Homoseksuelles rettigheder er stort set alle religioners mørke side – og desværre også asatroens, for jeg må da indrømme, at de gamle vikinger ud fra overleveringerne ikke var meget for homoseksualtitet. Det handlede om at mandens og kvindens sfære var skarpt adskilt, uden dog at kvinderne ikke skule have noget at skulle have sagt; men man krydsede ikke grænsen, og det gjorde man ved homoseksualitet.I dag har mange asatroende stadig et lidt anstrengt forhold til homoskesualitet med den begrundelse at det er unaturligt, og ikke kan føre til noget frugtbart (børn), men der er asatroende homoseksuelle, og i Sverige har de en homoseksuel blótgruppe.
Min personlige holdning er, at vi skal opdatere asatroen til idag. Vi skal ikke fordømme ændre, men acceptere naturens mange luner. Frejas veje er uransagelige, og når hun har ladt to mænd elske hinanden, må vi bøje nakken for hendes ofte umage veje.

Når det kommer til bryllup, er sagen en ganske anden. Grundessens i det asatro brylup er, at to slægter knyttes til en. Hvilket jo er ganske foreneligt med homoseksualitet; men i ritualet indgår der masser af frugtbarhedsritualer, som jo er fuldstændig umulig for to mænd. Hvis jeg skulle holde et sådant bryllup ville jeg foreslå at man blandede blod – under de rette forhold selvfølgelig. Det ville også bevare det maskuline.

Forn Sidr blander sig officielt ikke i hvordan medlemmerne praktiserer deres tro, så homoseksuelle kan sagtens blive viet i asatroen. De skal bare finde en, der vil gøre det. Juridisk skal vi følge landets love, hvilket vil sige, at man kun kan udføre registreret partnerskab, hvor man skal over kommunen.

Popularity: 11% [?]