som egentlig handler om bonden om våren.

Fåre/Vårmåneden (April/Maj)

Maj er desuden ting-måned i Forn Siðr, hvor man mødes med blotmænd fra hele landet. Kristelighimmelfartsferien er herhjemme tingsdage.

30. i fåremåneden/1. i vårmåneden Valborgsaften/valborgsdag, hvor vi hylder at foråret er kommet og sommeren er på vej, vi rejser majstang, og pynter hjemmet med forårets blomster. Rundt om i norden rejser man stadig majstang – også nogle få steder i Danmark er skikken stadig i brug.
Man kan også holde vågenat – hvis man er til sejd.
Store Bededag I maj er også Store Bededag, som vi bruger som en lejlighed til at hygge os med familien over noget dejlig brød.

Skærsommer (Juni)
5. skærsommer Grundlovsdag, det er vigtigt at huske at hylde at vi har folkestyre i Danmark, og at vi har tros, tænke og talefrihed. Vi fejrer det med folkestyrets egne midler: den fri tale.
21. skærsommer Sommersolhverv. Et af højdepunkterne i det asatro år. Vi fejrer det med store bål, båltaler, blot og selvfølgelig masser af godt at spise og drikke.

Orme/høstmåneden (Juli/August)

Omtrent midt-høst

 Midsommer/førhøstfest. Vi fejrer den danske sommer med en hyggelig middag med vennerne ude i det fri.

Fiskemåneden (September)

21. i fiskemåneden

 Efterårsjævndøgn. Fejrer vi med et høstblot, sammen med andre blotmænd. Med masser af godt at spise og drikke.

Sæde/slagtemåneden (Oktober/november)

31. i sædemåneden/1. i slagtemåneden

 Ætteblot/Diseblot/Alfeblot. Det er en fest, hvor man mindes sine forfædre, dem som var, man pynter med græsskar, og byder dem som er til fest, for at mindes dem som var.

10. i slagtemåneden

 Mortensaften. Vi spiser and eller gås for at fejre juens begyndelse, som jo som sagt varer fra gammel tid 2 måneder.

Julemåneden (December)
Julen, som er en hyldest til solens genkomst, som fejres med masser af lys og hygge i selskab med venner og slægt.

13. i julemåneden

 Luciadag. Lucia er hunkønsformen af lucius=lux=lys. En lysfest, som markerer midten af juletiden. Før kalenderreformen i det 17. århundrede var dette egentlig solhvervsdag. Derfor bæres lyset frem, nu går det mod lysere tider. Solhvervsdag var derfor midten af julemåneden.

21. i julemåneden

 Vintersolhverv. Fejres med et blot, sammen med andre blotmænd, selvfølgelig med rigeligt at spise og drikke. Før i tiden hed det drikke jul, og at man var meget fattig, hvis man ikke havde råd til en rus i julen.

24. i julemåneden

 Juleaften. Nu har vi sikret os at solen er genfødt og tiltager i styrke, og det fejrer vi med en fest i hjemmet, vi tager et grantræ ind i stuen, som minder os om den forgangne og kommende sommer. Vi tænder masser af lys, og får masser af godt at spise.

31. i julemåneden

Nytårsaften. Vi fyrer fyrværkeri af for at skræmme de onde vætter væk. Vi hopper ind i det nye år, for at vi springer dårligdommene over i det nye år. Og vi bringer løfter om bedrifter, vi vil udføre i det nye år.

Popularity: 6% [?]